Efteråret bærer både mørke og forgængelighed med sig. Blade krøller sig sammen, visner og slipper sit endelige livtag for at falde til jorden og formulde. Solen sender sjældnere sine stråler gennem regnbyger og pludselige stormstød og skygger forsvinder. Efteråret er en sær sammenkogning af sorg og seriøsitet, men også en nødvendig nedlukning, en lydløs nøjsomhed hvor livet tilbringes og betragtes i de kortere og køligere dage, hvor lyset falder skråt. Efteråret afspejler for mig modenhed, for nogen en afslutning, for andre en naturlig afrundning af naturens potientielle energi og er man blot en anelse religiøs er efteråret requiemernes tid. Den tid på året hvor man beder for de døde på allersjæles dag, hvor man forener og forbinder det der var, med det der skal komme.
Det der skal komme …..
Den sløjfe har jeg forsøgt at binde og finde. Årstidens gode gaver og kendetegn, give det nærvær i overgangen fra det der var, mens det er:
-
De tre finske damer som hver morgen mødes ved badebroen og dypper sig i Øresund med nøgen krop og tophue
-
Lyden af blade der krøller sig sammen, visner og slipper sit endelige tag for at samles i opulente, og porøse hober.
-
Vinde der hvirvler hvileløst rundt mellem master i lystbådehavnen og spiller en menuet af vindspil.
-
Lune lammeskind og slumretæpper i lag på afskårne stammer omkring et bål
-
Stakke af bølger som tålmodigt har ventet på at blive (gen) fundet
-
Duften af en strøget tændstik som netop har tændt stearinlys i slanke stager
-
Lindrende ingefær med lime og honning og kogende vand i kraftige drikkeglas med hvide serviet kraver.
-
Bløde brune Kastanjer i lommerne
-
Tågedis fra mosekonen der brygger i tusmørkets stille
-
Flokke af fugle der flyver gennem stjernebilleder, solens og månens stilling samt Jordens magnetfelter, søger sydpå
-
Strømper og sokker, huer og halstørklæder i Alpaca og Merino
-
Æbler! Augustæble, Dauglykke, Gråsten, Guldborg, Ingrid Marie og alle de andre æbler
-
Rustrøde travle egern som gemmer kogler, bog, agern og nødder i hemmelige huller
-
Simreretter – slow cooking – stegeso – måske med 1 hanekylling, 1 flaske bourgogne og masser af vintergrønt og krydderurter
-
Brænde der bliver kløvet og senere gløder og farver luften tør.
-
Den sjoskede gang i gummistøvler
-
Dugfriske dråber i edderkoppespind
-
Kuldechok når lune kroppe kravler i havet
-
Følelsen af snebær der sprækker under støvlerne
-
Smile mens man kan mærke at det bider i de røde kinder, mens man skriver lange lister om efteråret
Efterår er begyndelsen på et forår, en fin og uundværlig balance. Meget af alt det der er faldet til jorden af frø og kerner, stifter bo for at spire på ny og dyr som fx kronhjorte udstøder parringsbrøl for at sætte liv til forsommerens rådyr. Og selvfølgelig vil vi længes, men uden den følelse ville glæden, når den omsider indfries, aldrig blive helt så stor og berusende.
//Nan
