Denne aften spørger jeg mig selv, hvad I mon vil tager med fra jeres barndom. Hvilke oplevelser vil I mindes, hvilke vil berige og hvilke vil bedrøve? Jeg spekulerer på hvad I vil have glemt og hvad I vil have gemt, fra de år hvor vi forsøgte at forberede, afrette, anrette, ordrette, indrette jer, til den del af livet vi alligevel aldrig ville kunne forudsige. Vil I mon huske de rejser vi tog og de ting vi pegede på, formuleret af det forsvarsløse, famlende hjertesprog. Hvilke brudstykker af barndommen vil I beholde og vil de være fragmenteret eller fuldkommene? Vil nogle af minderne være stationeret i strandslottene i sommerhuslandet eller ferierejserne til fremmede egne i Verden blandt andet? Vil I huske de daglige cykleture eller de længselsfulde ferieuger. Vil I bære det fælles og med forståelse eller vil den ene bære lidt af det med forskrækkelse, den anden med fornøjelse, den ene se det som forhindring, den anden med forventning – hvad vil forgå og hvad vil bestå? Og vil I som vi, huske køkkenbordssamtaler, skoleskandaler eller husker I de, for os voksne, betydningsløse bagateller?
Vi har budt jer det vi troede på, det der syntes rigtigt og det vi kunne lide, I har budt på hovedkuls, dagligdags magi, Vi har budt jer det vi i situationen, mente var rigtigt og værd at give, I har foræret os vilkårligt hverdags trylleri. Vi har kommanderet og orienteret både u- og struktureret, umiddelbart og ugennemtænkt, men også bevidst og betænksomt og altid med tanken om, at der er brug for jer. At vi og mange andre, aldrig ville være de samme uden jer. Som uerfarne og uprøvede forældre, har vi jongleret og diskuteret, men primært forsøgt at lade jer sluse ind i sociale fællesskaber som spørger til og savner jer, når ikke I er der. I til gengæld, har betroet os evnen at skelne det væsentlige fra det uvæsentlige.
Meget af det I har oplevet vil blive pakket væk i det jeg håber, I tænker tilbage på som en lykkelig barndom. Der har været skår der skulle klinkes – naturligvis – men hvert af dem har bidraget til et stykke lærerigt historie. Genkend det og bær det varsomt, men ikke vredt. Jeg håber I forstår, at jeres barndom har bevæget sig i farverne fra en solnedgang og at glæden ved at lære jer at kende, breder sig som ringe der vil ud, videre og bredere. Vi har taget imod jer, taget jer til os og er klar til at give jer videre.
//mor Nan
Ennå en gang takk for at du deler dine tanker,erfaringer og opplevelser med oss Nan.Du beskriver alt så levende,varmt og ærlig.Jeg blir fasinert av din måte å skrive på.Noen deilige bilder av barna dineDu er bare god.Ha en fortsatt god sommer i det fantastiske været.Klem Eva
Kæreste Eva. Det har været en stor glæde at se vores døtre vokse op. En aften gik det op for mig, hvor stort et ansvar det har været at træffe alle beslutninger, mens de var små. Hver især ser vi Verden fra hver vores sted, selv om vi måske har set det samme. Jeg kommer ikke til at høre vores døtre fortælle deres børn om deres barndom, men jeg håber, at vi har pakket den ind i kærlighed <3 Mange kærlige tanker fra Nan
På en varm sommertotsdag-aften sidder jeg på altanen og læser dine refleksioner – og har idag selv bevæget mig fra mit barndoms land i det østjyske mod Kbh (pudsigt nok med et tankemylder om de to søde gamle forældre, jeg netop havde besøgt i nogle dage) og ved hjemkomsten været i kontakt med begge mine døtre i deres ferie-bobler! Det berører mig at læse, Nan – og TAK!
De gjorde hvad de kunne og vi gør/gjorde det lige lidt bedre – som vi nu kan/kunne – og håber at solnedgangens farver vil blive ved med at være mangfoldige og betagende smukke!
Kære Henrik.
Og sådan kan vi røre hinanden. Eric Clausen har sagt, at man med alderen bliver mere sentimental og i en sådan grad, at han ikke længere kan se en flok børnehavebørn gå forbi ham, uden at han græder. Jeg forstår ham og jeg forstår de følelser du har med det spænd der er mellem at være barn og have børn. Vi er heldige du og jeg – jeg håber, at vores døtre vil se tilbage på deres barndom med samme taknemmelige fornemmelse. Vi har gjort hvad vi syntes var bedst og vi vidste jo ikke bedre <3
Mange morgenmilde tanker fra
Nan