Fortid, datid, fremtid, nutid, dengang, et par minutter, da, lige om lidt, om et år, i går, når, et minut, om en times tid, for lidt siden, 2020, ved solnedgang, præsens, i morgen, nu, klokken 18, næste år, forrige sommer, futurum, et sekund – igen og igen og igen
Tiden er et faktum, et menneskeskabt begreb som vi planerer og organiserer os efter. Det er uomgængeligt, det er uundgåeligt. På min dåbsattest står der hvad tid jeg kom til Verden og den dag jeg dør, vil de mennesker der er omkring mig, vide hvad klokken er slået og at tiden er rendt ud. Tiden går og den kommer. Man kan trække den og spilde den, man kan se den an og passe den, man kan have den for sig og få den til at gå. Jeg har til tider haft stunder i dette besynderlige år, hvor tiden blot skulle gå, hvor ventetiden skulle erstattes og den tabte tid indhentes, men så mødte jeg en hund og en ny aktivitet, “tidstankerejse” begyndte.
Vores forrige hund var en Schappendoes og hed Sally. Netop sådan en race mødte vores nuværende hund, Buddha og jeg den anden dag og mens de to hunde legede kom jeg til at tænke på, hvordan mødet mellem Sally og Buddha mon ville have været. Den ene døde år, før den anden blev født og tiden begyndte på en gang at fjerne og flette sig fra hinanden. Jeg tænkte på hvordan det ville have været, hvis jeg var ung sammen med mine egne forældre i 60`erne.Sidde der sammen med dem i det brune møblement eller den græsgrønne sofa med træ rammeog spise mørbradgryde, jævnaldrende, måske i en grafisk mønstret kjole uden ærmer, men med bindebælte i livet og en cardigan over skuldrene. Måske ville vi tale om provoerne og hippierne, måske ville lågerne i palisander skabet stå åbne så vi kunne se fjernsyn eller lytte til musik ("you dont have to say you love me”) På en anden rejse tilbage i tiden, ser jeg mig selv være til stede blandt gæsterne til et bryllup hos en for længst afdød onkel og på endnu en, køre sporvogn med en slægtning jeg kun har set foto af……
……….men alle disse rejser er jo kun en tids forestilling. En kollage af fragmenter fra nu- og datid. En konstruktionen af en mulig verden, hvor jeg får realiseret fordrejede scenarier der ikke er mulige i det virkelige liv. Det virkelige lige så løjerlige nulevende liv, hvor ingen for blot et år siden med en klarsynet krystalkugle kunne spå om, hvor anderledes livet ville blive, være og er nu og som vi om føje tid forhåbentlig vil kunne se tilbage på. De fleste af os venter i uvished på svaret ingen rigtig kan give, for hvornår? Og mens menneskeheden venter på dagen, går månederne og året på sin uberørte og uforfalskede facon.
Solen står hver morgen smukt op over Øresund, tæt på hvor vi bor. Det er her dagen begynder for mig og Buddha. Jeg ved ikke meget før vi kommer ned til vandet, nærmest ingenting andet end at her fylder ventetid ingenting. vi har tiden for os. Hver morgen det samme og jeg glemmer i mere end en time, at meget lidt er som det var. Lige her og lige nu er alting som det altid har været …. det øjeblik forsøger jeg at fastholde så længe som muligt.
//Nan
