Blot 16 år gammel flyttede jeg hjemmefra. Mit oprør var umiskendeligt og med min mors indtræden i politik blev det komplet. Min skole- og festuniform var lange hvide JBS herre underbukser og hjemmestrikkede firkanter, jeg havde syet sammen til en sweaterlignende sag. Det samme par Converse All Star blev trådt året rundt. Jeg røg Kings og forsøgte at se træt ud. Ved en tilfældig fest mødte jeg Jesper. Det var ikke klassisk kærlighed, snarere en sjæleven med hvem jeg sluttede bånd og blandede blod. Vi besad den samme skrøbelig- og fanden i voldskhed, den samme ydmyghed, det samme hovmod. Vi var èn tanke i en pige og en drenge krop. Få dage efter festen flyttede vi sammen i en loftslejlighed på. Jeg spurgte knap om lov, men svaret jeg fik var, “at alternativet var værre”. Der var ikke et svar jeg tog ilde op snarere, en tillidserklæring om, at det skulle jeg prøve og underforstået; “vi ses snart hjemme igen”. Jeg blev på Hellerupvej nr. 8. 
Jesper og jeg levede det vilde ungdomsliv. Vi var fattige på penge, men rige i troen på her og nu. Jesper introducerede mig til børnelitteratur og jeg kvitterede med barnagtige digte under hans pude. Vi kunne tale til Verdens ende, til solen gik ned og stod op igen. Vi var lykkelige og ulykkelige. Vi blev tromlet ned, men hjalp hinanden op igen og når det var slemt, bar vi hinanden hjem. Vi opfyldte hinandens længsler efter det der var og det der måtte komme. Vi var åbensindede og åbenmundede Vi opdrog hinanden som søster og bror og var frygtløse i troen og trygheden til hinanden.
Da jeg flyttede fra Hellerupvej holdt vi kontakt. Jeg blev gift, fik to døtre og levede familie livet, mens Jesper datede en del piger, forblev barnløs, levede singlelivet og …. drak rødvin. Særligt det sidste fik konsekvenser. Noget, ikke nogen, var kommet mellem os og vores venskab har været truet. Jeg har været både for forstående og uforstående, bange og bekymret, sørgelig til mode og sorgfuld. I perioder så vi ikke hinanden og jeg fik besked om, at han tog min bekymring alvorlig. Der var op og nedture, og somme tider sorte huller, men Jesper så altid mod stjernerne – opad. Universet blev en magnet og for fem år siden landede en engel. Den eneste ene og fineste pige jeg har mødt, blev forelsket i Jesper og han i hende. Jesper friede i Rundetårn og de giftede sig.
For ni måneder siden blev Verden beriget med Sejr, Jespers søn –
min gudsøn. 
Det er nu 35 år siden, at Jesper og jeg flyttede sammen. I barndommen blev der bygget bakker, men i ungdommen besteg vi bjerge. Jesper vil for bestandigt minde mig om, at nuet er en gave pakket ind i fortid som senere pakkes ud i fremtid. Vi løsrev os fra den eneste historie vi kendte og skrev os med blæk, ind i de mange historier der følger. Det kan aldrig slettes.
//Nan
