»Dignity always wins«, siger dr. Donald Shirtey i filmen Green Book, instrueret af Peter Farrely. Scenen er 1962 hvor pianisten dr. Shirley hyrer en chauffør til at transportere sig rundt og være bodyguard for sig, på en turne i sydstaternes endnu stærkt raceprægede USA. Chaufføren Tony ”The Lip” Vallelonga er af italiensk-amerikansk afstamning, mens den berømte pianist er af afro-amerikansk. Filmen viser det fine venskab og den gensidige respekt, som udvikles mellem de to som er fra hver sin sociale klasse, hver sin race og hver sin seksuelle overbevisning. Filmen viser også hvordan dr. Shirley på sin rejse ydmyges både fysisk og psykisk, men især, hvordan han ”overlever” fordi værdighed altid vinder. Modsat sin chauffør lægger han aldrig hånd på, men udnytter evnen til at udtrykke sig, hvordan han undgår at bruge sproget, når han vurderer det unødvendigt, og når han gør, altid ytrer sig velovervejet og velartikuleret.
Det er vel en form for værktøj, sproget. Vi er født med det, men bruger det på hver vores måde og som så mange andre håndværk findes der faglærte og autodidakte, kompetente og mindre kompetente, de imponerende og flatterende, de velformulerende og selvsupplerende, men også de møgirriterende, insisterende og ord reducerende … hvem der tilhører hvilken kategori, er selvfølgelig individuelt afhængig, af modtagerens adressefelt, men de fleste genkender den der gør sig umage – uden selvsagt at selvsmage.
Man kan begynde med værdighed som indeholder ordene vær– dig – hed, men også værdi og ed. For mig, et udtryk for at være til, men også at behandle andre, på en værdig måde. Ord-delen hed, har oprindeligt vær et et ord man kunne udtrykke alene og betød, ”måden” blev senere sat bag et adjektiv og her blev det til ”måden at være”, i ovenstående tilfælde, måden at være værdig på. Ed er muligvis lidt højtideligt, men i udgangspunkt er det blot en bekræftelse af et løfte eller, et udsagns rigtighed, altså en bestræbelse på at holde det man lover, ikke mindst over for sig selv. En kvalitet af største betydning, måske i livet, den største værdi.
Mange mener, at sproget skaber Verden andre, at ”I begyndelsen var ordet”. Uanset om det kom først eller bliver det sidste, er det svært at komme uden om, at vi selv er med til at forme og skabe, så hvorfor ikke, gøre os umage? Hvorfor ikke forsøge, at tale Verden op i både stridsomme, fornuftsstridige og skammelige øjeblikke og insistere på at blive der, i de smukke, og sødmefyldte alt imens, vi bevarer værdigheden.
‘You never win with violence. You only win when you maintain your dignity.‘ – dr. Don Shirley
//Nan
