For at komme fordomme til livs må man opsøge, færdes blandt, træffe og danne egne indtryk. Vi er landet i Ben Gurion lufthavn, Tel Aviv, er gået igennem lange slanke gange af marmor og er havnet i en kæmpe klynge af mennesker fra hele Verden, foran paskontrollen. Det tager tid og tålmodigheden bliver sat på prøve, men efter en times tid, står vi foran “Foreign pasport” og bliver spurgt om relation, formål mm. Vi bliver lukket ind og benytter en reduced fare taxa/2. sal/, gate 23 og kører en halv times tid inden vi er fremme, ved den lejlighed vi har lejet https://www.airbnb.dk/rooms/19881773?eluid=0&euid=ae9cbb21-f7fc-70c1-fc6f-6244e4f7e35a Heat byder os velkommen, introducerer den lille lejlighed og vi spørger, om han føler sig tryg i området, i landet, i Tel Aviv? Om vi kan gå ude om aftenen og om der er særlige hensyn vi bør tage? 
Heat ser undrende på os og siger: ” Jeg er oprindeligt fra Sydafrika. Dér kiggede jeg mig konstant over skulderen, men her? Man finder ikke et mere sikkert sted, end lige her”. Heat har ret. De følgende seks dage emmer af tillid og optimisme og livsscenarier jeg ved, at vil vende tilbage til, flere gange i mit liv. 
Vores lejlighed ligger tæt på Shuk Ha¨Camel. Et farvet mekka af saftige grøntsager og frisk frugt, flotte fisk og velhængt kød. Velduftende krydderrier, nødder og dadler, rosenknopper, granatæble- og appelsinjuice, mindre madboder, sødt brød og mænd og koner der driver gennem bazaren og lader sig friste af syngende sælgere. En mand jeg køber jordnødder af, spørger hvor vi kommer fra og da jeg siger Danmark fortæller han, at han har været soldat med en fra Danmark. Han har lært ham ordet…..liljekonval…. og vi griner. Omkring bazaren er murværk, garage- og hoveddøre, tilfældige detaljer og ensfarvede ligegyldigheder, blevet grafitti integreret. Der er i tusinder af små kunstværker og stencils at beundre, marrokanske mosaikborde at sidde ved og musik fra en tid med peace, love & understanding.
Ca. fem kilometers slentren langs stranden væk fra Tel Aviv ligger forstaden Jaffa. Navnet på en appelsin, men også på området med butikker/mørke rum, med møbler og vintage, unge lokale som har åbnet butikker med designer tøj, sko og smykker og mindre gader med caféer som skænker endnu en smagfuld kop kaffe. Shuk Hapishpeshim, som har alt i beklædning fra de seneste årtier, smykker, sko og tørklæder.
Vi sætter os på et hjørne og med en tallerken falafler og en Goldstar. På den ene side af vejen står, en 10-12 jøder og vugger, mens de mumler og beder med Torahen i hænderne og på den anden side af vejen, hænger nogle arabisk lignende mænd i plastikstole foran deres små garage lignende butikker med tæpper og krims krams, ryger hjemmerullede cigaretter, sludrer og følger dagens gang. Om lidt vender scenen og de arabisk lignende mænd finder mindre tæpper frem for at bede en af deres fem bønder, mens jøderne går tilbage til deres butikker, sætter sig og ryger en hjemmerullet cigaret. Går man til Klokketårnet og lidt længere op ad bakken, ser man Tel Aviv i bedste postkort style.
Neve Tzedek, boheme kvarteret med kunst, veganer restauranter, hippe, hotte hit og andre små stoppesteder imponerer og duperer med design og smagsoplevelser. Her færdes slanke mødre med store krøller med deres velklædte børn og mænd med lækre læder støvler og øren eller næse piercinger. Frisøren har guld lametta jakke og sko med hæl og sølvpailletter og hans butik er indrettet med glimmer og glitter som hans hvide tandsæt blinker om kap med interiøret. Vi spiser is mens vi ser gennem ruden til frisøren, hvis saks og kam arbejder flittigt sammen, som så meget andet vi har oplevet de seneste dage.
Langs den 15 km. lange strandkant bliver der løbet, spillet “matkot” (en slags strandtennis som involverer en hård plastbold og hule bat som giver en særlig dunk lyd), kørt på elektriske løbehjul og skateboard, luftet hunde, røget vandpibe på en af strandbarerne, surfet, spillet bold ved et af de mange net der er sat op, talt i mobiltelefon (altid på medhør) – det hele akkompagneret af trafik og håndværkere som må have den laveste arbejdsløshedsprocent i hele Verden. Der bliver bygget overalt i Tel Aviv. Store kraner balancerer med tungt gods mellem 
højtragende hoteller og høje bygninger, men man generes ikke af larmen eller ærgrer sig over de alt for firkantede mastodonter for nede på gaden mellem de fallerede “Favelaer” dukker nye 
smarte tørklædeklædte kvinder frem, børn der gerne må gå alene hjem fra skole, moderne fædre med bæreseler og babyer, bog antikvariater, hunde med eller snor og katte, plastikposer i alle farver, men også anlæg til plastflasker som genanvendes. Rotschild Boulevard, en bred hoved åre, med træer og plads til både gående og cyklende, afbrudt af små kaffehuse og barer og udsigt til Verdens største samling af Bauhus´es – White City – som er på Unescos Verdensartliste. Vi falder ned, falder ind og med tiden til. De eneste der synes at have oprigtigt travlt i byen er Haredi´erne (den der frygter gud) Med bøjede hoveder under de smukt udformede hatte med stor skygge, for store jakkesæt, Arba Kanfoth (en slags undertrøje med påsyede skuesnore) og den hellige bog Tanakh i hånden, stormer de forbi livet og tiden som ændrer sig, uanset.
Tel Aviv er en metropol, et sammensurium af optimisme, oplevelser og optur. Et smeltedigel af jøder, arabiske muslimer og kristne, drusere samaritaner og flere andre trosretninger. Florentiner området med værksteder, hvor man fortsætter som man gjorde engang og centrum hvor den moderne Israel ligger i top indenfor Hightech og økonomi. Det er forfald og storhed og historien sætter spor langt ind i fodsålerne og op gennem rygraden og når hjertet for hvert skridt man tager ….Jeg er blevet forelsket, men har ingenlunde mistet appetitten – tværtimod – Jeg længes blot allerede efter at komme tilbage og tage endnu en bid og smage mig igennem fornemmelsen af, “at det går nok”.
//Nan
