På sådan en dag hvor solen skinner, spadserer jeg gennem byen.  I Nyboder går jeg omkring på toppede brosten og iagttager indgangspartier med krydderurter og blomster fra løg. Jeg passerer forbi de Skagens gule huse med Dannebrogs vinduer og svenskrøde skodder. Vingetegl på taget buer og dækker og gadelamper af glas og kobber flugter gadehjørnerne med de malede gadenavne Tusindefrydsgade eller Timiansgade. En dør står på klem og der dufter hverken af kål eller kartofler, men af kærlighed. I entréen står små gule gummistøvler og en tillidsfuld taske.

Videre til Kgs. Nytorv med storhed og Charlottenborg. Det Kongelige Teater med Sfinx på taget og Ohlenschlâger og Holberg i hver sin stol på podier. Byens hegn som skærmer mod metro byggeriet med foto af ældre mennesker og deres drømme:

“Jeg drømmer om, at det aldrig holder op”

Og jeg vil springe en grønt mand gå over, blot for at se på de mange turisters ansigter og børnenes begejstring når Livgarden går sin gang ned ad Store Kongensgade med krydsbandoler og bjørneskinds huer.

Derfra vil jeg gå af Amaliegade hvor et stort Dannebrog i beslag, boltet på den graffitimalede mur, blafrer. En herrecykel med lad og logo står parkeret i indgangspartiet til en baggård hvor altaner med tremmer, bugner af vedholdende vedbend. En utæt tagrende lader et regndråbe dryp falde og lyder som en længe ventet afslutning på gråt og vådt. De halve vintønder med messingbånd og egetræs borde og bænke byder tålmodigt våren velkommen.

Sådan en dag vil jeg glæde mig over mit Danmark. Jeg vil tillade mig at glemme “at en minister er en møg-sæk” eller “at dem jeg er uenig med, skal have tatoveret røvhul i panden”.  Jeg vil overveje mine ord, men deltage i debatten og altid reflektere over hvilke muligheder jeg har, for at påvirke de mennesker jeg møder positivt. Hjælpe og med lidt held ændre noget for nogen, men mest af alt, gøre mig umage. Sådan en dag vil jeg tillade mig at smile og endda få andre til det. Sådan en dag vil jeg lytte til Morten Lindberg`s råd om at man, hvis man befinder sig i en spand skidt, selv må træde ud af den. Spanden flytter ikke sig selv.

Always leave people better than you found them

Hug the hurt

Kiss the broken

Befriend the lost

//Nan