Ind imellem er vi mindre
POSTMATERIALISME
Det er på cykel, ned ad Østerbrogade. En bus passerer hende og bag på bussen sidder en stor reklame med ordlyden: “Danmark skal igen være en grøn stormagt”. “STOR MAGT” tænker hun……”Danmark?” ……Grundlæggende troede hun, at der eksisterede et folkeretligt princip om staternes lighed, velvidende, at Danmark ikke er en stat og at usammenlignelige lande, kalder sig stormagter, men det var nu ikke så meget det der optog hende mest. Det var ordene – .både hver for sig og sammen. Danmark, et lille land på 2.245.000 km² med ca. 5.7 millioner mennesker og Grundloven, ja Grundloven, som deler magten mellem Folketing, regering og domstole for at forhindre, at ingen får for meget magt. Sådan var det og hun cykler, tilfreds med sin tankekonklusion videre, ned af Øster Farimagsgade og stopper ved en mindre kaffebar.
“Vil du have et dobbelt shot i for fem kroner mere?” spørger den unge fyr i kaffebaren. “Noget at spise til?”. Hun svarer, at hun kun behøver et enkelt shot og at hun ikke er sulten, sætter sig i solen på en stål stol udenfor og ser på menneskene der passerer forbi. 
En løber, kigger hastigt på sit puls ur og sætter farten op. Der står Ekstrem Sport på ryggen af ham og tankerne smutter igen. Stor, større, størst, ekstrem. Hvor meget mere, hvor meget længere eller højere? Dobbelt så stort, dobbelt så langt, dobbelt så højt. Grænserne bliver rykket og trukket, strukket og sjældent udelukket. Vi vil have XL, Maxi, Gigant og Super Size mens ord som rigeligt, rimeligt eller betragteligt, ikke fylder meget.
Hun drikker kaffen og sætter sig op på sin gamle, lidt for tunge Raleigh med kun tre gear og en cykelkurv som skulle have været skiftet og fortsætter dedikeret de sidste kilometer forbi Kongens Have og ned ad Gothersgade. Overforbrug – Overflod … Overvurderet? Dagen og Verden går sin gang og med den milde vind og solen i ryggen, sætter hendes hjerte Verdens rekord i taknemmelighed. Hun er forsvindende lille i den store sammenhæng, men fylder forbavsende meget i den mindre, men nære. Hun føler sig som en del af det hele og ydmygheden over at mærke, at hun indgår i en sammenhæng, i et socialt fællesskab, bliver ikke større, længere eller højere. “De vigtigste højdespring tages indefra”, tænker hun. Det føles godt at leve på de gode dage, tænker hun og sender sine bedste tanker til den svenske præst Thomas Sjöden https://www.gucca.dk/der-er-saa-meget-vi-ikke-er-noedt-til-bog-p382708 som beskrev en ven, som ndlogerede sig på et kloster. Inden døren til hans værelse blev lukket, sagde munken til ham: “Sig endelig til hvis du mangler noget. Så skal vi lære dig at undvære det”:
//Nan
