Blind passager
What is there to keep me here – the dialogue
Samuel Beckett.
Nogen vil budt mig med og jeg stempler ind. Jeg er passager. Lægger an, lægger til og fra, benene over kors og hovedet mod ruden. Pladsen er ledig. Nogen har klappet på sædet og jeg sætter mig stille ved siden af en endnu ukendt, men prøvet chauffør. Af og til er det den samme, men lige så ofte, har en ny, indtaget førersædet. Tryg og tilpas indtager jeg stolen. Jeg er blot passager – ad infinitum.
I am the passanger
and I ride and I ride
I ride through the city’s backside
I see the stars come out of the sky
Iggy Pop
Herfra går jeg ud og ind, åbner og lukker, lytter og lægger stemme til. Er den der fortæller og formidler uden at fortolke eller ordreje. Ind- og udstigningen er vigtig for ud- og indsigten. Jeg må tage hensyn. Ingen skal tabe ansigt, ingen skal komme i klemme eller føle sig trådt det mindste over tæerne. Jeg må være diskret og diplomatisk. Jeg lover at være loyal, forsøger at fange melodien, istemme og snakke. I disse Verdner hvor jeg ikke selv er chauffør eller selv har købt billetten, må jeg være den villige vokal som komplimenterer konsonanterne.
I denne måned har jeg sat mig i passagersædet ved siden af Monique, en tysk forfatter som skriver sin kærlighedsbiografi gennem skildringen af forholdet til tolv mænd, hun har kendt. En virtuos fortælling om venskab, smerte og sex.Jeg sidder lige nu ved siden af en fransk forfatter som skildrer Bartholomæusnatten 1572 i Paris, hvor Huguenotterne blev ofre for en massakre. I slutningen af måneden er jeg igen i Tyskland. Denne gang for at videregive det forfatteren (og klinisk forsker) ved om hud og endelig, er jeg inviteret til at assistere og akkompagnere en engelsk forfatter om to unge danseres drømme. Man når langt i litteraturens Verden på et par timer.
Vejene ved jeg sjældent hvor fører hen, men jeg bliver til Verdens ende og stempler ud. Forsøger at nå fra forfatterens hoved og hånd til kroppens kosmos. Returbilletten er, at medbringe en oplevelse ikke bare til mig selv, men især for dem jeg læser en historie for. Litteraturens veje er uransagelige – spænd selen.
//Nan
