Vi er klar….
Denne aften spørger jeg mig selv, hvad I mon vil tager med fra jeres barndom. Hvilke oplevelser vil I mindes, hvilke vil berige og hvilke vil bedrøve? Jeg spekulerer på hvad I vil have glemt og hvad I vil have gemt, fra de år hvor vi forsøgte at forberede, afrette, anrette, ordrette, indrette jer, til den del af livet vi alligevel aldrig ville kunne forudsige. Vil I mon huske de rejser vi tog og de ting vi pegede på, formuleret af det forsvarsløse, famlende hjertesprog. Hvilke brudstykker af barndommen vil I beholde og vil de være fragmenteret eller fuldkommene? Vil nogle af minderne være stationeret i strandslottene i sommerhuslandet eller ferierejserne til fremmede egne i Verden blandt andet? Vil I huske de daglige cykleture eller de længselsfulde ferieuger. Vil I bære det fælles og med forståelse eller vil den ene bære lidt af det med forskrækkelse, den anden med fornøjelse, den ene se det som forhindring, den anden med forventning – hvad vil forgå og hvad vil bestå? Og vil I som vi, huske køkkenbordssamtaler, skoleskandaler eller husker I de, for os voksne, betydningsløse bagateller?
Vi har budt jer det vi troede på, det der syntes rigtigt og det vi kunne lide, I har budt på hovedkuls, dagligdags magi, Vi har budt jer det vi i situationen, mente var rigtigt og værd at give, I har foræret os vilkårligt hverdags trylleri. Vi har kommanderet og orienteret både u- og struktureret, umiddelbart og ugennemtænkt, men også bevidst og betænksomt og altid med tanken om, at der er brug for jer. At vi og mange andre, aldrig ville være de samme uden jer. Som uerfarne og uprøvede forældre, har vi jongleret og diskuteret, men primært forsøgt at lade jer sluse ind i sociale fællesskaber som spørger til og savner jer, når ikke I er der. I til gengæld, har betroet os evnen at skelne det væsentlige fra det uvæsentlige.
Meget af det I har oplevet vil blive pakket væk i det jeg håber, I tænker tilbage på som en lykkelig barndom. Der har været skår der skulle klinkes – naturligvis – men hvert af dem har bidraget til et stykke lærerigt historie. Genkend det og bær det varsomt, men ikke vredt. Jeg håber I forstår, at jeres barndom har bevæget sig i farverne fra en solnedgang og at glæden ved at lære jer at kende, breder sig som ringe der vil ud, videre og bredere. Vi har taget imod jer, taget jer til os og er klar til at give jer videre.
//mor Nan
