Men først var mødet
Oprindeligt, skulle det bare have været os to, men så møder vi en god ven og det der ret beset, kun skulle have været de to. Vi hilser på hinanden og præsenterer vores venner i det der i første færd, kan kaldes høflighed. Vi taler om det der vedkommer os, men også lidt om det der involverer dem og med lidt tid og frisind regner vi den ud, sætter to i datid og fire i nutid og finder sammen alle sammen. Formlen lyder: ”Dette her er” eller ”Du skal møde” og er lig med en af livets fornemmeste fortællinger; at møde hinandens venner.
Venner er værdifulde. De er liv- lyst- og lunefulde. De byder på det man længes efter eller med held, genkender. Det er ærligt og kærligt og naturnødvendig næring. ”Man skal have en ven i alle aldre”, siger hun. ”Ja, en ven må man have – uanset hvilken alder man har” siger han. Venner er uundværlige, helt specielle og ganske særlige. De indstiller udsigten og udvider indsigten. Hvordan, hvorfor og hvornår er knap så betydningsfuldt som ordet, derfor. Ikke alt skal forklares eller forsvares – blot modtages og med- og videre gives.
Det er år siden nu, at en kvinde i det der vel kaldes ”farvelseance” ( der hvor man siger tak for nu, inden man går hjem ) sagde til mig: ”Jeg vil gerne have lov til at tilbyde dig mit venskab” Det er en meget smuk kærlighedserklæring som i alle dets farver indeholder essensen af friheden til at takke enten det ene, men hvis det andet, den forbilledlige forpligtelse det er at modtage og ledsage en ven.
Venskab er ikke et ejerskab, nok nærmere, et følelsens slægtsskab med ord som empati, forståelse og sympati som ligger implicit, men lige for og ukompliceret, mens solidaritet og tolerance er kommaerne der ud- og afgør hele forståelsen for. Så store og smukke værdier, må vi dele med hinanden og det gør vi bedst ved at lade vores venner møde vores venner. Herigennem kan vi opnå større og mere, røre flere. Vi kan byde på det fineste vi har: Hinanden. At møde en god vens ven giver muligheden for at lære din gode ven endnu bedre at kende, men i bedste fald, et nyt venskab.
Det er det vi kan, når Verden går os imod og der er så meget, man ikke forstår eller kan gøre noget ved eller lave om. Vi kan mødes, finde alt det vi har sammen og dele det. Binde den fineste buket af de sjæle der udgør ens liv, præsentere og introducere et indblik i de mennesker der bidrager og støber det sikre fundament for at turde træde trygt. Forbinde de mange vener og lade dem løbe sammen , heale og helbrede ….. det begynder med lidt kemi og kærlighed mellem to…..
”Du skal møde mine venner/det`de bedste som jeg har”.
//Nan
