af talverdenop | feb 22, 2018 | Den positive debat
Medvirkende: En ung kvinde, en ung mand, øvrige bargæster, en bartender
-
Scene: Fortællingen udspiller sig på et spillested i København, et stykke efter midnat
På scenen ser man en bar med nogle efterladte, tomme glas. En bartender står bag baren, shaker drinks, han er ved at gøre klar til to unge kvinder. Den ene af kvinderne har sat sin håndtaske på barstolen, mens hun er ved at fiske penge frem fra en lille pung, den anden, har sat sig på barstolen ved siden af. Musikken er høj, lyset dunkelt, men flerfarvede lys forsvinder lejlighedsvis forbi. To unge mænd, nærmer sig de to unge kvinder.
Fortælleren.: En ung kvinde er taget i byen med nogle veninder. De har ikke noget de skal fejre, men det er fredag, de er unge, de vil danse og de vil være sammen med andre unge.
Den unge mand: “Undskyld vi sådan trænger os på, men er du ikke træt i benene?”
Den unge kvinde: Nej …hvorfor tror du det?
Den unge mand: Mest fordi du har gået rundt i mine drømme … i uger.
Fortælleren: De unge kvinder griner og de to unge mænd bliver hængende.
Den unge mand: “Jeg er tømrerlærling, kommer fra vestegnen. Bøgerne og mig blev aldrig de bedste venner, men så havde min far en god kammerat som var tømrer og… ja…. så blev det den vej for mig. Det fungerer godt, jeg er glad. Jeg har en toværelses på Nørrebro. Det er ikke noget særligt, men jag har selv sparet sammen til den så, ja … jeg er da stolt af, selv at have købt den. De gamle bor stadig på Vestegnen, men de er søde til at tage toget ind. Min fritid? Den bruger jeg på at kite-surffe. Jeg er ret lidt af en vandhund …. skål forøvrigt. Og du – hvem er du med de smukke øjne og det sunde smil?”
Fortælleren: Den unge mand støder glasset mod den unge kvindes, smiler og drikker lidt af sin øl. Hun, støder glasset mod hans, men sætter det på bardisken, trækker vejret tungt, nikker lidt med hovedet.
Den unge kvinde: “Hmmmm, Jeg kommer mest fra Hellerup, men Hellerup er altså slet ikke som du tror. Oprindeligt kom mine forældre fra en lejlighed på Nørrebro. De var heldige. Tjente lidt penge og rykkede til Østerbro og var heldige igen, da de rykkede til Hellerup. Tro mig. Der bor rigtig mange helt almindelige mennesker uden flotte formuer og fede biler. Mine forældre har fx en 12 år gammel bil, men kan bedst lide at cykle. Jo … jo, der er også mange der har penge og bor i store huse på fine alléer og …. 
men det betyder jo ikke, at de ikke er helt vildt søde, for det er de faktisk. Flere af mine veninder som også kommer fra Hellerup, er fuldstændig ligesom mig, uden swimmingpool i baghaven eller Audi i garagen eller ….hvis de har, så behøver du ikke tro, at det ikke er søde mennesker. Det er et rigtig dejligt sted.”
Fortælleren: Den unge mand der har lyttet, tager den unge kvinde på skulderen.
Den unge mand: “Mange mennesker er så fordomsfulde. De er bange for at miste deres eget spejlbillede, men der er jo bare det, at deres eget spejlbillede ikke behøver at ændre sig, fordi de ser ind i andres. Tvært imod, kan man jo blive lidt klogere på sig selv. Vi skal være nysgerrige, lige som jeg er på dig. Hvis ikke vi kaster os ud i det, gør det det svært at mødes, samle enderne, lære hinanden at kende. Det er os, vores generation, der skal forandre, se på og lytte til…
Faktisk og langt mere enkelt:
Jeg bekymrer mig overhovedet ikke om hvor du kommer fra. Jeg vil meget hellere vide hvor, du er på vej hen. 
Tæppe
Applaus
//Nan
af talverdenop | jul 20, 2017 | MIG
Interview med letloverule.dk – blogger på 5. måned
Hvorfor ?
De sociale medier bliver alt for ofte brugt til at lufte ikke ventilerede vendinger, fast forankrede livs-anskuelser og antagelser. Primært, fastlåst i en nedadgående spiral hvor man deler dårlige budskaber som så efterfølges af en gul smiley ?? med en grønlig vædske ud af munden. Kommentar felteterne bliver herefter drypvis fyldt med ord jeg kender, men sjældent bruger og aldrig offentligt. Jeg undrede mig over sproget og tænkte: “Er det det, vi kan samles om – jeg kender til så meget andet”. Jeg savnede at blive suget ind i en positiv, opadgående spiral hvor man møder hinanden med respekt,. http://letloverule.dk er et forsøgt på at fortælle hvor meget vi bør sætte pris på det vi har, få mine medmennesker til at blive nysgerrige på hinanden og livet, men først og fremmest at gøre en smilende forskel. Jeg vil lægge hånden under hagen og sige: “Op med ho`det min ven – det er jo ikke så slemt”.
Natasja “Op med ho`det”
Hvad er din baggrund og dit håb?
Jeg har læst retorik, er skolelærer og har lært at tekste film. Jeg ved, at sprog kan skabe virkelighed. Derudover bekymrede det mig, da Dansk Ungdoms Fællesråd i en undersøgelse fandt ud af, at den hårde tone i særlig den politiske debat på de sociale medier får hele 56,5 procent af danske unge mellem 16 og 26 år til at gemme tastaturet væk og holde deres meninger for sig selv. En anden undersøgelse viser, at samme aldersgruppe henter de fleste af deres nyheder fra netop de sociale medier Jeg har selv to voksne døtre og ønsker, at de skal vokse op med håb og troen på, at demokratiet nytter, at man sagtens kan være uenige, men respekterer hinanden ved at lytte, læse og deltage.
Hvem?
Jeg traf et valg i foråret med de midler findes og de evner jeg har. Jeg vil invitere og synliggøre det fine ved livet. At undlade det er en skam, men naturligvis også et valg. Med lidt held, kan jeg måske give nogen lysten tilbage eller i det mindste, gøre nogen i godt humør. I min ungdom og senere i mit voksenliv, har jeg måtte se min mor (Pia Kjærsgaard) parodieret og tegnet til uigenkendelighed. Jeg har hørt hende blive hånet, spottet og spyttet på. Hun er blevet latterliggjort, nedgjort og for mig, fremmedgjort. Hensigten med det har måske været, at “sparke til hjørne” – “sætte (eller helst banke) på plads” – “give igen af samme skuffe”, håne, afstå og afslå. Af det har jeg lært, er være stærk, men først og fremmest, ikke at blive “som dem”, men at tale pænt til og om andre.
Hvordan?
Ord er min måde at “se og opfatte” Verden på. Gennem de ord jeg kender og hele tiden tilegner mig. De giver mig en fornemmelse og forståelse af hvad og hvordan jeg kommunikerer. Jeg er et meget priviligeret menneske og det forpligter. Ingen hensigt uden handling. Jeg tænkte, at blogge var en metode at byde sig til og indenfor og derigennem blive bevidst om måden vi taler med og til hinanden på. Håbe, at de unge igen får lyst til at blande sig og deltage i demokratiet – også på de sociale medier. Det handler nemlig ikke om mig. http://letloverule.dk er et ventileret alternativ, hvor vi ser hinanden i øjnene, taler ordentligt og møder hinanden. Man behøver ikke at være enige, men selv er jeg er opmærksom på, ikke at blive “grim, dum og primitiv” som dem jeg ikke er enige med. Hverken Verden eller vi bliver kønnere af, at være vred; Hverken udenpå eller indeni.
Hensigten er at så mange som muligt deler det gode budskab, at vi bliver flere – det er målet. Jeg kan ikke alene, men med lidt hjælp og dialog fortsætter jeg. Lad os gøre os umage og hjælpes ad med at tale Verden op igen.
//Nan
