Noget at leve for – øjenkontakt for eksempel
D. 17. oktober er FN`s internationale fattigdomsdag.
På Rådhuspladsen i København står Verdens største globus. Her kan man blive oplyst om, hvordan man gør en klimaforskel. På de sociale og traditionelle medier eksploderer hashtagget #metoo hvor kvinder over hele Verden fortæller om seksuele krænkelser og på Nytorv i København, markerer man, “Hjemløsedagen”. Her samles freds- og hjemløse, landstrygere, landevejsriddere, vagabonder og vandringsmænd.
Rådet for Socialt Udsatte vurderer, at tallet for hjemløse ligger mellem 10.000 og 12.000. Ifølge Projekt Udenfor, der hjælper hjemløse i København, er den typiske hjemløse en mand, der oplever mange sociale problemer på en gang. For eksempel både arbejdsløshed, psykiske problemer, ensomhed og manglende kontakt med familien. Det er langt fra alle hjemløse, der kommer fra de socialt dårligst stillede familier. En del bliver også drevet ud i hjemløshed på grund af omsorgssvigt, følelsesmæssige eller psykiske problemer.
Min onkel, min mors lillebror, passede perfekt ind i Projekt Udenfors kategori. Han var periodevis hjemløs og døde som følgerne af et langt alkoholiseret liv, i E-huset i De gamles By. Som ung var han en meget smuk mand med mange endnu smukkere kærester, som han senere succesivt, skiftede ud med flasken, arbejdsløs- og ensomheden. Han mistede sin bolig, boede på gaden, under broen, på bænken. Af og til røg han på hospitalet, enten fordi han havde fået tæv eller fordi han var faldet voldsomt i en brandert. De ophold undte vi ham. En seng, et bad, mad og mennesker der spurgte til ham.
Måske på grund af min morbror, banker mit hjerte stædigt og særligt for hjemløse. En hjemløs savner alt det vi andre dagligt, tager for givet. Basale livgivende banaliteter. I flere år arbejde jeg frivilligt for Røde Kors og ikke langt fra hvor jeg underviste, lå et sted hvor man kunne få et gratis måltid mad. Det var et godt sted at komme, ikke bare for dem der skulle spise, have sig et par sko eller en sovepose, men også for mig, som kunne bidrage lidt med livet “indenfor”. At lytte og tale sammen for at bekræfte, at ingen behøver at være alene. Vi skal give de hjemløse noget at leve for. Vi kunne starte med øjenkontakt for eksempel.
Ved min onkels begravelse sad vi, en lille skåret og såret familie, på første række i De Gamles Bys Kirke. Et stykke inde i begravelsen, går kirkedøren op og vi hører lidt tumult af mennesker og plastikposer med flasker. De kom. De har gaver med. Kviste og grene som de har fundet eller plukket, men også blomster de har købt, bliver lagt på kisten,.Blandt de hjemløse er der nemlig en meget stor omsorg og omtanke for hinanden. Der er en særlig sårbar solidaritet imellem dem og slægtsskabet mellem dem og min onkel blev udtalt, da bilens døre med kisten skal til at lukke og køre væk. En af vennerne tager hatten med pelshalen af og råber: “God tur Henrik”. Og midt i mindeligheden og sorgen, mærkede vi omsorgen fra dem vi så som skrøbelige og livets forunderlighed skiftede atter kostume.
//Nan
