Ikke spørgsmål om, men hvad vi bruger den til

Ikke spørgsmål om, men hvad vi bruger den til

Der er ikke altid nok af den. Den snegler sig eller stryger afsted. Den flyver eller forsvinder, går i stå eller kan føles lang men også alt for kort. Man kan spilde den, skrue den tilbage men også investere, optimere og bruge den fornuftigt. Man kan glemme, men aldrig gemme den, lade den gå eller gå i stå, passe påpasseligt på den eller bare lade den passere. Man kan tabe den, slå den ihjel og man kan strække eller trække den, løbe efter den og jage den, gå med den eller glemme den. Lad os gå med den, men  komme tilbage fra tid til anden.

Tiden, vil nogen mene, er skab af os – mennesket – andre, at den begyndte at gå, uanfægtet af os – mennesket – under Big Bang for 12,5 milliarder år siden. Poetisk er det blevet sagt, at tid er: “Naturens måde at undgå, at alting sker på en gang”, Med tiden har  vi noget at forholde os til og indrette os efter. Det er et begreb vi kan beskrive virkeligheden ud fra.

Forholdet til  tid er ikke nødvendigvis den samme eller rettere er tilgangen og hvordan vi tilbringer tiden på, forskellig. De færreste af os kan egenrådigt selv bestemme over al vores tid, da nogen eller noget, beder os om eller forventer og der er ting vi må, skal og er nødt til. Sove, spise, skylle, skure, shoppe, sysle og passe sin stilling og så er der rest tiden, tiden til det fælles, tiden til hinanden. Op- eller inddelingen er sjældent 50/50, men tiden mellem yde og nyde skal gerne give mening over tid. Tidsbevidstheden skal skærpes når man forsvinder ind i sit lille hverdags laboratorium og blander og vander,  tilgodeser og negligerer. Lede og fordele så man når det hele.

Min tid bliver brugt med mennesker, både på mit arbejde og når jeg har fri. Det er meningsfuldt stimulerende og magtpåliggende restituerende. Tid i eget selskab er signifikant, men ikke mit livs signatur. Døgnets 24 timer er for os alle de samme og solen står op og går ned, mens årstiderne skifter.På den måde bliver det ikke et spørgsmål om ikke at have tid, mere, på hvad og med hvem man vil bruge den.

//Nan

 

Tidstanker

Tidstanker

“Farmor, hvordan er det egentlig, at have levet så mange år som dig og vide, at tiden er ved at rinde ud”

Tiden er abstrakt, men noget som vi alle kommer til at forholde os til gennem år, måneder, uger, minutter og sekunder. Somme tider går tiden, andre gange kommer den, af og til føres vi frem, andre gange tilbage. Det afhænger af, tankerejsen. I tidernes morgen, da jeg var en lille pige, arbejdede tiden af og til imod mig, når jeg ventede utålmodigt på, at klokken skulle ringe fri fra skole, at det skulle blive min fødselsdag eller når jeg legede allerbedst med mine kammerater. Andre gange arbejdede tiden med særligt, hvis den for en stund blev glemt og gemt. Tiden er uforudsigelig og dog så konkret. Til tiden, tidsnød eller tidsnok. Ting tager den tid man har.”

“Sammen med dig farmor, synes jeg, at tiden er en anden”,

“Sammen med dig, er tiden altid værdifuld. Jeg kunne tænke mig at tage en dialog med tidstyvene, om det er værd at arbejde fuld-, del-, halv- eller overtid. I sin tid arbejdede jeg, i perioder slet ikke. Det var tider og selv om man ikke kan skrue tiden tilbage eller bede den om at gå baglæns eller i stå, at det er nye tider, moderne tider, så mener mange, at tiden er knap og ikke slår til på trods af, at timerne på døgnet er de samme. Måske, tiden er kommet til at indføre en fire dages arbejdsuge. Den femte, kunne vi bruge  i selskab med hinanden eller måske i  eget  – det har mennesket alle tider haft brug for; Du ved, enhver har fra tid til anden nytte af at se sig over skulderen, i side- og bak spejlet for at  navigere gennem det de ser ud af forruden.. Tiden er ikke evig. Før vi ved af det får den vinger og flyver.”

“Jeg er altid glad, når jeg bruger tiden med dig. Ønskværdige øjeblikke”, smilede hun.

“Tiden med hinanden er altid godt givet ud, men tænk nu ikke mere over tiden. Det er spild af nutid. Solen står op og solen går ned. Derimellem skal vi finde tiden til at tale med os selv og hinanden og blive enige om, om vi bruger tiden livsvigtigt eller livsrigtigt.

“Fordi tid er liv, og livet bor i hjertet.”

Momo

//Nan

 

 

 

 

 

Livs rigtig

Livs vigtig