Fri fugl … i frit fald

Fri fugl … i frit fald

Dine to tommelfingre bevæger sig hurtigere end dine øjne kan følge, men jeg ved at de er beroligende blå og fulde af forventning til det, du har sat dig for at hjælpe mig med. Dit fyldige lyse hår hænger varmt om dine skuldre og din hud er blød og beige som ny brændt terracotta. Der er noget på en gang voksent over overlegenheden du går til opgaven på, men også noget barnligt fordi kun et barn ville lægge sig på den måde, du har “lagt” dig i spisebordsstolen. Dine ben er strakt frem for dig og den ene sneakers balancerer lidt usikkert oven på den anden. Stilheden bliver af og til afbrudt når du spørger til en kode eller om jeg også vil have, om du ikke også skal installere …. Og jeg svarer, smiler og nikker og forstår, at det lille værktøj du sidder med, min telefon, for dig udgør en ukompliceret afhængighed for at blive fri til, mens det for mig, er en kompliceret afhængighed at blive fri for.

Hvem ønsker at være afhængig? Er det ikke uafhængigheden vi  skal øve os i at håndtere?  Friheden efter og ikke trangen til, er det de fleste søger og stræber efter? At sætte sig selv fri er selve hensigten med livet og for langt de fleste er den destination indløst og udfriet – udløst og indfriet. Det en selvfølgelighed at være uafhængig og fri. Enhver har ret til selv at vælge sin egen tilværelse og hvornår og hvordan og med hvem, helt fritstillet.

 eller

Hvem ønsker at være uafhængig.. Hvem ønsker ikke at knytte sig til og fornemme det enestående i, at nogen har brug for dig, at du har brug for dem. At dele og være flere, finde sammen, samles samhørighed. Overgive sig til et andet menneske og indrømme, at man trænger til en hjælpende hånd, en arm, en skulder. Ønsket om, at nogen vil have brug for mig, som jeg har af dem.

Har du downloadet vores nye app? Den  burde du installere. Den er virkelig smart.

Hvis du fortsætter ligefrem, kan du selv scanne dine varer hvis du har hentet vores app. Det er langt lettere.

Har du spørgsmål til vores hjemmeside, kan du selv finde svarene på vores hjemmeside.

Tast selv: Tryk 3 hvis…. Tryk 7 hvis…. Tryk 2 hvis du vil høre menuen igen… 

Selvsikkert stikker du mig den opdaterede version af det, der fremover skal gøre mit liv mere enkelt. Jeg er blevet hovedpersonen i mit levede og digitale liv. Min datter har sat mig fri til at klare mig selv. Blive min egen bank, mit eget posthus, min egen parkeringsvagt, min egen vejviser, min egen rejseplan. Me, myself and I, men forstår du mit smukke barn; Jeg vil så forfærdelig gerne være bare lidt afhængig Spørge en der ved noget om netop det og blive mødt med et: “Selvfølgelig. Lad mig hjælpe dig”.

Akkurat som den hjælp du lige har givet mig, en hjælpenhånd som ligger i min egen lomme så jeg ikke behøver at spørge om så meget mere.

//Nan

 

https://lyricstranslate.com/en/sebastian-her-er-en-sang-lyrics.html

 

Livet glider forbi og jeg ser det

Livet glider forbi og jeg ser det

Mmmmm…..Sengetøjet dufter rent og jeg skubber en af de fire puder ind under øret. Jeg griber efter min telefon og ser med smil, de mange livstegn fra virtuelle og virkelige venner. I løbet af de seneste syv timer hvor jeg har sovet trygt og godt, har nogen tænkt og sendt tanker.  Jeg overvejer at tage et foto af mig selv i den store Queen size seng, men synes, at jeg ser for søvnig ud endnu. Jeg venter. Drikker et glas koldt vand fra flasken på køl og springer i løbetøjet. Sorte tights, sweat og cap. Ser alligevel meget godt ud tænker jeg og overvejer, om det er nu, at jeg skal tage det foto?  Foran spejlet måske? Løbeturen går gennem San Francisco`s gader. Det amerikanske flag vejrer på toppen af hver anden bygning og jeg løber ned mod vandet. De morgenfriske løber med mig eller bare står og indånder synet af solen i spejlblanke højhuse.

Sluuurp….Kaffen fra Starbucks med non-fat mælk og en glutenfri bolle med ost og æg. Jeg finder den første solstråle ved et bord udenfor og lægger benene på stolen ved siden af. Nu kunne jeg tage det foto. I solen med kaffekoppen med “Nan” skrevet på? En ung mand på skateboard ned af Market Street udnytter de endnu halvtomme gader og udforsker og øver sine moves. En yngre afro amerikaner … . siger man egentlig det, eller er det blot en yngre afrikaner … jeg mener amerikaner, hilser og siger “Godmorning Gorgeous”, idet han passerer bordet. Himlen bliver lidt mere blå og gaderne bliver spulet og gjort klar til Saint Stupid`s day med sært udklædte celebrants. Skønne, skøre San Fransisco.

Be sure to wear flowers in your hair

 

Uhhh….Vandet i det lille bassin hos negleklinikken er køligt. Mine fødder har vandret rundt i San Fransisco`s indbydende butikker nogle timer, så jeg har foræret mig selv en pedicure. En times selskab med en der nusser mine fødder og give neglene lidt rød næææ, måske jeg hellere skulle tage en mere douche nuance lak; Det er jo forår. Jeg læser massøsens magasiner for at smugkigge på stjernerne og damen ved foden af mine fødder, må slå mig let på inderbenet så jeg flytter fødderne når de skal ud af eller ned i vandet. Jeg kan ikke nå min telefon, men motivet fra massagestolen ville ellers have været oplagt. Inden jeg går, låner jeg toilettet og vasker hænder i havtorn og tørrer dem i silke servietter. Jeg tipper hende en dollar mere end jeg sædvanligvis ville gøre. Dels fordi hun har gjort et flot stykke arbejde, men mest fordi, at der lå en løs dollar og, at jeg alligevel skal hæve flere kontanter, inden jeg går en afsluttende runde på markedet ved The Ferry Builiding.

Waow. ….Magegølst. Massevis af boder står side om side på havnen med vandet reflekterende i baggrunden. Mænd og koner har bragt frisk frugt, fisk og fermenterede grøntsager til torvs. Lime og liljekonvaller, krydderurter og knudekål, tang, tofu og tørrede tyttebær. En offervillig i skindforklæde spreder tørret lavendel fra en lille træspand, med messingbånd og spatel, i de smalle stræder mellem boderne og det dufter. De besøgende har siv-hatte og bastkurve og strå mellem tænderne. De køber ny-spunden uld af herren i hør og boghvede brød af bageren i bomuld. Jeg køber kosher pickles og det picture … jeg kunne jo tage det her?

Ahhhhh….hjemme på hotellet. Jeg tager et langt lunt karbad, barberer ben og synger Seebach. Lægger nakken på et af de mange hvide tykke  frotte håndklæder og en stress buster badebombe eksploderer. Det syder af ceder og citron. Krøllet kravler jeg ud og tager et klæde om håret og tørrer kroppen med et andet. Jeg er exfolieret, vel- og afbalanceret. Fønner frisuren og færdiggør outfittet. Må huske at tage den selfie på flyet, inden jeg flyver hjem til familien.

//Nan