Det flydende teater
En anmeldelse
En smuk gammel træbåd som sædvanligvis sejler fast rutefart på søerne i Lyngby, Frederiksdal og Bagsværd, tenderer denne aften, en teateroplevelse. Teatergrad er taget til Frederiksdal for at inddrage de omkringliggende omgivelser – sø og skov – samt publikum, dér hvor de er, som medlevende medskabere. Og vi er med. Fra det øjeblik vi har forladt den asfalterede alfarvej, bevæger os ned mod båd broen og lægger fra, dykker vi ned i samfundsdebattøren, præsten og dramatikeren, Kaj Munks liv og levned.
Kaj Munk blev koldblodigt henrettet d. 4. januar 1944 af Gestapo – 43 år gammel. Forud for hans død, var hans liv bagudrettet set, sejt, stædigt, skræmmende, stærkt, stort og småt. Kajs forældre døde da han var bare fem år gammel. Plejeforældrene var troende og Kaj blev sendt i streng bibelskole og blev senere uddannet, præst. Han var overbevist om, at Gud havde en plan. Allerede i sin studietid, skrev han digte, salmer, sange og skuespil som han stædigt kæmpede med at få opført og udgivet.
Umiddelbart før krigen kæmpede først med, men under krigen mod Hitler & Mussolini. Den stærke mand (diktator & fascist ) fascinerede ham, da han mente, at han ville være mere viljefast på sin nations vegne, mens den mere bløde variant (demokratiet) risikerede at sætte udviklingen i stå. Kaj Munk ytrede sig hele sit liv, højlydt og det til trods for, at han prædikede fra en af Danmarks mindste kirker, langt ude på den jydske vestkyst, Denne aften er hans stemme og skikkelse nærværende og nulevende, i “Martyren Munk”.
De fire skuespillere begiver sig under de 75 minutters sejlads, ud i et blodigt og modigt, stykke Danmarks historie. Smidigt og præcist indtager de bådens tilsyneladende uanede muligheder, mens publikum deltager og optager passagersæderne langs bådens kant. Det lykkes de fire,eminente talenter, med største overbevisning at overvinde vejr og vand, involvere og engagere og skabe det interessante portræt af en mand med vilje og ønsker, der rakte ud over ham selv. Med ganske få rekvisitter (næse, skæg, ståltrådskrone o.lign) er man aldrig i tvivl om, hvem der er Kajs kone Lise, hans børn eller hvem der er Stauning, smagsdommere eller Mussolini . Og mens skuespillerne er henholdsvis Kaj Munk og hans familie, tyskerne, smagsdom politikerne m.fl. er vi, menigheden, folket og demokraterne som Kaj Munk forsøger at råbe op.
Vi modtog og forstod. Vi begræd og begejstredes. Vi relaterede og reflekterede over det fortalte, mens ordene: “Man kan ikke forhindre en god mand i at gøre noget godt” fik både båden og publikum til at overgive sig og lægge sikkert og stilsikkert til Kaj.
//Nan
