At være med

Du ved, at jeg er ny i Verden. Ikke i den virkelige Verden, men i denne lige så vidunderlige virtuelle Verden. Vi har talt om det tit. At jeg burde gøre det. At jeg skulle se at komme i gang og alt det der. Ordsproget ”den der venter længe – venter på noget godt” har jeg hørt før. Og det gør det sikket, men jeg vil vække det, gøre noget ved det og fange det før det er forbi. Så tak fordi jeg må være med og tak til jer der sammen med mig ønsker, at tale Verden op.

Det handler om sprog og kærlighed. Ikke den vi udlever med vores mænd eller vores koner. Eller den kærlighed vi føler for vores børn, dyr eller et par lækre sko. Det handler om noget langt mere universelt. Det handler om kærligheden til hinanden som medmennesker. Vi skal bevæge os tættere på og få fornemmelsen af, at vi er flere. Flere som vil hinanden, som tør at se hinanden i øjnene og få smilet helt derop, Fokus ligger på et saligt strejf af at være tilfreds og endnu bedre, et lykkeligt øjeblik. Det er det vi kan og det synes jeg, at vi skal byde på.

Dagligt, møder jeg hån, vrede og latterliggørelse – ikke personligt, men med udsagn som mennesker jeg kender ønsker at dele, så jeg kan erklære mig enig, like eller forsøge at ignorere. Jeg er blevet rigtig god til det sidste for jeg vil ikke tale Verden ned. Jeg vil ikke grine og håne dem jeg ikke er enige med og jeg nægter at gøre mig klogere. Jeg vil gøre det på en anden måde. Jeg vil tale Verden op og forsøge, at glædes over det daglige og fokusere på det, jeg kan gøre noget ved. Det simple, det nære, men også det svære. Come on – lad os mødes, give hånd og give plads til optimismen og troen på, at vi kan: LET LOVE RULE <3