Jeg fylder opvaskemaskinen – en nytårshilsen

Jeg fylder opvaskemaskinen – en nytårshilsen

Kære Dagbog

I nat stod jeg op kort efter klokken 4, i tavst og taknemmelig t mørke. Opvaskemaskinens røde lampe lyste – gennem natten har den spulet stille, sensitivt og skånsomt men også effektivt og energisk. Bestikskuffen fuld af værktøj, skuret og skyllet, porcelæn og glas, varmt og vasket. Jeg tager det i mine hænder, sætter det i system og sætter det på plads. I aftes, da jeg sætte det ind, var det benyttet og brugt, ryddet for sovs, surt og sødt, bittert, begået og bestået…..oplevet og overlevet. Jeg kan godt lide de sene nætter eller tidlige morgener. Den tid på døgnet hvor jeg tømmer opvaskemaskinen, hvor jeg forsigtigt tager hver enkelt del ud, hvor jeg arrangerer og reflekterer .

Vi hoppede ind i 2017 med Anders som kunne fejre, at han er cancer fri med sin Nanna, Og min Mette,  som lavede mad til Olgas studenterfest og hendes Gunnar, Vi vinkede til Nikolaj som tog på dykkerferie med drengene og til Norge for at cykle Rallavägen med Peter. Vores ældste datter Carla, blev konstabel og vores yngste datter Olga, blev student. Mine forældre fejrede guldbryllup og blev velsignet i samme kirke de blev gift i 50 år forinden. Min bror flyttede ind i sit første hus og vi arrangerede surprice for min ene svigerinde som fyldte rundt og hjalp med at flytte for min anden svigerinde som flyttede til Holmen med himmludsigt. Jeg gik de vante ture i skoven ved Skodsborg med Pia, gik ungdomsruten og var til Sort Sol med den anden Pia og med den tredje Pia sad vi med vores mænd i krogen i Lumsås på den eneste varme sommerdag. Vi vendte Verden og familien med Heidi & Thomas og Michael & Tina i sommerhus og kørte til Maribo for at indtage Christinas nyindkøbte byhus i Maribo. I juni blev jeg gudmor for mit hjertebarn Seir, genså Karin fra St. Thomas efter 30 år og spiste frokost med min fætter fra England som jeg ikke har truffet i mere end 35….Vi tog til Roskilde Festival med Ann-Louise og Lars Bo for at høre Foo Fighters i smat og overgivelse og gik i overgangsalder med Gitte til Distortion. Jeg lærte at klatre i New York og så den totale solformørkelse i San Fransisco. Jeg fortsatte med at klatre hele den våde dynetunge sommer med min gode veninde Myggi og måske med Julie og flere i det år som kommer? Rikke, har jeg delt dagligt liv, poesi og musik med, Anett bekymring og begejstring. Og sammen med  Karina naturen og, at hun er blevet farmor. Stine og Mette er på nyt boligeventyr og mit drivhus har haft fire typer tomater. For Signe og Lisa blev året et helt andet end andre år og også for Charlotte, som mistede sin mor, men i sorg mærker man omsorg og vi holder hånd. Traditioner som, nytårskur hos Louise, julebagning hos Sanne og den klassiske gedeost med masser af honning, blev spist i selskab med Cila, Tina og Christina flere gange det år og min veninde Louise optrådte som Lelouhttps://www.youtube.com/watch?v=O2KPPAzHKf8 min veninde Katrine med Afsæt  https://www.facebook.com/afsaet/?hc_ref=ARRLVGwzBg8s6KAStJ-6UVx3WVdBvmXdEFBRBuzv4efvoga_yuhB9o3IJ1tMlkiYEmoog min veninde Mette med Kunstværket http://mettelorentzen.dk . Vi holdt nabofest med grill i regnvejr under sejldug og på den lille altan hos Lene & Thomas og genfandt solen på Sicilien, den første uge i oktober. Hastige kaffemøder med Barbara og for få frokoster med Marlene, men nærvær i skrift og samvær med både Nellie og Nille og min Etiopiske familie. 2017 blev også året hvor jeg var frivillig på CPH DOX, hvor jeg indlæste 12 bøger og fik muligheden for at blive steward og tilbringe timer, måneder og år i selskab med min berigende blå familie. 2017 blev året med http://letloverule.dk , masser af kærlighed, kys, og langvarige knus og kram. Jeg kan ikke alene, men det behøver jeg heller ikke. I er jo med.

 

Et nyt år er på vej og vil servere det sikre, det sædvanlige, det smag- og smertefulde, men også det spidsfindige og sindsbevægende. Jeg tager en bid af det hele og sætter det mega musel malede, krystal og karafler på plads. Jeg håndvasker det skårede, blander det brogede, dækker op og rydder af. Jeg sætter ind, sætter til og sætter på plads. Lytter til opvaskemaskinen, energiklasse A++, støjsvag , men også fuld af spraglet spektakel. Den røde lampe lyser…igen…. Jeg tømmer tanker og gør klar til endnu en dejlig dag.

 

//Nan

 

 

Man lærer også halvvejs i livet

Det var en pludselig indskydelse, at der skulle andre boller på suppen. Efter knap 28 år, havde jeg gjort kål på den del af arbejdet. Appetit er en konkret længsel hos mig, en nysgerrighed der kom ind med modermælken og jeg skummer fløden. Selvfølgelig var jeg i tvivl, om man kunne hælde gammel vin på nye flasker, om man kunne lære en gammel cirkus hest nye kunster eller, om jeg blot skulle blive ved kødgryderne, ved min læst? Men jeg spiste brød til.

Jeg kogte suppe på mine tanker, langtidsstegte mine betænkeligheder og krydrede med spørgsmålstegn.Jeg balancerede motiveret på et knivsæg, men uden at skære mig eller falde. Jeg tålte mosten både rå, småsnurrende og spilkogende. Jeg lagde mig i Margretheskålen, under det rene viskestykke, grundede og grublede.

De seneste tre dage, har jeg høstet frugterne af min åndelige beslutning og spist af den appelsin der er faldet i min turban. Den har på ingen måde været hverken sur eller bitter, men sød og uden sten. Jeg har skrællet og presset citronen, taget den første bid af en ny tilværelse som steward og det føles som en Bouquet garni, af den iboende taknemmelighed over at kunne spise mig mæt i livets a la carte.

I tre dage har jeg lært, hvordan den steg skal skæres og den bourgogne skal skænkes. Jeg er gået til makronerne, arrangeret og serveret og  det er nu honoreret. Jeg er en heldig kartoffel, har det som blommen i et æg og i dag får jeg en fin stribe på min uniform …. og det ….  på min fødselsdag.

//Nan