Værdighed udspringer ikke af tilfældigheder

Værdighed udspringer ikke af tilfældigheder

 »Dignity always wins«, siger dr. Donald Shirtey i filmen Green Book, instrueret af Peter Farrely. Scenen er 1962 hvor pianisten dr. Shirley hyrer en chauffør til at transportere sig rundt og være bodyguard for sig, på en turne i sydstaternes endnu stærkt raceprægede USA. Chaufføren Tony ”The Lip” Vallelonga er af italiensk-amerikansk afstamning, mens den berømte pianist er af afro-amerikansk. Filmen viser det fine venskab og den gensidige respekt, som udvikles mellem de to som er fra hver sin sociale klasse, hver sin race og hver sin seksuelle overbevisning. Filmen viser også hvordan dr. Shirley på sin rejse ydmyges både fysisk og psykisk, men især, hvordan han  ”overlever” fordi værdighed altid vinder. Modsat sin chauffør lægger han aldrig hånd på, men udnytter evnen til at udtrykke sig, hvordan han undgår at bruge sproget, når han vurderer det unødvendigt, og når han gør, altid ytrer sig velovervejet og velartikuleret. 

Det er vel en form for værktøj, sproget. Vi er født med det, men bruger det på hver vores måde og som så mange andre håndværk findes der faglærte og autodidakte, kompetente og mindre kompetente, de imponerende og flatterende, de velformulerende og selvsupplerende, men også de møgirriterende, insisterende og ord reducerende … hvem der tilhører hvilken kategori, er selvfølgelig individuelt afhængig, af modtagerens adressefelt, men de fleste genkender den der gør sig umage – uden selvsagt at selvsmage.

 

 

Man kan begynde med værdighed som indeholder ordene vær– dig – hed, men også værdi og ed. For mig, et udtryk for at være til, men også at behandle andre, på en værdig måde. Ord-delen hed, har oprindeligt vær et et ord man kunne udtrykke alene og betød, ”måden” blev senere sat bag et adjektiv og her blev det til ”måden at være”, i ovenstående tilfælde, måden at være værdig på. Ed er muligvis lidt højtideligt, men i udgangspunkt er det blot en bekræftelse af et løfte eller, et udsagns rigtighed, altså en bestræbelse på at holde det man lover, ikke mindst over for sig selv. En kvalitet af største betydning, måske i livet, den største værdi.

Mange mener, at sproget skaber Verden andre, at ”I begyndelsen var ordet”. Uanset om det kom først eller bliver det sidste, er det svært at komme uden om, at vi selv er med til at forme og skabe, så hvorfor ikke, gøre os umage? Hvorfor ikke forsøge, at tale Verden op i både stridsomme, fornuftsstridige og skammelige øjeblikke og insistere på at blive der, i de smukke, og sødmefyldte alt imens, vi bevarer værdigheden.

‘You never win with violence. You only win when you maintain your dignity.‘ – dr. Don Shirley

 

//Nan

Tal ordentligt

Sproget har altid været min føjelige følgesvend. Den gode ven som bor i mig og hjælper med at formulere de mange tanker jeg går og rumsterer med. Det er i sproget vi møder andre. Det der er blevet vendt og drejet, vasket og vredet, tumblet og tørret kommer ud – renvasket  og med lidt held velduftende. Selvfølgelig, kommer der også kollektivfarvede udsagn, adjektiver hvor en rød sok er kommet i en hvidvask eller en uldtrøje på et kogeprogram, men det er jo som regel et uheld. Jeg lufter gerne – også holdninger, men jeg forsøger altid, at lytte som det første og derefter afstemme det jeg vil vende tilbage med. Det er måske lidt gammeldags, men jeg holder faktisk af tanken om, at vi forstår hinanden bedre, hvis vi taler ordentligt til hinanden. Hvis vi insisterer på, at forstå og respekterer, at der er nuancer og ikke, at man altid selv har ret.

Jeg er med på opråb og oplysning når det er nødvendigt, men daglige udbrud og hoved rysten deler jeg ikke. Jeg kan ikke finde samhørigheden i det jeg ikke kan gøre noget ved. Og jeg vil ikke grine af dem der er dumme, gøre mig klogere end dem jeg ikke kender eller bruge livet på at frygte. Jeg vil langt hellere, at vi smiler til hinanden, tror på hinanden og nå ja, på kærligheden. Jeg er helt med på, at det virker overvældende og hippie-ich, men det er faktisk der jeg gerne vil hen. Hvorfor ikke turde drømme om, at blive overvældet og ”make love not war”. For mig er det bare ikke, vejen at hidse hinanden op og slås. Jeg vil en anden vej og som regel er “jeg” mere end èn. Vil du ikke være med ? Vi skal turde at tro på, at gå den sprogligt fredelige vej. Vi skal vende hån til håb, vrede til glæde . Små udsagn og påmindelser gør det og der er noget hver evig eneste dag at få øje på eller lytte til. Sammen kan vi blive bedre til det. Hvem elskede ikke kampagnen for et teleskelskab med sloganet: ”Tal ordentligt”? Jeg vil øve mig hver dag og bruge sproget som virkemiddel – velovervejet og velformuleret. Smukt og simpelt: LET LOVE RULE <3