
På den lange bane
De er der når man mindst venter dem;
Graver huller i grøfter og gader
Med gule hjelme myldrere de frem
med gravkøer, hakker og spader
Som fluen i et edderkoppespind
fanget og må nøjes med at kigge
give op, for det hjælper ikke en pind
om der var noget man skulle nå eller ikke
Der bliver skridtet af i forskellig længde
og jorden bliver undermineret
ødelagt asfalt i så voldsom en mængde
at man tror, at den er eksploderet
Min by under konstant forvandling
fra disse arbejdende soldater
mit ellers så velkendte, nu tabte terræn
er bump og voldgravskrater
Der skiftes belægning, ledninger og rør
om det er efterår, sne eller regn
Bevares, jeg værdsætter det I gør
men
I allermest i vejen
//Nan
NB! Jeg har talt med det gode arbejdende folk, som har tilladt mig at bruge foto af dem mod en Champagnebrus…