Det er ganske vist
Denne ventede morgen
En åbenlys forskel
sætter tå på hæl – skubber
skoen falder af og hun gnubber
sin ømme røde hæl
Og med fornyet energi 
beundrer hun de bare tæer
som får lov til blot at være
nøgne og ude i det fri
Uldsokker! tænker hun tilfreds
må på hylden højt oppe
Og hun må træde op – hoppe
For at få dem lagt på plads
Iført sommerkjole og velbehag
Begiver hun sig barfodet af sted
Med en forløst erkendtlighed
på årets første sommerdag
Så skete det alligevel
at kaffesort blev til mælkehvid
“Det er blevet sommertid”
Siger de
og hun mærker det selv
//Nan
