Det målbare menneske

Det målbare menneske

ADVARSEL: Kan indeholde spor af ikke sponserede reklamer

 

Hun vidste ikke, om det var sket over natten, i løbet af en generation eller 100 år, men der havde været eller måtte komme et opgør. Den aften, havde skyggen som altid, sikret sig og sørget for at sætte sin Sleepcycle – app`en som holdt øje med dens mikrobevægelser og notererede sig dens søvnmønster. Den havde sat Yellow Brick sovemusik på. Den natur-nødvendige  meditative musik, som skulle hjælpe den til at reducere søvnløshed og få den lullet ind i drømme. Delta bølger => søvnhypnose eller diskantpsykose? Det hørte, afhænger af ørene der lytter.

Hun overvejede mere end én gang, om hun skulle forsøge sig, med skyggens QuietComfort 35, Noise Cancelling headset som reducerer støj (og snak og snorken og summen), men istedet skaber salig stilhed. Var det mon muligt at lukke larmen inde i hovedet, ude?

 

Hun lå på siden, med ryggen til, fronten mod gavl vinduet, håndtaget drejet vertikalt og på klem.  Hendes skygge, lå på ryggen med sine Opulence slim-line, ultra-komfortable søvnmaske => Effektiv søvn eller slet og ret løgn? Det afhænger af….. Tre, to en – klar til take-off, på den patenterede magnet madras som sørgede for ekstra iltning af blodet. I morgen tidlig ville den se på sin Sleepcycle som noterede nattens søvn = Overblik/Solstik.

Dag efter dag ville den vågne, checke app´en for at se, om den havde sovet godt, pedometeret  for at se, hvor mange skridt den havde gået, checke vejrudsigten på både DMI og YR.No Den ville beregne kalorier, holde øje med GPS-uret/pulsmåleren, tiden og så selvfølgelig de sociale medier. .FB, Insta, Twitter…flere gange, mange gange.. Den ville checke, at alarmen var slået til, om selen og hjelmen var spændt og hvis der blev tid, få åndedrættet på plads med Reachoutbreath – “Det er virkelig smart”. Quantified-self-tracking. adderer, subtraherer, lægger til, men trækker aldrig fra.

Hun forstod, at hun blev nødt til at gøre det af med, gøre omkring; Der var for sent at gøre om. Der var ikke andet. Råderum og rådvildhed i større slåskamp end den hun følte nu, selv om de lå så fredeligt tæt.

Hun var jo en roman, ikke et regneark. Oprør/Opgør – Hun måtte gøre sig fri og mindre afhængig. I morgen ville hun cykle, måske nøgen, langt ud på landet, forbi wifi og viljeløs kaste sig i kornmarken og tale lidt mavefornemmelse og mennesker. Skyggen ville være med – naturligvis – men kun som skygge, kort og lang alt efter hvilken vej hun vendte sig mod solen.

 

//Nan

 

Sprogblomster

Sprogblomster

“Once I was seven years old my momma told me
Go make yourself some friends or you’ll be lonely”

Dette er et religiøst refugium. Dette er min åndelige blodbank.  Det er her jeg ilter mit hjerte og min hjerne Det er ikke et stykke kultiveret natur, nærmere et naturligt stykke kultur.

Sommetider i solen, til andre tider i skyggen, men kun for en stund.  Her har jeg højtfortalte hemmeligheder eller lytter til lyden af liv .Her er jeg fordomsfri; her finder jeg fred. Her, er det muligt både at  nyde og syde, pryde og fryde.

Jeg husker naturligvis at passe og pleje, glæde og gøde, nippe og nøde. Jeg går alle i bedene og holder min sti ren. Det er vigtigt, at hver enkelt ved, at jeg beundrer når de blomstrer, at jeg byder og vander når de hænger med hovedet og sikrer og sørger for at de aldrig visner.  Hvis én er på herrens mark, er jeg vaks ved havelågen og stikker fingeren i jorden. Sammen får vi skovlen under og bliver enige om, at alle gør i nælderne. Vi holder hånd og lægger os i græsset og ser, at bag skyerne er himlen altid blå.

En god ven er en af naturens undere

Min vidunderlige have rummer dem alle, en broget buket af ukrudt, urter og ukendt orkide. Den trodsige tidsel, den bly viol og det sure ribs, Kong gulerod, krukken og kosten, Hende der går agurk og hende der klarer ærterne.Hver og én er plukket, plantet og placeret. Her i min have, hvor træerne til tider vokser ind i himmelen og hvor jeg dagligt bliver bekræftet i, at græsset ikke er grønnere bag naboens hæk. Her kan jeg se og høre det gro.Jeg har trukket det lange strå.

 Vores veninde- og venskab er unikt og bærer frugt . Livet igennem, har jeg samlet mig en beundringsværdig buket og jeg dufter og dulmer, afhængig af humør. Til vores bryllup for mere end 16 år siden, ankom hver gæst, med den blomst de holdt allermest af. Hver og en blev de samlet og bundet og på den måde med til alters i den vigtige stund. De smukkeste mennesker i min livsbuket. I beriger mit liv dagligt: “Jeg er en heldig kartoffel”.

//Nan