Kloden drejer – stewardessens ode
At sidde om natten som englevagt
er et livs vilkår for de øvede
Et fag hvor rytme er uden takt
En kendsgerning, selv for de prøvede
Døgnets længde er løbet med tiden
Det indre ur lægger pludselig besked:
og man vender, lægger sig om på siden
mens lyset slukkes et andet sted
Men mørket er ikke en fjende
Bare den sorte virkelighed
som kroppen forlængst har lært at kende
som søvnløshedens hemmelighed
Der ligger vi så
på et himmel hotel
Streamer Star Wars og tæller får
moon walker for at slå tiden ihjel
mens Verdens ure slår
– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –
Og endelig bryder lyset frem
Det er tid til at tage hjem!
//Nan
