af talverdenop | jan 9, 2018 | MIG
I slutningen af 1800 tallet havde Antonio Meucci og senere Alexander Graham Bell, fat i noget. Den lange- eller måske nærmere, den korte ende; Telefonen. Over de næste 150 år udviklede apparatet sig fra en stor tung sag som hang på væggen til en lille let sag, man kunne have i lommen. I 1950 havde ca. 60.000 mennesker telefon, mange stod på venteliste til at få en. Udviklingen og funktionen af telefonen eksploderede i starten af 1990 og i 1995 ejede, én million danskere, en mobiltelefon. I dag ejer ca 60% af Verdens befolkningen en mobiltelefon; det er en større procentdel end mennesker på jorden, der ejer et toilet. Som oftest er der tale om en smartphone, som har erstattet den ene af vores håndflader, blevet en uundværlig kropsdel og en forlænget arm til både den lokale og globale. Der er ikke længere nogen der råber: “Jeg tager den”, når telefonen ringer fra samme sted i huset eller sætter sig godt tilrette i lænestolen og gør tegn til, at ungerne skal komme med smøgerne, når faster fra Falster er i røret. I dag er telefonen ikke længere et rør, ikke længere en fast forbindelse, et stik i væggen eller et apparat vi deles om i hjemmet. Mobiltelefonen er er hvermands eje og mens vi ikke længere taler så meget i telefon, bliver der kommunikeret mere end nogensinde før..
Og det ER smart og imponerende, hvor mange egenskaber den lille sag, kombinerer med andre enheder. Når vi skal finde oplysninger, købe billetter, parkere, følge og opdatere virtuelle venskaber. Når vi skal betale regninger og overføre penge for kaffen, en anden har lagt dankort til. Når vi tager fotos og optager og uploader videoer, tjekker vejret, tjekke ind. Og når vi streamer nyheder, musik og film. Når vi læser bøger statuser og nyheder.Og når vi holder kontakt med forlængst glemte klassekammerater og nyopståede bekendtskaber. Bruger regneark tekstbehandling og præsentationsprogrammer, vække- og stopur og opdager hvordan vi har sovet eller hvor mange skridt vi har gået….. og jo jo, jo …..det ER da smart.
Men også forstyrrende: “Undskyld, jeg skal bare lige se hvem det er, der sms`er” eller “Jeg bliver lige nødt til at tage denne her” er forlængst implementeret adfærd i én generation, mens det at spille eller surfe i en vennegruppe, er velintegreret i en anden. Den spredte opmærksomhed er fuldt ud acceptabel i den yngste gruppe, mens den er direkte uhøflig, i en den ældre. 
Og da én generation ikke forstod hvordan man kunne lytte til både LP`er og lave lektier på samme tid, skal en anden eller måske selvsamme generation, vænne sig til, ikke længere at være afhængig af Lademans 20 binds leksikon, krakkort og telefonbøger, for ikke at tale om printede rejseplaner, boarding-kort, biograf- eller busbilletter…. og jo jo … DET er da smart.
Og udviklingen fortsætter og generationer vil blive forskrækkede, fascinerede og forført når vi om lidt udvikler wearable – en elektronisk enhed – en tatovering i printet bladguld, der får teknologi og krop til at smelte sammen. Eller når smartphonen i fremtiden mere ligner en Amulet som man har om halsen og som transmitterer et billede ud på en væg eller bare ud i luften foran personen, i stedet for en skærm. Og jeg forstår, at jeg har generationer bag mig og foran mig og får akut brug for fysisk nærvær og øjenkontakt. Bare et øjeblik at gøre sig fri af den virtuelle Verden og ind i den uperfekte, komplekse og rodede offline Verden hvor man ser opad og udad, men først og fremmest, ser dem der går en i møde, Og åh jo, det er måske nok både udrangeret og antikveret og alt for sent at gøre sig uafhængig, men ingen andre end jeg vil nogensinde opdage, den kortvarige kortslutning af kredsløbet, den kortvarige afkobling efter at have fulgt, liket, snappet, chattet og postet. …… Sådan – Slukket og lagt væk……ahhh pokkers! Nu fik jeg ikke slået lyden fra….. Jeg kobler lige på igen……Jeg er jo nødt til at oprette en begivenhed for at høre, om nogen har lyst til at at være sammen, altså sådan rigtigt ? Det er nu altså`alligevel ret smart.
//Nan
af talverdenop | okt 18, 2017 | MIG
D. 17. oktober er FN`s internationale fattigdomsdag.
På Rådhuspladsen i København står Verdens største globus. Her kan man blive oplyst om, hvordan man gør en klimaforskel. På de sociale og traditionelle medier eksploderer hashtagget #metoo hvor kvinder over hele Verden fortæller om seksuele krænkelser og på Nytorv i København, markerer man, “Hjemløsedagen”. Her samles freds- og hjemløse, landstrygere, landevejsriddere, vagabonder og vandringsmænd.
Rådet for Socialt Udsatte vurderer, at tallet for hjemløse ligger mellem 10.000 og 12.000. Ifølge Projekt Udenfor, der hjælper hjemløse i København, er den typiske hjemløse en mand, der oplever mange sociale problemer på en gang. For eksempel både arbejdsløshed, psykiske problemer, ensomhed og manglende kontakt med familien. Det er langt fra alle hjemløse, der kommer fra de socialt dårligst stillede familier. En del bliver også drevet ud i hjemløshed på grund af omsorgssvigt, følelsesmæssige eller psykiske problemer.
Min onkel, min mors lillebror, passede perfekt ind i Projekt Udenfors kategori. Han var periodevis hjemløs og døde som følgerne af et langt alkoholiseret liv, i E-huset i De gamles By. Som ung var han en meget smuk mand med mange endnu smukkere kærester, som han senere succesivt, skiftede ud med flasken, arbejdsløs- og ensomheden. Han mistede sin bolig, boede på gaden, under broen, på bænken. Af og til røg han på hospitalet, enten fordi han havde fået tæv eller fordi han var faldet voldsomt i en brandert. De ophold undte vi ham. En seng, et bad, mad og mennesker der spurgte til ham.
Måske på grund af min morbror, banker mit hjerte stædigt og særligt for hjemløse. En hjemløs savner alt det vi andre dagligt, tager for givet. Basale livgivende banaliteter. I flere år arbejde jeg frivilligt for Røde Kors og ikke langt fra hvor jeg underviste, lå et sted hvor man kunne få et gratis måltid mad. Det var et godt sted at komme, ikke bare for dem der skulle spise, have sig et par sko eller en sovepose, men også for mig, som kunne bidrage lidt med livet “indenfor”. At lytte og tale sammen for at bekræfte, at ingen behøver at være alene. Vi skal give de hjemløse noget at leve for. Vi kunne starte med øjenkontakt for eksempel.
Ved min onkels begravelse sad vi, en lille skåret og såret familie, på første række i De Gamles Bys Kirke. Et stykke inde i begravelsen, går kirkedøren op og vi hører lidt tumult af mennesker og plastikposer med flasker. De kom. De har gaver med. Kviste og grene som de har fundet eller plukket, men også blomster de har købt, bliver lagt på kisten,.Blandt de hjemløse er der nemlig en meget stor omsorg og omtanke for hinanden. Der er en særlig sårbar solidaritet imellem dem og slægtsskabet mellem dem og min onkel blev udtalt, da bilens døre med kisten skal til at lukke og køre væk. En af vennerne tager hatten med pelshalen af og råber: “God tur Henrik”. Og midt i mindeligheden og sorgen, mærkede vi omsorgen fra dem vi så som skrøbelige og livets forunderlighed skiftede atter kostume.
//Nan
af talverdenop | jun 13, 2017 | Hverdagstanker og drømme
Mennesker søges til projekt om næstekærlighed
Forsøgspersoner søges: Projektet vil undersøge hvorfor vi som eneste art, forsøger at undgå øjen- og kropskontakt og hvordan vi som race fremover overlever uden fysisk kontakt, men alene i den digitale Verden.
Baggrund: Et sted mellem 10 & 12 % af den ældre del af befolkningen i Københavns Kommune dør af ensomhed. Et ukendt antal hjemløse dør, ikke på grund af kulde, men på grund af sociale udfordringer og hudsult. Både i offentlige og private rum, er øjenkontakt erstattet af virtuel kontakt.
Det er videnskabeligt bevist, at stressniveauet falder og modstandsdygtigheden overfor sygdomme og dødsangst øges, når mennesker får en varm håndflade på nakken eller imellem skulderbladene
Formålet med projektet er at undersøge, hvad menneskelig kontakt kan genkalde og afhjælpe hos de af vore medmennesker der ikke længere har et valg og hvilke konsekvenser det på sigt vil have, at vi kommer hinanden mere ved.
Vi søger:
- Mennesker
- Du skal have lyst til at bruge dit personlige talent
- Du skal have lyst til at møde nye mennesker
- Du skal Ikke være kropsforskrækket eller håndsky
- Leve et liv hvor du er i den heldige situation at du kan træffe egne valg
Forsøget bør udføres dagligt.. Derved vil vi få den længstvirkende effekt. Bliv gerne inspireret af børn der ofte søger både fysisk og/eller øjenkontakt. Savner de nærvær fx strække de armene op mod en voksen eller tager fast om benene. De holder hinanden i hænderne og ser hinanden i øjnene. Start gerne forsøget allerede i dag og husk at spørge:: “Hvad kan jeg bidrage med?”
Honorar: Et styrket immunforsvar og en krop fyldt op af krammehormoner.
//Nan
af talverdenop | mar 3, 2017 | Den positive debat
Ved 2016`s begyndelse sad jeg og lyttede på Trappen i Politikens Boghal. Jeg tror, at det var to lørdage i træk, men jeg ved med sikkerhed, at det var forfatteren Kim Leine der læste sin roman “De søvnløse” fra ende til anden. Kim Leine fortalte forud for oplæsningen, at han havde stillet nogle dogmer op for bogens tilblivelse. Blandt andet måtte der ikke være hverken vold eller sex med i bogen. Kim Leine udfordrede.
Ved 2016`s afslutning opfordrede Dronning Margrethe fra den sorte skærm:
“Lad os gøre et nytårsforsæt! Lad os prøve at se de mennesker, der omgiver os”
I dag blev de to vidt forskellige oplevelser, pludselig kædet sammen til èn på grund af et stykke tyggegummi fra USA. Da jeg sad og glattede papiret efter at have spist et stykke så jeg, at der med småt stod: “Truth og Dare”. Spillet var i gang og jeg valgte “Dare”. Opgaven lød: “Look people you meet in the eye”. Jeg var blevet beordret. 
I dag har jeg derfor søgt øjenkontakt med hver og en. Øjenkontakt er øjensynlig let med dem man kender, men udfordrende, utilsløret og utrygt med nogen man ikke kender. Afhængig af den sociale kontekst og det sociale hiraki vi befinder os i, holder vi øjenkontakt i kortere eller længere tid. Fanger man øjnene bliver det stærkt , men simpelt og resten af kropssproget ubetydeligt.
Som dagen skred frem blev jeg modigere og jeg søgte ikke længere kun øjenkontakt, men forsøgte at fastholde blikkene i lange sekunder. Jeg har insisteret, været fokuseret og interesseret. Nogle blikke har været både malplaceret og konstrueret, men jeg er også blevet beæret og feteret. En øjeblikkelig øjenåbner — ganske enkelt.
At have øjenkontakt kan have stor betydning. Har du endnu ikke set Amnestys fire minutter lange film, så se den nu og blive overbevist.
https://www.amnesty.org/en/latest/news/2016/05/look-refugees-in-the-eye/
Øjenkontakt er en uundværlig dialog uden ord – Dare <3
//Nan
