af talverdenop | apr 25, 2018 | Hverdagstanker og drømme
Den bus jeg har løbet efter kører før jeg når den. Jeg ser på oversigten med køretider, finder min telefon og sætter mig på bænken i læskuret. “Folk tager sig ikke tid længere”, siger en stemme ved siden af mig. “Alle har så travlt, med at jage de samme timer, som døgnet altid har givet os. Solen står op og solen går ned, men hvad de bør vide er, at det at tage sig tid, er det vigtige møde med menneskets sjæl”.
Jeg fjerner blikket fra telefonen, vender mig og opdager, at jeg har sat mig ved siden af en livsklog herre som må have siddet på bænken, før jeg satte mig, eller kom han efter? “Ikke mange eller meget standser længere eller forstår det nyttige i at stoppe op, for at forstå”, fortsætter han. “Generationer, har med succes overbevist os om, at der ikke længere er tid til en pause. De har overbebevist os om, at man må holde sig orienteret, kvalificeret, kontrolleret, interesseret ja, eller time struktureret Døgnet rundt summer det pulserende og insisterende internet, de signalerende og vibrerende smartphones, de døgnåbne butikker, den bestandige sitren fra hjemlige installationer og fjerntflyvende fly, Det er blevet sværere at finde
Tanke ly/
Jeg nikker og føler mig uendelig truffet i forsøget på at løbe efter ti tabte minutter og med en telefon i hånden. Manden ser det på mig, smiler og både beroliger og beriger: “Vi skal øve os i at vi har tid, istedet for at tro, at vi taber den eller undskylde os med, at det tager tid”. Vi skal øve os i, at lægge trangen og timerne fra os, øve os i at vente og måske ovenikøbet, at undvære. Vi behøver ikke hele tiden at være på vej videre, vildere, hurtigere, større, stærkere ….., Der er meget vi ikke behøver selv om stemmen med oplevelser vi ikke bør gå glip af, skal nå, eller bliver nødt til, bilder os noget andet ind.. Artikler og bøger bekræfter os i, at mulighederne er mange, så uendeligt mange, men det er livgivende at erkende, at der er noget i livet, vi sagtens kan være foruden”.
15 bøger du skal læse inden du bliver 30, 30 steder du bør besøge inden du dør, 150 ting man burde gøre noget mere eller
En Bucket List/
Listen over de mål og drømme du ønsker at nå i livet, inden du dør?
Et øjeblik eller mange minutter af dagen forsvandt på bænken i læskuret. Jeg hverken så eller savnede dem. Nu og her, heldigt og tilfældigt. Intet jeg skulle nå, intet jeg måtte nedfælde, Indfri, opfylde eller udrette, andet end
Nærvær/
“Nu tror jeg, at din bus kommer. Måske du skulle rejse dig, så chaufføren kan se, at du skal med ?” Jeg nikker, rejser mig og står tæt på skiltet med rejsetiderne. Jeg chekker ind og dørene lukker. Manden der gav mig tiden bliver siddende. Rolig, tænker jeg. Alt er som det skal være….. Ti minutter…..Telefonen har jeg lagt i tasken og jeg ser, at foråret, som vi har ventet på med længsel, endelig er kommet.
Det skal man hverken udsætte eller have til gode.
//Nan
af talverdenop | mar 11, 2018 | ALT
Er det solen som er på vej op? Gad vide hvad klokken er – det skal blive godt med en kop kaffe – huskede jeg at købe mælk – Åh den er tørstig den blomst … må huske at give den vand når jeg har fået kaffe – Puhh her er varmt, måske jeg lige skulle åbne et vindue – gad vide om avisen er kommet og var det i dag, der var sidste frist for at søge ferie? Jeg kan lige nå at sætte en vask over – hvad dato er det, hvad tid var det vi skulle mødes – håber, at mine løbesko er blevet tørre og har jeg tid til lige at handle inden jeg tager afsted eller skal jeg tage det på vejen hjem? Orv …. må lige huske at skrive til restauranten at vi bliver syv – hvor er min computer – hvad er klokken – jeg må se at komme i bad ellers når jeg aldrig toget …var det 7:34 det gik?
Og så står jeg her, har nået det meste, foran den gamle B&W (Burmeister & Wain) 2200 m2 store skibsværfts hal på Refshaleøen. Stedet hedder stadig B&W, (Blocks & Walls) og er i dag en af Danmarks største klatre klubber. Jeg har løsnet bæltet, krænget jeans´ne af og hængt min skjorte på bøjle. Nu, er jeg iført tøj der ikke strammer og har bare tæer, klatreselen om hofterne og klatresko jeg knap kan få ud over hælen, i hænderne. 
Foran mig er væggene med de mange greb i regnbuens farver og reb som hænger ned fra 11,5 og 15,5 meter. Her er klatrere i alle aldre og om lidt vil jeg være en af dem. Makkertjek og jeg er på vej, forsøger at læse rutebyggerens tanker, men tænker ellers kun på hvor jeg skal placere min hånd eller om det er bedre at flytte foden først ….Det er det. Intet andet. Ingen andre elektriske impulser der skaber indre billeder, andre lyde, andre ord eller sætninger. Det er det. I flere timer er 
det muligt at holde indskydelser, input, indkøbslister, indtryk, indsnigelser eller indspark, ude Bare forsvinde et øjeblik, forvandles og klatre der hvor kun edderkopper kan finde fæste og kun fugle kan bygge bo, overlade trygheden til min makker, som holder ens liv i sine hænder. Det er det. Intet andet.
Er solen på vej ned? Gad vide hvad klokken er – det skal blive godt at få børstet tænder – har vi tandpasta – åh der ligger min telefon – jeg må huske at sætte den i oplader når jeg har børstet tænder – Mon der er færre i køen til SKAT nu og skulle jeg lige tjekke rejseplanen for i morgen? Gad vide om der er vand i skålen til hunden – kan man beskære træer i marts og har de mon hørt min besked på værkstedet om, at jeg lagde nøglen til bilen i postkassen? Åh ja … jeg kunne måske nå at cykle forbi på Christianshavn og aflevere den bog inden mødet i Studenterhuset – var det i nat det ville blive frost og kendte vi en der kunne reparere lynlåsen i min jakke?
Mennesket tænker ca. 60.000 – 90.000 tanker i døgnet – mange af dem er de samme. Vi ruminationerer – lånt fra engelsk. Et ord som man har lånt fre koen som tygger drøv, synker og kaster det op igen og tygger forfra – vi gør det samme blot med vores tanker. Køer bruger ca. 40 % af deres tid på at tygge drøv, ironisk nok, samme 40% som mennesket bruger, på at tænke på andet end det vi er i gang med…. Wauw, det vil jeg tænke over … Fravær – nærvær – samvær … bare ind imellem – erase and play.
//Nan
af talverdenop | jan 9, 2018 | MIG
I slutningen af 1800 tallet havde Antonio Meucci og senere Alexander Graham Bell, fat i noget. Den lange- eller måske nærmere, den korte ende; Telefonen. Over de næste 150 år udviklede apparatet sig fra en stor tung sag som hang på væggen til en lille let sag, man kunne have i lommen. I 1950 havde ca. 60.000 mennesker telefon, mange stod på venteliste til at få en. Udviklingen og funktionen af telefonen eksploderede i starten af 1990 og i 1995 ejede, én million danskere, en mobiltelefon. I dag ejer ca 60% af Verdens befolkningen en mobiltelefon; det er en større procentdel end mennesker på jorden, der ejer et toilet. Som oftest er der tale om en smartphone, som har erstattet den ene af vores håndflader, blevet en uundværlig kropsdel og en forlænget arm til både den lokale og globale. Der er ikke længere nogen der råber: “Jeg tager den”, når telefonen ringer fra samme sted i huset eller sætter sig godt tilrette i lænestolen og gør tegn til, at ungerne skal komme med smøgerne, når faster fra Falster er i røret. I dag er telefonen ikke længere et rør, ikke længere en fast forbindelse, et stik i væggen eller et apparat vi deles om i hjemmet. Mobiltelefonen er er hvermands eje og mens vi ikke længere taler så meget i telefon, bliver der kommunikeret mere end nogensinde før..
Og det ER smart og imponerende, hvor mange egenskaber den lille sag, kombinerer med andre enheder. Når vi skal finde oplysninger, købe billetter, parkere, følge og opdatere virtuelle venskaber. Når vi skal betale regninger og overføre penge for kaffen, en anden har lagt dankort til. Når vi tager fotos og optager og uploader videoer, tjekker vejret, tjekke ind. Og når vi streamer nyheder, musik og film. Når vi læser bøger statuser og nyheder.Og når vi holder kontakt med forlængst glemte klassekammerater og nyopståede bekendtskaber. Bruger regneark tekstbehandling og præsentationsprogrammer, vække- og stopur og opdager hvordan vi har sovet eller hvor mange skridt vi har gået….. og jo jo, jo …..det ER da smart.
Men også forstyrrende: “Undskyld, jeg skal bare lige se hvem det er, der sms`er” eller “Jeg bliver lige nødt til at tage denne her” er forlængst implementeret adfærd i én generation, mens det at spille eller surfe i en vennegruppe, er velintegreret i en anden. Den spredte opmærksomhed er fuldt ud acceptabel i den yngste gruppe, mens den er direkte uhøflig, i en den ældre. 
Og da én generation ikke forstod hvordan man kunne lytte til både LP`er og lave lektier på samme tid, skal en anden eller måske selvsamme generation, vænne sig til, ikke længere at være afhængig af Lademans 20 binds leksikon, krakkort og telefonbøger, for ikke at tale om printede rejseplaner, boarding-kort, biograf- eller busbilletter…. og jo jo … DET er da smart.
Og udviklingen fortsætter og generationer vil blive forskrækkede, fascinerede og forført når vi om lidt udvikler wearable – en elektronisk enhed – en tatovering i printet bladguld, der får teknologi og krop til at smelte sammen. Eller når smartphonen i fremtiden mere ligner en Amulet som man har om halsen og som transmitterer et billede ud på en væg eller bare ud i luften foran personen, i stedet for en skærm. Og jeg forstår, at jeg har generationer bag mig og foran mig og får akut brug for fysisk nærvær og øjenkontakt. Bare et øjeblik at gøre sig fri af den virtuelle Verden og ind i den uperfekte, komplekse og rodede offline Verden hvor man ser opad og udad, men først og fremmest, ser dem der går en i møde, Og åh jo, det er måske nok både udrangeret og antikveret og alt for sent at gøre sig uafhængig, men ingen andre end jeg vil nogensinde opdage, den kortvarige kortslutning af kredsløbet, den kortvarige afkobling efter at have fulgt, liket, snappet, chattet og postet. …… Sådan – Slukket og lagt væk……ahhh pokkers! Nu fik jeg ikke slået lyden fra….. Jeg kobler lige på igen……Jeg er jo nødt til at oprette en begivenhed for at høre, om nogen har lyst til at at være sammen, altså sådan rigtigt ? Det er nu altså`alligevel ret smart.
//Nan
