Glem ikke at dufte til de blomster du passerer

Glem ikke at dufte til de blomster du passerer

af | aug 16, 2020 | ALT, Den positive debat

“Vil du se efter min plante mens jeg er ude at rejse?” spørger min ældre nabo og få dage efter, står hun foran vores hoveddør med et lille granatæbletræ.i favnen. I bunden af krukken ligger olivensten og blandt de kortstilkede blade, vokser røde blomster.Planten syner ikke prangende eller sjælden dekorativ, men fordi min nabo har fået den af floristen Tage Andersen, en af hendes gode venner, er den af største betydning.

Det er 15 år siden, at vi flyttede til Ole Olsens Alle. Jeg havde passeret huset hun bor i adskillige gange dog uden at se hende. Det er et smukt gammelt hvidkalket hus med tegltag og roser som blomstrer det meste af sommeren. Vi havde fået hund og da hun fik hund (igen) mødte vi ofte hinanden på de tidlige morgenture. Hun var meget privat og jeg forsøgte, ikke at trænge mig på, men gennem årene lærte vi hinanden langsomt bedre at kende. Særligt en morgentur, gjorde en forskel. Jeg fortalte, at jeg var stewardesse og hun fortalte, at hun havde fløjet en del, da hendes mand, som ikke længere lever, var en efterspurgt professor Verden over. Hun kunne godt lide at flyve, dog havde hun været lidt betænkelig én gang, engang de skulle lande på St. Thomas VI, hvor landingsbanen er meget kort. “Har du været der?”, spurgte hun.

Fra 1988-1989 arbejdede jeg som au-pair på St. Thomas VI og svarede derfor: “Ja, jeg har været der”. Hun glædede sig over svaret og spurgte, om jeg mon tilfældigvis havde mødt en familie ved navn Paiewansky? Også her kunne jeg svare, “Ja”, for deres barnebarn tilbragte jeg megen af min tid med mens jeg boede der. Vi smilede ad tilfældigheden og den kommende morgen havde hun medbragt en digtsamling, skrevet af Isodor Paiewansky, det ældste familiemedlem. I den havde han skrevet: “To Birgitte from Isidor”. Jeg spurgte om hun havde et øjeblik og hentede selvsamme digtsamling, den gamle Isodor havde skrevet og hvor han på føste side i min version havde skrevet:  “To Nan with best wishes /IP”. Fra da af, har vores naboskab været som et slægtsskab, et forbilledligt venskab.

Flere gange om året, kører min nu 75 årige nabo mod Frankrig. Hun kan godt lide at køre, for der er altid så meget hun ønsker sig og kan tage med sig og så kan hun lide friheden i at køre og “lægge til”, hvor hun synes. Hun overnatter gerne i bilen på vejen ned og hjem og medbringer altid, ud over franske fristelser, nye fortællinger om hvem hun har mødt og hvor hun har været. Mens hun rejser vander, passer og plejer jeg hendes højt skattede plante. I går blev forplejningen udvidet da hun inden ferieafgang bankede på døren.

“Vil du passe mine planter mens jeg er på ferie?” Udenfor står hun med planten jeg kender så godt og i den anden hånd står hun, med en  plante jeg forærede hende i maj til hendes fødselsdag. Jeg kunne ikke ønske mig nogen større kærlighedserklæring.

//Nan

Det nære naboskab

Det nære naboskab

af | feb 10, 2017 | Den positive debat

I går aftes var vi til middag hos vores nabo sammen med andre naboer. En onsdag i selskab med mennesker vi er så heldige at bo på samme vej som. Vi flyttede hertil for snart 12 år siden og blev forelskede i huset, haven og harmonien i kvarteret, men at der skulle udvikles varme venskaber, havde vi ikke forventet. Der vil succesivt, komme mange præsentationer og historier om vores naboer, men dette indlæg skal handle om Birgitte, en kvalitativ,, kreativ og kærlig kvinde på vejen.

Samme dag vi flyttede ind, fik vi Sally. En schapendoes som jo i sagens natur også snart er 12 år gammel.

Vi gik mange ture og næsten dagligt, passerede vi en collie lidt længere nede af vejen. Den lå på fortovet og tog ingen særlig notits af en netop indflyttet, nysgerrig ny nabo eller en fjollet hvalp. Nogen ture senere, var collien død og en ny collie flyttet ind. En ældre kvinde og den nye hvalp begyndte at gå med på vores ture rundt i nabolaget og snart blev det en fast morgenrutine at mødes og gå fra vores bopæl kl. 6. Kvinden var altid meget privat og jeg var meget forsigtig ikke at komme for tæt. På en af vores ture, fik jeg fortalt, at jeg er stewardesse og hun  fortalte om sine mange rejser i selskab med sin nu afdøde mand. Hun spurgte blandt andet om jeg nogensinde havde været på St. Thomas V.I. Landingsbanen på øen er meget kort og Birgitte kunne huske at hun havde været skrækslagen. Jeg fortalte begejstret, at jeg godt kunne huske hvordan det var at lande på øen da jeg tilfældigvis havde været au pair på netop St. Thomas V.I.. Den ældre kvinde blev både overrasket og glad og vi talte om de minder vi havde derfra, gik hjemad og hvert til sit. Få minutter efter bankede det på vores dør. Udenfor stod kvinden med en bog hun havde fået foræret af en mand hun havde truffet på St. Thomas V.I. En digtsamling skrevet af Isidor Paiewonsky. Der var en hilsen i den hvor der stod: “To Birgitte from Isidor”. og hun spurgte om jeg mon havde truffet ham? Jeg bad hende komme ind og vente et øjeblik. Da jeg kom tilbage, havde jeg den samme digtsamling i hånden. Jeg åbnede den og med Isodors håndskrift stod der skrevet:  “To Nan with best wishes /IP”