af talverdenop | maj 14, 2017 | Den positive debat
Lærdom og disciplin er afgørende (konfucianisme). Det er frihed og livsnydelse også (daoisme) og uundværlig i livs-hjulet er stabilitet og varig sinds-lighed (buddhisme). Ingen af de tre udelukker hinanden, men er komplimentære. Både/og og ikke som vores kulturs enten/eller. Yin og yang – kineserne er trippel religiøse.
Nogen spiller klaver i mit værelse? Klaver! Halvt drømmende vender jeg hovedet, åbner øjnene og husker, at jeg er i Peking, kaldt på stand by i går Hjemme er klokken 3 om natten, her er den 9 om morgenen. Jeg lukker mine halvt åbne øjne igen, men selv om synet er væk, lykkes det mig ikke at lukke Tang dynastiets digitale klaver disciple ude. Søvndrukken slæber jeg mig hen til vinduet og trækker de tunge gardiner fra. Solen skinner stærkt og jeg misser med øjnene for at fokusere og lokaliserer lyden. 13 etager nede, er de ved at forberede et bryllup. De sætter stole, spreder sødme, blæser balloner og sæbebobler. De breder blomster, følger usædvanlige skikke og tilsvarende traditioner. Lyserødt og lyseblåt – to og to bundet til hinanden. Jeg brygger Nes-skaffe, klargør mig i karmen og er med til kinesisk globryllup.
På vej hjem til København nogen timer efter, fortæller jeg min kinesiske kollega Jingjing om min morgen. Hun fortæller: “Inden bryllupsdagen har brudgommens mor serveret suppe for sin søn med livets krydderier. Sukker, salt, chili, soya, sennep = sur, sød, salt, bitter og intens. Som smag på det liv der venter. Dagen efter ankommer han med nogle venner hos brudens forældre. Brudens veninder har hindret vejen og der er prøver han skal bestå. Brudgommen må først se sin kommende hustru, hvis han kan genkende de læber han har kysset”.
“Og lovet og sagt ja, til alt det pigerne har skrevet ned: Lover du, at i skal være hinandens livreddere, livsfordoblere, livsbekrætere? Ja! Lover du at gribe nuet og sprede, såvel som modtage glæde? Ja1 Vil du inspirere og altid forny din undren? Ja! Vi du berige og begive dig på en gensidig opdagelsesrejse? Ja!”
“Sidste prøve er, at finde brudens sko så hun kan følge med ham ud af forældrenes soveværelse”.
“Fra brudens forældre går turen til gommens. Her serverer den kommende svigerdatter te for sine svigerforældre”.
“Lykken bliver aldrig mindre af at blive delt”
//Buddha
“I bryllupssengen er der strøet håb og frugtbarhed, kerner, nødder frø og bær”.
Jingjing savner sin mor og fortæller mig igen og igen, at jeg minder hende om moderen. Vi giver hinanden et “ja” på, at jeg, når hun er i den vestlige Verden, er hendes sjælelige mor og hun siger, at jeg bor i hendes hjerte. Med sine personlige fotografier, har hun berørt en, for mig ukendt Verden med både sit hjerte og sit øje.
//Nan
af talverdenop | maj 8, 2017 | Den positive debat, Poesi og sproglige finurligheder
“Giv mig så hånden derpå og Gud dit hjerte”
Den kristne tradition om at blive konfirmeret, er oprindeligt, katolsk. Her blev man før i tiden salvet med olie. En symbolsk handling om at Helligånden aktualiserer det, der ved dåben blev lovet – at mennesket står i forhold til Gud. Efter Reformationen “rensede” man troen og konfirmationen blev den kristne kirkes handling. Man skulle ikke længere salves, men mindes om, at man jo skulle ud og virke for Gud. I perioder har der været tvangskonfirmation, hvor man skulle bestå en prøve. Ved “afhøringen” stod de kvikkeste forrest, de fattigste bagerst….. Bestod man ikke inden det 19. år, kunne man ikke blive gift og ved vægring, smidt i fængsel. Bestod man, fik man en attest som fungerede som CV, pas og straffeattest. Som oftest fulgte der et nyt sæt tøj med konfirmationen. Sort, slidstærkt og for stort. Man skulle kunne vokse i det og det skulle ikke vaskes for ofte. Attesten eller Skudsmålsbogen, blev afskaffet i 1921 og herefter begynder konfirmationen at minde om det vi kender i dag – en familiefest.
For det nu, som er gået, er altid forbi,
og det næste blir aldrig det rette.
Næ, sørg for, at nuet, du lever i,
éngang for altid er dette.
//Gruk
Regnbuebarnet Frederikkes konfirmation i går, var både frivilligt og festligt. Ingen bad hende gå fra et sorgløst barneliv til et ansvarligt voksenliv. Præsten konstaterede blot, at hun nu bevæger sig ind i ungdomslivet. Og præsten havde ret. Den lille pige var over natten blevet en ung pige iklædt hæl og højtaljede hvide bukser, hår med bløde krøller, blonder og bh, Og hendes far holdt tale over de 10 bud som hun hvert og et vil møde, mens hendes mor sang, akkompagneret af broderens guitarklang. Og selv om Frederikkes mor og far aldrig har boet sammen, er kærligheden til Frederikke den samme og i det smukke samarbejde er hun vokset.
I try to capture every minute
The feeling in it
Slipping through my fingers all the time
Do I really see what’s in her mind
Each time I think I’m close to knowing
She keeps on growing
Slipping through my fingers all the time
//ABBA
Omgivet af mennesker som elsker hende og som hun elsker tilbage, sagde hun til hver og èn:
“Jeg giver dig hele mit hjerte og alt hvad der er i det”
Også jeg føler mig i dag velsignet.
//Nan
af talverdenop | maj 5, 2017 | MIG
Dette her er min mor. Fotoet er 20 år gammelt og hun er lige så gammel som jeg er nu. Den fødselsdag hun holder, er de fødselsdage jeg er inviteret til i disser år. Den udstråling hun har, er langt fra den de kvinder jeg kender på min alder, udstråler i dag. Den, på det tidspunkt, alderssvarende kvinde hun giver indtryk af at være, udfordrer det udtryk kvinder har i dag. Den sødmefyldte skolepige stil. Hårspænderne der holder håret væk fra ansigtet, den minimalistiske, næsten nøgne og naturlige make-up, det modne mad-moderlige og på det tidspunkt, bedste-mamma-buttede. Fotoet er også taget af nogen, sikkert til privat brug – til familie albummet måske? Hvor skulle man ellers gøre af det? Jeg husker det som om, at alle mødre i alle album så sådan ud.
Vi banker gerne hårdt på livets dør i tilfælde af, at det skulle være døv.
Dette her er mig på dagen, 20 år efter. Jeg har naturligvis klædt mig på efter fødselsdagsomstændighederne. Det er ikke det. Det er udstrålingen som er forandret. Noget med individualisme, og subjektivisme som har sneget sig ind som 45+ kvindernes mellemnavn. Vi holder fast i hvem vi er og så betyder det ikke så meget, om du synes om det du ser (bare du ikke ser den sødmefyldte skolepige stil eller en moden mad-moder) Fotoet tager vi selv og det skal publiceres – mange-dobbelt-sideres. Vores modenhed afspejler vi i en stor selvfølgelig og selvvalgt, selvglæde. Og ja, vi bliver ældre, men vi synes, at det er smukt og sexet og storpige stang-selvsikker agtigt. Vi bruger kohl, kinderouge og læbeblyant og har stor bevidsthed om, at vi måske nok er her i morgen, men at vores drømme måske ikke er. Bevidsthed + wish to be = we are. Vi har levet længe nok til ikke at lade stå til, men stå op og ikke falde ind eller falde hen, men bare falde til og igennem.
Om 20 år vil kvindeudtrykket igen have ændret sig. Umiddelbart uforudsigeligt, i hvilken retning? Jeg vil lade lykkehjulet spinde og lægge mig på “ekstra tur” og insistere på, at
dereringenreglerforhvadmankanmåellerbørholdesigfranårmaner+45.
Meld dig ind – meld det ud, men afmeld aldrig. Vores generation skal man ikke gå forbi uberørt..
//Nan
af talverdenop | apr 16, 2017 | MIG
- INT. WASHINGTON SQUARE PARK – NEW YORK – EARLY AFTERNOON
Midt i Manhattens mylder af mennesker står EN UNG POET. I parken spiller de ældre skak og de unge spiller ståltromme og synger. Poeten ser sig opsøgende og passioneret omkring. Han er iført mørkeblå kimono, kinakrave og stor citrongul sivhat med blåt bånd. Han har sennepsgule sokker og sorte sko med snører. Om halsen hænger et håndskrevet skilt: Personalized poems. I hånden har han et clipboard med A4 og fyldepen. Han bærer briller som han ser igennem og op over.
En MODER og HENDES VOKSNE DATTER slentrer på stien, snakker og smiler. DEN VOKSNE DATTER holder MODEREN under armen. Omsorgsfuld og opmærksom. DEN UNGE POETWRITE nærmer sig. Dialogen er imøde- og vedkommende.
Den UNGE POET:
Do you want me to write you a poem?
MODEREN ser, som kun en mor kan se, betaget og beundrende på sin datter – nikker til DEN UNGE POET.
MODEREN:
Yes please. Write about parenthood and the relationship between a child and a parent
“Poesi er når følelser forbinder tanke og tanke finder ord”
//Nan
af talverdenop | apr 9, 2017 | Den positive debat
“Madness is what you demonstrate
And that’s exactly how anger works and operates”
Where is the love
Fra før lyset bryder frem og til solen igen går i seng, står klappen til det ene hjertekammer åben. Gennem den, lader jeg foto og forfærdelige fortællinger ind i hulen under venstre brystben. De kan knap være der, men de insisterer. De sætter sig sørgmodigt på lungerne og hiver al ilten, flår i tårekanalerne og aktiverer adrenalinen til “kamp-eller-flugt” og blodet forsvinder. Øjet opfanger 24 billeder i sekundet, men jeg ser kun ét: Børn der fødes eller opholder sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. En surrealistisk, absurd foto – findes det? Det er så sørgeligt og sårbart og vi skal slås med det.
Børnene bliver i hjertekammeret hvor blodet pumper tilbage igen fra højre til venstre og kun af kærlighed krammer jeg dem jeg kan nå lidt hårdere og holder dem tæt.
“People killin’, people dyin’
Children hurt and you hear them cryin’
Can you practice what you preach?
Or would you turn the other cheek?”
Where is the love
Det er det, der får mig til at vande, tale og nippe dem jeg holder af, men også dem jeg ikke kender endnu. Jo mere jeg tænker over livet, des mere er det til, for at leves. Ikke rykke væk, kun tættere på. Hvis jeg er modig nok. kan jeg mærke nogens åndedræt og se nogen i øjnene. Det gør det mørke mere lysere – den utilpas mere tilpas – den svage, stærk. Måske nogens søn, ser nogens mor ?
“We got one life to love eachother
Protecting and be there one another
We`re worthless if we keep on fighting
´Cause together we can face the night”
If we`re ready to love
Og den lille dreng fortæller journalisten at,han er bange for mændene med pistolerne, men faderen beroliger ham og siger: “De har måske pistoler, men vi har blomster”. Jamen, siger den lille dreng, blomster kan da ikke gøre noget? “Jo” siger faderen. “Se hvor mange der er. De skal, sammen med alle lysene, beskytter os mod dem med pistoler”. Drengene siger, med et lille smil til journalisten: ”Blomsterne og lysene er for at beskytte os. Jeg har det bedre nu”. https://www.youtube.com/watch?v=xkM-SDNoI_8
Vrede – ikke som et karaktertræk, men som en tilstand – mod det uretfærdige – socialt – ikker personligt. Vrede som skaber fysisk energi, en progressiv bevægelse fremad. Fuld af medfølelse og næstekærlighed – ikke som religion, men som altruisme. Vi skal lære vores børn at drage omsorg for andre mennesker og selv, føle os ansvarlige for vores medmennesker. Skrive små kærligheds budskaber på post-it lapper og sætte dem tæt – stå tæt – side om side. Det vil jeg leve med.
Verdensfred må komme fra indre fred
//Nan
I will treat my enemies in a way worthy of me, not worthy of them
