Det eneste vi ved, er ikke meget
Må jeg fortælle dig en nyhed? Det bliver ikke en af de gode, men det ved du jo allerede. Det har du vænnet dig til. Vi fortælloer jo først og fremmest og fortrinsvist om forhold der gør dig urolig, usikker, modløs og mismodig. Det handler om det der skete i går, om årsagen til at det skete, men også hvad det kommer til at betyde for dig i dag …. måske. Så længe det er bekymrende, betænkeligt og mistænkeligt. Primært laver vi nyheder med blinkende breaking bjælker, men skulle en opmuntrende oplysning svømme mod strømmen, samler vi den op og støvsuger samfundet, for at finde en der kan sætte sig imod og modsige den. Den samme person benytter vi til at så skepsis og stille spørgsmålstegn, især til fremtiden,
Dagligt døjer vi i disse dage med store afsavn. Overlevelses ord som nær– og tæthed er fjernet fra alfabetet og erstattet med uprøvede og ubekendte hvor man muligvis kender formen, men sjældent indholdet. Point of some kind of return og forevigt forandret står der og vi bladrer ivrigt videre. Vokaler og konsonanter derimod er suverænt sammensat i et genkendeligt sprog som endegyldige udråbstegn, i de u-menneskelige adjektiver, tyndhudet og ømskindet. Så kom vi så langt og overtaler os selv til at læse lidt videre.
Et fåtal går i gang med en bog for kun at læse halvdelen. så vi fortsætter og håber på den ultimative forløsning…forsoning.
Alt imens fuldstændiggør nyhederne i døgndrift, kritisk og konfliktfyldt. Stemning og stemmeleje rimer på salgbar sensation som savner samfundssind. Mængden er massiv- 24/7 så jeg vælger at resignere, slukke, slette og demontere. Som erstatning tænder jeg for fredfyldte tanker. Vender eksempelvis tilbage til barndommen hvor TV-avisen blev sendt én gang dagligt kl. 20:00, med et samlet overblik og opklaring, af inter- og nationale begivenheder. Al rigeligt til at blive oplyst og forblive oplivet, frem for at opgive og langsomt aflivet.
Må jeg fortælle dig en nyhed? Måske, men kun hvis mediet minder sig selv om, at modtageren er mennesker som søger en snert af lys-syn i en mørk tid. Sørger for at sætte scenen sagligt og med et sænket toneleje, ikke for at skåne men for at stimulere og give indtryk af at noget nytter.
//Nan
