I medgang og modgang
Kære Par
Dette er en festens dag. En dag, både I og jeg har ventet på og glædet os til. Jeg har så utroligt meget at takke jer for. Det er jo trods alt jer, der har støttet og hjulpet mig, til at nå frem og jeg har fuld tillid til, at I vil bære mig fremover. I har gang på gang måtte overgive jer, give efter og sammen, har vi begivet os på vej. Og ja, I har stødt imod og I har stødt på, men I har aldrig mistet fodfæstet. I har stået fast, tillidsfuldt og trofast, trådt hinandens fodspor. Og det til trods for, at beslutningerne ofte har tilpasset sig øjet alene og slået benene væk under fodfolket.
Gennem hele livet har I holdt ud og holdt på, men først og fremmest har I holdt af. Der har været klemt en tå og hugget en hæl. men også skabt rummelighed, plads og frihed, I har sjældent fået kolde fødder, men insisteret på at være på talefod. Og det til trods for, at I er blevet snørret- og spærret inde, at I har båret, stået og gået og at I har ventet. Men mest beundringsværdigt, at I har vovet med masser af gå på mod. Med det yderste af neglene har I holdt fast og fået foden indenfor, der hvor det har behøvedes. Og det har været både varmt, vådt og koldt, men I har bevæget jer fremad, fod for fod.
These feet are made for walking – that`s just what they will do –
one of these days these feet are gonna walk all over you
I fælleskab har I bevæget jer på kanten, balanceret og tolereret. Der har været fodfejlI, men jeres redning har altid været, at I er gået til sagen og ikke på listefødder. Det fornemme fodarbejde, fejrer vi i dag.
Det er med stolthed, at jeg lader jer gå foran, med spænder, sten og sløjfer under skind eller maler med lak under læder. For I reagerer, I resignerer og både tolererer og accepterer. Det er en beundringsværdig bedrift. Jeg er fuldt ud opmærksom på, at det er et stort pres, altid at skulle følge befalinger og belastninger. Jeg er jer evigt taknemmelig. I har fod på det. Godt gået!
Hvis jeg skulle leve mit liv om, ville jeg begynde at gå barfodet tidligere om foråret og blive ved længere hen på efteråret
Feet barely touch the ground Time don’t mean a thing Except that the world goes around
Verden ligger for mine fødder.
Tak
//Nan
