Return of a president

Return of a president

Dette er Lotte. Hun er filminstruktør og har siden 2009 fulgt en præsident som først blev forvist og fordrevet fra sit eget land og siden, hans kamp for at vende tilbage. Landet hedder Madagascar. Det ligger 400 kilometer fra Mozambique på Afrikas østkyst og er Jordens fjerde største ø. Det er også Jordens ottende mest befolkede ø og hører til blandt Jordens 100 mest fattige. Navnet på Madagaskars præsident er Marc Ravalomanana. På demokratisk vis, sad han som folkevalgt præsident fra 2002 – 2009. Det var de syv “fede” år. Madagascar gjorde betydelige fremskridt. Der blev opført skoler og sundhedsklinikker, adgang for bønderne til landbrug og marker blev forbedret. Der blev etableret et uafhængigt anti-korruptions bureau og arealer af natur under beskyttelse blev udvidet. Landet udviklede mål for national solidariet, sundhed, infrastruktur og økonomi. Men intet er som en zebra, intet er hverken kun sort eller hvidt. Andry Rajoelina er oppostionsleder og beskylder Ravalomanana for at blande privat og offentlig økonomi sammen, for ikke at ville samarbejde og for at øge skellet mellem rig og fattig. Præsident Ravalomanana foreslår, at man afholder en folkeafstemning for at løse krisen, men det afvises af Rajoelina. Efter måneders uroligheder, indtager Rajoelina med hærens hjælp, præsidentpaladset og nu følger de syv “magre” år. Lotte er taget til Sydafrika. Hun portrætterer en mand og hans familie som lever i eksil. Hun portrætterer eks-præsident Marc Ravalomanana og Førstedamen Lalao Ravalomanana, men først og fremmest portrætterer hun en families kamp for at vende tilbage til deres hjemland samt en indædt kamp og respekt for det Madagakiske folk. Filmen portrætterer tavshed, tomhed og tab, men også tro, ro og kærlighed. En kærlighed som rummer både vemod og visioner, men som uanset fornemmede eller uforudsete skuffelser, en mand og hans kone som insisterer på at vende tilbage til Madagascar og indføre demokrati ……. ad fredens vej. Ved hjælp af forhandlinger med det internationale samfund lykkes det Ravalomanana at vende hjem. Lørdag aften var han gæst i Danmark ved Verdenspremieren på

Return of a president” i Grand CPH.

”Jeg prioriterede infrastruktur, uddannelsessystemet og landbrugsudvikling. Men jeg prioriterede ikke militæret, fordi Madagaskar er en ø, og jeg tænkte: ’Vi har ingen fjender i udlandet, så det er ikke normalt at bruge 30-40 procent af vores budget på militæret.”

Mit kendskab til Afrika er ikke stort – Madagaskar endnu mindre, men det er ubetydeligt i denne sammenhæng fordi Lottes dokumentarfilm også byder på så meget mere – Blandt andet vigtigheden af ikke at opgive håbet. Det er en forunderlig film om en karismatisk og sympatisk mand som på diplomatisk vis har vist, at man skal holde fast i sig selv og det som er større og fortsat fastholde, at ting kan ske ad fredelig vej. Der er noget fortryllende fint og fuldendt i at vende tilbage.
https://cphdox.dk/program/film/?id=234

https://cphdox.dk/program/film/?id=234

//Nan