Midnats afgørende overgang

Midnats afgørende overgang

She only smiles
He only tells her
That she’s the flowers, the wind and spring
In all her splendor sweetly surrendering
The love that innocence brings

Ikke alle tirsdage er ens. Sommetider kender man morgendagen allerede aftenen inden, andre gange sniger den sig ind, langt hen ad selvsamme eftermiddag. I dag tirsdag, den tredje dag hvis man som i Portugal regner dagene fra søndag, i Danmark nok blot den anden dag i ugen. Tirsdag – Tyrs dag eller Tiwaz opkaldt efter en germansk gud, ikke en krigsgud, men mere en gud for retfærdighed og forhandling. Mange har set frem til netop denne tirsdag hvor det handler mindre om retfærdighed og slet ikke om forhandling, men om afklaring. Grænselandet, som ligger et sted mellem 23:59 og 00:01. Her tynger eller trækker lodderne og præcis på slaget, balancerer de mellem færdigheder og formåen. 94.599 trisser frem og tilbage, nogen krydser den her og nu altafgørende grænse, andre bliver stående lidt endnu. Fremtidens nu er om et øjeblik –  nu er det passeret.

Almaz, pure and simple
Born in a world where love survives
Now men will want her
‘Cause life don’t haunt her
Almaz, You lucky lucky thing

Hvordan havde jeg det? Hvad gjorde jeg? Hvorfor blev jeg det jeg er? Tiden dengang var ikke uden fremtid, vi talte bare ikke meget om den. Vi handlede nok lidt mere spontant, tog udgangspunkt i dagen og gik ligesom bare i gang, prøvede det af, sprang til og fra. Nuet var langt mere nærværende, livet lidt mere tilfældigt. Vi bekymrede os måske mindre og berusede os nok mere i udsigt, frem for indsigt, i praktik frem for taktik …. bekymrede vi os overhovedet? Måske var det netop det, at de færreste bekymrede sig? Vi troede på det og fik at vide, at det nok skulle gå. Det stolede vi på, kastede os ud i hvad som helst, men mest af alt, i livet. 

Now I watch closely
And I watch wholly

I can’t imagine love so rare
She’s young and tender
But will life bend her
I look around is she everywhere

I dag, netop denne tirsdag, har mange unge arbejdet sig frem til og hen imod. Det har de gjort siden de begyndte i børnehaveklassen, vi har forberedt dem på at tage en uddannelse. Vi har skærpet deres nysgerrighed og skolen og samfundet, styrket deres evner. En beslutning er truffet, valget er taget, To af de 69.526 af dem er blevet optaget er vores døtre. Først her til morgen forstår jeg hvor meget et sekund skiller et fra et andet, hvor dybt et lettelsens suk og hvor højt en indre euforisk glæde kan være. 

Et lille nyfødt menneske – beundret og elsket. Et lille mirakel som man for altid vil støtte og drømme sammen med. I den bedste af alle Verdner, bliver de født med mange muligheder. I den bedste af alle Verdner, tager vi aldrig de muligheder fra dem. I den bedste af alle Verdner går én eller flere af de muligheder i opfyldelse. I den bedste af alle Verdner …..

He throws her kisses
She shares his wishes
I’m sure he’s keen without a doubt
With love so captive
So solely captive
I ask if I could play the part

//Nan

Randy Crawford skrev Almaz som betyder “diamant” på flere sprog i 1988. Verden er fuld af unge diamanter … looking for a world where love survive…..

Lad lampen være tændt, så jeg kan finde hjem

Lad lampen være tændt, så jeg kan finde hjem


“Madness is what you demonstrate

And that’s exactly how anger works and operates”

Where is the love

 

Fra før lyset bryder frem og til solen igen går i seng, står klappen til det ene hjertekammer åben. Gennem den, lader jeg foto og forfærdelige fortællinger ind i hulen under venstre brystben. De kan knap være der, men de insisterer. De sætter sig sørgmodigt på lungerne og hiver al ilten, flår i tårekanalerne og aktiverer adrenalinen til  “kamp-eller-flugt”  og blodet forsvinder. Øjet opfanger 24 billeder i sekundet, men jeg ser kun ét: Børn der fødes eller opholder sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. En surrealistisk, absurd foto –  findes det? Det er så sørgeligt og sårbart og vi skal slås med det.

Børnene bliver i hjertekammeret hvor blodet pumper tilbage igen fra højre til venstre og kun af kærlighed krammer jeg dem jeg kan nå lidt hårdere og holder dem tæt.

“People killin’, people dyin’

Children hurt and you hear them cryin’

Can you practice what you preach?

Or would you turn the other cheek?”

Where is the love

 

Det er det, der får mig til at vande, tale og nippe dem jeg holder af, men også dem jeg ikke kender endnu. Jo mere jeg tænker over livet, des mere er det til, for at leves. Ikke rykke væk, kun tættere på. Hvis jeg er modig nok. kan jeg mærke nogens åndedræt og se nogen i øjnene. Det gør det mørke mere lysere – den utilpas mere tilpas – den svage, stærk. Måske nogens søn, ser nogens mor ?

“We got one life to love eachother

Protecting and be there one another

We`re worthless if we keep on fighting

´Cause together we can face the night”

If we`re ready to love

Og den lille dreng fortæller journalisten at,han er bange for mændene med pistolerne, men faderen beroliger ham og siger: “De har måske pistoler, men vi har blomster”. Jamen, siger den lille dreng, blomster kan da ikke gøre noget? “Jo” siger faderen. “Se hvor mange der er. De skal, sammen med alle lysene, beskytter os mod dem med pistoler”. Drengene siger, med et lille smil til journalisten: ”Blomsterne og lysene er for at beskytte os. Jeg har det bedre nu”.   https://www.youtube.com/watch?v=xkM-SDNoI_8

Vrede – ikke som et karaktertræk, men som en tilstand – mod det uretfærdige – socialt – ikker personligt. Vrede som skaber fysisk energi, en progressiv bevægelse fremad. Fuld af medfølelse og næstekærlighed – ikke som religion, men som altruisme. Vi skal lære vores børn at drage omsorg for andre mennesker og selv, føle os ansvarlige for vores medmennesker.  Skrive små kærligheds budskaber på post-it lapper og sætte dem tæt –  stå tæt – side om side. Det vil jeg leve med.

Verdensfred må komme fra indre fred

//Nan

 

 

 

I will treat my enemies in a way worthy of me, not worthy of them