
Min mor er blevet karikeret og tegnet til uigenkendelighed, men jeg er ikke vred
Interview med letloverule.dk – blogger på 5. måned
Hvorfor ?
De sociale medier bliver alt for ofte brugt til at lufte ikke ventilerede vendinger, fast forankrede livs-anskuelser og antagelser. Primært, fastlåst i en nedadgående spiral hvor man deler dårlige budskaber som så efterfølges af en gul smiley ?? med en grønlig vædske ud af munden. Kommentar felteterne bliver herefter drypvis fyldt med ord jeg kender, men sjældent bruger og aldrig offentligt. Jeg undrede mig over sproget og tænkte: “Er det det, vi kan samles om – jeg kender til så meget andet”. Jeg savnede at blive suget ind i en positiv, opadgående spiral hvor man møder hinanden med respekt,. http://letloverule.dk er et forsøgt på at fortælle hvor meget vi bør sætte pris på det vi har, få mine medmennesker til at blive nysgerrige på hinanden og livet, men først og fremmest at gøre en smilende forskel. Jeg vil lægge hånden under hagen og sige: “Op med ho`det min ven – det er jo ikke så slemt”.
Natasja “Op med ho`det”
Hvad er din baggrund og dit håb?
Jeg har læst retorik, er skolelærer og har lært at tekste film. Jeg ved, at sprog kan skabe virkelighed. Derudover bekymrede det mig, da Dansk Ungdoms Fællesråd i en undersøgelse fandt ud af, at den hårde tone i særlig den politiske debat på de sociale medier får hele 56,5 procent af danske unge mellem 16 og 26 år til at gemme tastaturet væk og holde deres meninger for sig selv. En anden undersøgelse viser, at samme aldersgruppe henter de fleste af deres nyheder fra netop de sociale medier Jeg har selv to voksne døtre og ønsker, at de skal vokse op med håb og troen på, at demokratiet nytter, at man sagtens kan være uenige, men respekterer hinanden ved at lytte, læse og deltage.
Hvem?
Jeg traf et valg i foråret med de midler findes og de evner jeg har. Jeg vil invitere og synliggøre det fine ved livet. At undlade det er en skam, men naturligvis også et valg. Med lidt held, kan jeg måske give nogen lysten tilbage eller i det mindste, gøre nogen i godt humør. I min ungdom og senere i mit voksenliv, har jeg måtte se min mor (Pia Kjærsgaard) parodieret og tegnet til uigenkendelighed. Jeg har hørt hende blive hånet, spottet og spyttet på. Hun er blevet latterliggjort, nedgjort og for mig, fremmedgjort. Hensigten med det har måske været, at “sparke til hjørne” – “sætte (eller helst banke) på plads” – “give igen af samme skuffe”, håne, afstå og afslå. Af det har jeg lært, er være stærk, men først og fremmest, ikke at blive “som dem”, men at tale pænt til og om andre.
Hvordan?
Ord er min måde at “se og opfatte” Verden på. Gennem de ord jeg kender og hele tiden tilegner mig. De giver mig en fornemmelse og forståelse af hvad og hvordan jeg kommunikerer. Jeg er et meget priviligeret menneske og det forpligter. Ingen hensigt uden handling. Jeg tænkte, at blogge var en metode at byde sig til og indenfor og derigennem blive bevidst om måden vi taler med og til hinanden på. Håbe, at de unge igen får lyst til at blande sig og deltage i demokratiet – også på de sociale medier. Det handler nemlig ikke om mig. http://letloverule.dk er et ventileret alternativ, hvor vi ser hinanden i øjnene, taler ordentligt og møder hinanden. Man behøver ikke at være enige, men selv er jeg er opmærksom på, ikke at blive “grim, dum og primitiv” som dem jeg ikke er enige med. Hverken Verden eller vi bliver kønnere af, at være vred; Hverken udenpå eller indeni.
Hensigten er at så mange som muligt deler det gode budskab, at vi bliver flere – det er målet. Jeg kan ikke alene, men med lidt hjælp og dialog fortsætter jeg. Lad os gøre os umage og hjælpes ad med at tale Verden op igen.
//Nan