Siciliansk stilhed
1. Rejseskildring
Lufthavnen hedder Catania, ligger på Sicilien, middelhavets største ø. Som en godt gennemsparket fodbold, ligger øen, som er lidt mindre en Jylland, for foden af den italienske tåspids, Man kan flyve direkte til Sicilien, mens der er et utal af muligheder, hvis man vælger en enkelt mellemlanding i fx. Rom, Napoli eller Venedig. Allerede ved biludlejningen spilkoger det italienske temperament. En velklædt herre bag os er utålmodig og gestikulerer og argumenterer for, at ekspeditionen er for langsommelig. Inden for få minutter er både personale og øvrige gæster i højlydt dialog omkring os, mens resultatet er uforandret og manden trækker sig tilbage med en mine der signalerer: “Så åben dog en kasse mere”. Bilnøglerne fra den lyserøde udlejning ligger i vores hænder og den 185 km lange tur mod Cefalü kan begynde.
I byen Cefalú, som er opkaldt efter det græske sagn om en hyrde der forelskede sig i en nymfe, står Stefanio klar til at modtage os. Lejligheden vi skal bo i, ligger højt mellem røde tegltage og udsigt til havet. Da Stefanio ser, at vi ikke har fået vores bagage med fra bilen endnu beder han, Nikolaj hoppe op bag scooteren og sammen kører de ned af den brostensbelagte gade fra år 100.
Sefanio ryger mens han kører og hilser på fiskehandleren med brilleglas så tunge som bunden af et whiskyglas, den ældre dame i den sorte kjole uden hverken knapper eller lynlås, men med stok og ,børnene der leger med en udtjent klapvogn i døråbningen til en restaurant – Si mangia tutti insierne – vi spiser alle sammen, skolekammeraten der har stillet sig ud på den lille altan med jern gitter, for at tale i telefon,men nu hellere vil slå ud med armen og tale med Stefanio. Madri, padri, Cefalü er en grande famiglia italiana. Her hilser alle, kindkysser og holder hånd.
Cefalü har La Rocca, en næsten 300 meter høj klippe med det 2500 år gamle Dianatempel på toppen. Man kan gå derop på lidt over en time. De har en 500 m. lang klippe sti langs kysten fra molen i vest til strandene i øst. De har en domkirke som blev påbegyndt i 1131 og et offentligt vaskeri fra 1600 tallet, men Cefalü har især sin egen rytme, sin egen kind of low key blues. Lokale fra oplandet kommer hver dag ind til byens små gyder og sælger auberginer, appelsiner og abrikoser og selv om man har smagt det hele før opdager vi, at det vi har smagt hjemme, er som en mors kys. På Sicilien smager hver mudfuld af glæde, ærekær- & gæstfrihed.
Vi spiser sriskfanget sværdfisk og sardiner, solmodnede tomater med den hvide, fiberagtige mozarella og netop plukkede basilikum. Vi dypper det forlængst glemte kollektivfarvede brød i olivio d´olivia alt imens tjeneren skænker gyldne dråber fra vinmarker som der er flest af i hele den Italienske region. Dagene afsluttes med is eller en af de mange søde tfristelser med marcipan, ricotta, citrusfrugter, mandler eler pistacier.
Den halvbevidste dagligdag hjemme med hastværk, hurtigt tilberedte retter og heldagsregn er skiftet ud med traditioner, tålmodighed og tid. . Vi glemmer det alt for gennemtyggede søgeord “billig” og prioriterer istedet kvalitet. Ikke fordi, at det er dyrere end noget andet sted jeg har rejst, men fordi man bliver mindet om, at hver mundfuld af livet gør en forskel. Solskin, frihed og en lille blomst må man have (H.C.Andersen)
//Nan
https://www.alitalia.com/it_it https://www.cartrawler.com/ct/services/customers/
http://www.dolceestatecefalu.it https://www.cefalu.website/it/ristoranti/locanda-del-marinaio/itm/253/ https://onsicilycard.com/en/participant/la-botte-restaurant
