
En dejlig unge
“Giv mig så hånden derpå og Gud dit hjerte”
Den kristne tradition om at blive konfirmeret, er oprindeligt, katolsk. Her blev man før i tiden salvet med olie. En symbolsk handling om at Helligånden aktualiserer det, der ved dåben blev lovet – at mennesket står i forhold til Gud. Efter Reformationen “rensede” man troen og konfirmationen blev den kristne kirkes handling. Man skulle ikke længere salves, men mindes om, at man jo skulle ud og virke for Gud. I perioder har der været tvangskonfirmation, hvor man skulle bestå en prøve. Ved “afhøringen” stod de kvikkeste forrest, de fattigste bagerst….. Bestod man ikke inden det 19. år, kunne man ikke blive gift og ved vægring, smidt i fængsel. Bestod man, fik man en attest som fungerede som CV, pas og straffeattest. Som oftest fulgte der et nyt sæt tøj med konfirmationen. Sort, slidstærkt og for stort. Man skulle kunne vokse i det og det skulle ikke vaskes for ofte. Attesten eller Skudsmålsbogen, blev afskaffet i 1921 og herefter begynder konfirmationen at minde om det vi kender i dag – en familiefest.
For det nu, som er gået, er altid forbi,
og det næste blir aldrig det rette.
Næ, sørg for, at nuet, du lever i,
éngang for altid er dette.//Gruk
Regnbuebarnet Frederikkes konfirmation i går, var både frivilligt og festligt. Ingen bad hende gå fra et sorgløst barneliv til et ansvarligt voksenliv. Præsten konstaterede blot, at hun nu bevæger sig ind i ungdomslivet. Og præsten havde ret. Den lille pige var over natten blevet en ung pige iklædt hæl og højtaljede hvide bukser, hår med bløde krøller, blonder og bh, Og hendes far holdt tale over de 10 bud som hun hvert og et vil møde, mens hendes mor sang, akkompagneret af broderens guitarklang. Og selv om Frederikkes mor og far aldrig har boet sammen, er kærligheden til Frederikke den samme og i det smukke samarbejde er hun vokset.
I try to capture every minute
The feeling in it
Slipping through my fingers all the time
Do I really see what’s in her mind
Each time I think I’m close to knowing
She keeps on growing
Slipping through my fingers all the time
//ABBA
Omgivet af mennesker som elsker hende og som hun elsker tilbage, sagde hun til hver og èn:
“Jeg giver dig hele mit hjerte og alt hvad der er i det”
Også jeg føler mig i dag velsignet.
//Nan