Virkelig versus Virtuel

Virkelig versus Virtuel

Seks mandage om året er der kammerkoncert i vores lokale kirke. Her sætter jeg mig sammen med flere hundrede andre og lytter til klassiske toner som formfuldendt og gennemkomponeret, imponerer og implicerer, publikum i kirkerummets størrelse og arkitektoniske udformning En ellers helt almindelig mandag kl. 19:30 bliver vi strøget over håret og pustet gennem sjælen af et stillestående,men nutidigt univers, en følelse af at være lagt i hænderne på nogen, som vil en det godt. En anden dag i ugen, en fredag eller en lørdag, går jeg til en helt anden type koncert. Nu vil jeg høre rock, indie eller … Sammen med flere hundrede, måske tusinde andre, vil jeg mase mig frem til scenekanten, trænges og øre-hænges med beats, bulder og brag fra mine idoler. Stå tæt, fyre den af og gå amok, bæres af bekendt begejstring, når sidemanden rækker armene i vejret og råber jaaaaaaaa!!!

Men det betyder ikke, at jeg ikke også lytter til klassisk musik på P2 eller streamer fra musiktjenester.

Torsdag er premiere dag og vi går i biografen eller i teatret. Vi står i kø med overtøj og holder godt fast i vores papirbilletter. Vi kigger på dem flere gange og forsikrer hinanden om, hvilken række og hvilke stole vi skal finde. I teatret går vi i garderoben, i biografen lægger vi overtøjet som et svøbe i stolen. I biografen spiser vi popcorn og drikker cola eller spiser slik fra store stribede papirsposer. I teatret spiser vi måske en Dronningemandel, men så får vi til gengæld et glas vin i pausen. Vi synker ned eller sætter os, nikker forventningsfuldt til sidenmanden, der bliver stille og tæppet går.

Men det betyder kke, at jeg ikke streamer en film hjemme eller sidder i sofaen med en remote i hånden og følger flow TV

Tirsdag kunne vi gå på restaurant eller … vi kunne også gå ud og få en øl eller nyde en optimalt brygget kop kaffe. Indflette et lille mellemrum mellem arbejde og praktiske gøremål, stikke af og blive overrasket, måske overvældet af andres håndværk. Bryde tiden op, så den bliver brugt sammen, ved bordet og hvor hver især bestiller det de ønsker, Det kan være både berolighende og berigende at indtage et aftensmåltid man ikke selv skal tilberedt, men som andre har sammensat og serveret eller i virkeligheden bare det at sætte sig med sine kære, i en anden atmosfære, lytte og lære og være en del af hjemmet udenfor.

Men det betyder ikke, at jeg ikke selv er temmelig vild med at lave mad, kaffe eller drikke et glas vin,  hjemme hos os selv.

Alle ugens dage mødes vi. Vi går på gaden, på arbejde, tager med toget, med eller mod strømmen. Vi modtager indbydelser, byder venner ind og bekendte ud, Vi mødes i klubber, dyrker sport, samtalen, samværet. Spørger til en replik med henblik på at få indblik, begribe og deliberere, reflektere og verbalisere. Vi deler, diskuterer og plæderer, retter til og omplacerer og skilles i al fordragelighed forståelse og fælles omtanke – Allerhelst med et kram.

Men det betyder ikke, at jeg ikke er på de sociale medier hvor jeg henrykkes, følger folk i fremgang og modgang, men også forundres og forfærdes i ud- og vid-sagn. Sound og smag finder langt større velbehag, i den virkelige hverdag.

//Nan

Riv og rusk, men ryk dig aldrig Roskilde

Riv og rusk, men ryk dig aldrig Roskilde



Søvnige, sorgløse snavsede stamgæster i solstrejf, stormskyl eller støvregn. Gaffatape, grafitti og gummistøvler – campingstole, kærlighed og koncerter. En tør lugt af urinstøv eller den våde, brygget på selvsamme, men som nu, cycles om til PISner øl. De rød-hvide Godik toiletvognene der for længst er løbet tør for papir. Papholdere med plastikbægre, publikum i pit-kø og pløre. Fællesskab, frihed, fristed og feststemning. Men først og fremmest, mennesker, møder og masser af musik.

Mindepladsen med de ni træer som blev plantet for hver og en af de omkomne ved Pearl Jam koncerten i 2000 – How fragile we are – minder os mest af alt om, at vi skal passe på hinanden, have tillid og vise hensyn og det gør vi.

We believe that music and art can change the world. We believe that a festival can trigger and reinforce a social movement of young people who want something more than just themselves

Roskilde Festival

 

 

Roskilde rummer og rammer det hele. År efter år, byder festivalen på sig selv og op til dans. Det er en tilbagevendende eufori at være en del af mange mennesker som mærker og mødes og sammen har, en mellem mennesker oplevelse. Roskilde er, som stifterne har sagt – samfundets overkogningsventil som giver plads til at give slip – for de fleste en nødvendig bedrift og befrielse.

Peace out <3

//Nan