Oldes jul – del 2
I en mappe i et skab som er til at komme til, ligger 24 kostbare julehistorier, om at være barn i december måned fra 1930 og frem til ca. 1950. Forfatterne til historierne er olde- eller bedsteforældre til børn i en af vores døtres børnehaveklasse. De blev brugt som kalenderfortællinger, hver dag gennem julemåneden.
Mor bandt selv kransen af grankviste. Hun sørgede for, at topenden hele tiden dækkede rodenden og med snilde og omhu formede hun en smuk cirkulær tyk grøn adventskrans. Fire hvide, slanke ASP-lys med lang brændetid, blev placeret i fjerdedelspunkter og kransen pyntet med kogler og røde bær fra skoven. Til slut, bandt hun fire røde silkebånd omkring og far hang den i en krog i loftet og herfra indvarsledes julens komme. 1. søndag i advent fik vi lov til at hjælpe til med at sætte pebernødder på bagepladen inden de skulle i primus ovnen. En primus eller et petroliums-kogeapparat, er en ovn, som står på et bord og under det, en primus der er fyldt med petrolium. Man skulle tænde den med en tændstik og så varmede den ovnen op. Sådan blev alle vores kager bagt, undtagen “arme riddere” selvfølgelig. Det var jo kage som blev skåret i skiver og stegt på panden og som man til slut, dryssede med sukker og kanel. Sådan en var man heldig at få, højt sat, en sjælden søndag.
For næsten 100 år siden var jeg syv år gammel. I fire år havde Europa været en del af 1. Verdenskrig, men d. 11. november 1918, jeg tror, at klokken var 11, sloppede pludselig al det skyderi. Derfor var vi ekstra glade i december. Det var vi føste gang længe, at vi skulle holde juleaften med fred i Verden. Min far var lærer på en lille landsbyskole på landet Eleverne var delt i to klasser – den lille klasse (dem fra 6-9 år) og den store klasse (dem på 10-14 år) Fjerde juledag skulle alle børn til juletræ på skolen og det glædede jeg mig allermest til. Vi spændte hesten for vognen og indpakkede i store frakker og fødderne i en skindpose, kørte vi til staden for at købe godter til kræmmerhusene. Vi fyldte dem med blandt andet med noget hidtil ukendt, figner, Konfekt lavede vi af knust havregryn og lidt mandelolje og så kom der pebernødder i. Klokken fem kom alle børnene og det store juletræ i skolestuen blev tændt. Min far læste fra “Juleevangeliet” og “det skete i de dage…” og så dansede vi om træet, mens gårdmanden spillede violin. Vi dansede “den toppede høne” , den der danses af en dreng og to piger. Rundt den ene vej, så den anden vej, pigerne slipper hinanden og så fører drengen den ene af pigerne ind imellem sig og den anden pige. Det gentages omvendt og så forfra igen…. Den kunne I prøve og hvis I synes det lyder svært, så spørg en ældre, de har altid lyst til at danse. Når klokken blev 21 kom forældrene og hentede deres børn og jeg var glad for, at jdet ikke var mig der skulle ud i mørket og kulden, for jeg boede jo på skolen.
Vi kliopede stads midt i decenber, Det gamle blev lagt på spisebordet, for noget skulle repareres og så skulle der også klippes nye stjerner og hjerter som blev formet og flettet. Ude på verandaen havde vi børn hvert et bord, stole og legesager. I begyndelsen af december gik vi med faster og pigen i huset, ud i plantagen for at samle ting til vores juleborde: Mos, kogler, bær, sneglehuse og hvad vi kunne finde. Hjemme igen pyntede vi hver især vores eget julebord. Man kunne fx bruge et spejl, der blev til en sø og bruge pladevat som sne, finde nisser og måske en lille kirke, som vi stillede omkring søen, som blev kantet med mos. Min ældste fætter tog engang små soldater med der lå og “skød” på nisserne, men de blev fjernet fordi det snart var jul og “så skulle der være fred”, sagde min mor. Senere i december, kom dagen hvor vi skulle købe juletræ og det var svært, for det skulle gå helt op til loftet og have pæne harmoniske grene. Min far borede ofte huller til ekstra grene så det blev endnu smukkere. Vi begyndte juleaften med risengrød og en marcipangris til den der fandt mandlen og derefter kom gåsen med flag i ryggen og hvide manchetter om hvert ben. Det blev altid en meget lang aften, men det kunne jeg godt lide.
//NisseNan
