Skandinaviske lottovindere
Her bor ca. 7 millioner mennesket.
Arealet de bor på, er ikke større end Lolland, som kun huser ca. 100.000 mennesker og som har gennemsnitligt 73 kvm pr. person. Kvadratmeterne i København til sammenligning, byder byboerne på gennemsnitligt 40 kvm pr. person, mens man i metropolen Hongkong fordeler 40 kvm blandt de mange føromtalte millioner mennesker ganske anderledes. Her bor man temmelig tæt, titanisk tæt… nogle steder så tæt, at en 40 kvm lejlighed er inddelt i 20 kasser på hver 170×75 til “beboelse”. Disse kasser eller kister som de også bliver kaldt, bliver beboet af de allermest fattige i Hongkong og dem skønner man, at der er 200.000 af. Hver femte indbygger lever under fattigdomsgrænsen.
Mange af disse mennesker står i kø til en almenbolig og mens de venter og ikke har noget andet sted at være, kan de leje sig ind i enten en kasse eller eventuelt søge plads i et af de ledige stablede stålbure med bundplade. Alternativt kan de, hvis kræfterne rækker og heldet smiler en smule, ved egen hjælp opføre et ulovligt shelter på toppen af en af de skyhøje skrabere. Uanset hvad de vælger, er det mod betaling. Al uudnyttet plads koster, for der er trangt og dyrt selv for de umenneskelige, uhygiejniske og uanseelige boligformer og er man en af dem, der får tilbudt en lejlighed i et alment boligbyggeri til sig selv og sin familie, skal man ikke forvente mere end 8 kvm tilsammen.
Og jeg går i denne fremmede verdensdel, og tænker på, hvad mennesker står ud med. Hvordan overlevelse vinder over den manglende lyst til selv det mest kummerlige liv. Hvordan hver finder sin vej i livet og jeg tænker på, om det er håbet om og troen på forandring, som af og til rækker hånden frem. Jeg tænker på, om der mon, når det er allermest mørkt og klaustrofobisk bliver tændt et lille lys og om de, hvis og i fald, tænker på hvem der tændte det. At én, nogen eller noget holder et vågent øje med dem og ser, om de lever det liv de er blevet givet, alle uhyrligheder til trods. At de, dem, det der har budt på livet, bliver dem de læner sig op ad, agter og anerkender.
I Hong Kong er størstedelen af befolkningen troende. De er vokset op med at tro på nogen eller noget. Det kan være en Gud, men det kan også være en filosofi, noget spirituelt eller enkelte enkle lærersætninger. Fælles for dem er, at det skaber en vis form for orden. En kosmisk forbindelse mellem det nuværende, men også med de foregående. de mange generationer af generationer af….før os. At være, ikke blot for sig selv, men i åndelig samhørighed med dem eller det, gør mange sig umage med og måske er det netop det, der skaber en form for balance, pligt eller lyst. At (over)leve med den naturlige dynamik i Verden og ikke stille sig i vejen for den. Jeg tænker ikke længere, men
I et land godt styret, er fattigdommen noget at skamme sig over.
I et land dårligt styret, er rigdom noget at skamme sig over.
-Confucius
da jeg kommer tilbage til hotellet, folder jeg hænderne ovenpå den hvide dyne i en af de to senge jeg har fået stillet til rådighed. Puden under mit hovede er blød og fuld af dun, og det er ikke første gang, at jeg beder.
//Nan
