af talverdenop | mar 11, 2018 | ALT
Er det solen som er på vej op? Gad vide hvad klokken er – det skal blive godt med en kop kaffe – huskede jeg at købe mælk – Åh den er tørstig den blomst … må huske at give den vand når jeg har fået kaffe – Puhh her er varmt, måske jeg lige skulle åbne et vindue – gad vide om avisen er kommet og var det i dag, der var sidste frist for at søge ferie? Jeg kan lige nå at sætte en vask over – hvad dato er det, hvad tid var det vi skulle mødes – håber, at mine løbesko er blevet tørre og har jeg tid til lige at handle inden jeg tager afsted eller skal jeg tage det på vejen hjem? Orv …. må lige huske at skrive til restauranten at vi bliver syv – hvor er min computer – hvad er klokken – jeg må se at komme i bad ellers når jeg aldrig toget …var det 7:34 det gik?
Og så står jeg her, har nået det meste, foran den gamle B&W (Burmeister & Wain) 2200 m2 store skibsværfts hal på Refshaleøen. Stedet hedder stadig B&W, (Blocks & Walls) og er i dag en af Danmarks største klatre klubber. Jeg har løsnet bæltet, krænget jeans´ne af og hængt min skjorte på bøjle. Nu, er jeg iført tøj der ikke strammer og har bare tæer, klatreselen om hofterne og klatresko jeg knap kan få ud over hælen, i hænderne. 
Foran mig er væggene med de mange greb i regnbuens farver og reb som hænger ned fra 11,5 og 15,5 meter. Her er klatrere i alle aldre og om lidt vil jeg være en af dem. Makkertjek og jeg er på vej, forsøger at læse rutebyggerens tanker, men tænker ellers kun på hvor jeg skal placere min hånd eller om det er bedre at flytte foden først ….Det er det. Intet andet. Ingen andre elektriske impulser der skaber indre billeder, andre lyde, andre ord eller sætninger. Det er det. I flere timer er 
det muligt at holde indskydelser, input, indkøbslister, indtryk, indsnigelser eller indspark, ude Bare forsvinde et øjeblik, forvandles og klatre der hvor kun edderkopper kan finde fæste og kun fugle kan bygge bo, overlade trygheden til min makker, som holder ens liv i sine hænder. Det er det. Intet andet.
Er solen på vej ned? Gad vide hvad klokken er – det skal blive godt at få børstet tænder – har vi tandpasta – åh der ligger min telefon – jeg må huske at sætte den i oplader når jeg har børstet tænder – Mon der er færre i køen til SKAT nu og skulle jeg lige tjekke rejseplanen for i morgen? Gad vide om der er vand i skålen til hunden – kan man beskære træer i marts og har de mon hørt min besked på værkstedet om, at jeg lagde nøglen til bilen i postkassen? Åh ja … jeg kunne måske nå at cykle forbi på Christianshavn og aflevere den bog inden mødet i Studenterhuset – var det i nat det ville blive frost og kendte vi en der kunne reparere lynlåsen i min jakke?
Mennesket tænker ca. 60.000 – 90.000 tanker i døgnet – mange af dem er de samme. Vi ruminationerer – lånt fra engelsk. Et ord som man har lånt fre koen som tygger drøv, synker og kaster det op igen og tygger forfra – vi gør det samme blot med vores tanker. Køer bruger ca. 40 % af deres tid på at tygge drøv, ironisk nok, samme 40% som mennesket bruger, på at tænke på andet end det vi er i gang med…. Wauw, det vil jeg tænke over … Fravær – nærvær – samvær … bare ind imellem – erase and play.
//Nan
af talverdenop | sep 15, 2017 | Den positive debat
Dette er en hyldest til mine enestående kollegaer som for ofte, uretfærdigt, er blevet omtalt som alt for dyre – Jeg håber, at alle vedkender sig, at den kaffe vi serverer, er brygget på sikkerhed, säkerhet og sikkerhet. Jeg håber også, at alle husker på, at for den løn vi modtager for vores arbejde, betaler vi knap halvdelen i skat og, at de penge vi har tilbage, bruger vi primært i skandinavien hvor vi kommer fra.
If everything goes smoothly – I don`t care what airline I fly – but if something goes wrong – well, that is why I fly SAS.
Sådan lød ordene fra en amerikansk passager for nogen tid siden og jeg forstår hende alt rigtig godt.
Kun de færreste kan med det blotte øje se, at vores profession er steward og stewardesse, medmindre vi er i uniform naturligvis …. og så alligevel. Der er noget udefinerbart og uforklarligt, men også en temmelig tydelig sammenhæng, en slags sjældent set, slægtsskab. Vi er hinandens kusiner og fætre, onkler og tanter, en famiglia gigante som tæller over 1500 mennesker, men som vi alle kender navnene på.
På hver eneste tur, opbygger eller træder vi ind in en ny konstellation af familiemedlemmer som vi giver hånd og ser i øjnene eller giver et kram. Og hvor alt på papiret tegner til blive en helt almindelig arbejdsdag og synes forudsigeligt, er vi skolet i, ati det kan forandre sig, men det er ikke noget hverken vi eller andre behøver at frygte. Istedet kan man have tillid til, at alle i” familien” er i stand til at reagere, håndtere og agere i en enhver uforudset eller utilsigtet situation. Sikkerhed er for os, aldrig en gadget, men en evig sindstilstand og sekundet før noget indtræffer, transformerer vi til sygeplejersker, politibetjente, brandmænd og barneplejersker, den hjælpende hånd til den dårligt gående, den beroligende stemme til den nervøse, det lyttende øre til den bekymrede eller øjenkontakten alle søger, når der er en lyd, en lugt eller blot et ønske om at blive beroliget.
Alle årets dage, døgnet rundt tjekker en kollega ind eller ud af sit hjem, sin arbejdsplads, en afgang eller en ankomst, en lufthavn, et hotelværelse eller en by ude i Verden. Alle årets dage, døgnet rundt, pakker en kollega sin kuffert med professionalisme, punktlighed og præcision. Alle årets dage, døgnet rundt kan man stole på,at safety smil og service er at finde i mødet med en kollega. Noget er tillært, men lige så meget er iboende. Vi vil og lykkes med, at byde på og sørge for. ikke bare kaffe, men især at få alle evakueret inden for få minutter , hvis en nødsituation skulle opstå. Det er vores primære opgave, alle årets dage, døgnet rundt – en livslang tillid til, at det vil vi lykkes med og sørge for. Det kan du som passager også have tillid til – du flyver jo med SAS, hvis noget skulle ske…
Vi har skiftende, skæve, skøre arbejdstider. Vi spiser,sover eller er vågne på uvante, ubekvemme og usædvanlige tidspunker. Vores liv bliver pakket ind og ud af en uniform, toilettasker og tidsforskel, men vi er tossede med vores arbejde og hinanden. Vores arbejdsmoral er tårnhøj og kilometer lang. Vi strækker og snor os og favner alt det der måtte komme. Vi giver hinanden håndslag på, at vi vil løfte den opgave vi bliver stillet overfor og vi retter ryggen når vi går fra arbejde velvidende, at det lykkedes.
Himmelrummet er er fuld af stjerner og jeg kunne aldrig lyse uden jer.
//Nan
af talverdenop | aug 12, 2017 | Hverdagstanker og drømme, Poesi og sproglige finurligheder
Frit efter “Tony´s Diner”
Jeg sidder
en morgen
udenfor kaffebaren
på Værnedamsvej
Læner mig op af glasruden
under markisen og venter
på damen som skal
komme med min kaffe
Do do do do do do do do do do
Hun spilder kaffe ned i underkoppen
da hun sætter den
på bordet som vakler
Vender hovedet og ser
over på den anden side af gaden
En kvinde kvinde
mens hun ser sig hastigt for
og løber tværs over vejen efter
en sort bil har passeret og siger højt:
”Hvor er det godt at se dig”
Do do do do do do do do do do
Kvinden lægger en avis
På det bord jeg sidder ved
og jeg lader som om jeg ikke ser dem
da de krammer og hilser på hinanden
I stedet hælder jeg kaffen
fra underkoppen tilbage i koppen
og ødelægger hjertet
som damen har gjort sig umage med
Jeg kigger den anden vej
da de går ind i kaffebaren
mens damen strammer sit forklæde
og kvinden samler sit hår og sætter
det løst i en elastik
Do do do do do do do do do do do
Jeg åbner avisen
kvinden har glemt på bordet
Der er en historie om en prins
som ikke ønsker at blive begravet
Ved siden af sin hustru
Det er ikke nogen jeg kender
eller ved så meget om
så jeg bladrer videre
mod horoskopet og bagsiden
med valutaberegninger og vejrudsigt
Jeg drikker det sidste af min kaffe
det er blevet tid til at cykler videre
Do do do do do do do do dod do do do do do
af talverdenop | jul 28, 2017 | Den positive debat, Poesi og sproglige finurligheder
“Vil du tænke dig”, sagde min frisør som har til huse i indre by. “Den anden dag, kom en mand fra Københavns Kommune og spurgte, om jeg havde tilladelse til at have en bænk ude på gaden?. Han noterede “nej” i sin notesbog, bad mig om at fjerne den og sagde, at jeg ville modtage et bødeforlæg”.
Den tilsynsførende: “Tænk, hvis alle bare sådan satte bænker på gaden”.
- Som udgangspunkt må du ikke stille ting langs din butiksfacade, hvis de ikke sælges i din butik. Det er dog tilladt afgiftsfrit at pynte med eks. en potteplante. Du kan søge tilladelse efter vejlovens § 103 hos Byliv.
Frisøren: “Hvem elsker det polerede, projekterede, finjusterede, korrigerede, regulerede gadebillede, hvor sortklædte mænd med sorte bøger sørger for systemer og samfundsorden?
Den tilsynsførende: “Jeg overholder bare reglerne”.
- Konstateres det ved tilsyn, at din butik har opstillet genstande på offentligt vejareal uden tilladelse vil du blive meddelt vores konstatering enten mundtligt eller skriftligt, efterfulgt af en faktura / tilladelse. Se afsnit ”Vi sender en regning”.
Frisøren: Hvem elsker bureakrati frem for borger byliv hvor den brede, bedre og brogede befolkning sidder på bænke og bryder med beton og blege, blanke bag vægge?
Den tilsynsførende: “Det er ikke mig der skriver bekendtgørelserne”.
- En “vareudstilling” må fylde pr. påbegyndt meter langs din butiksfacade og ud enten op til 60 cm, op til 120 cm eller max. 150 cm ud på offentlig vej. Fylder din vareudstilling f. eks. mindre end de 60 cm vil du blive opkrævet for 60 cm vareudstilling.
Frisøren: “Jeg elsker nu alligevel det, der er smukkere og sjovere, det skæve og skøre, skrot og skrammel. Du ved, det der falder ved siden af og som ikke falder i alles smag. Det der roder og revser. Det som sætter os fri, fra, ind i og op imod eller simpelthen blot sætter os sammen. Vil du have kaffe?”
Den tilsynsførende: “Jeg fik vist ikke præsenteret mig ordentligt. Jeg hedder Ove og jeg passer jo bare mit arbejde”.
//Nan
