Det nære naboskab
I går aftes var vi til middag hos vores nabo sammen med andre naboer. En onsdag i selskab med mennesker vi er så heldige at bo på samme vej som. Vi flyttede hertil for snart 12 år siden og blev forelskede i huset, haven og harmonien i kvarteret, men at der skulle udvikles varme venskaber, havde vi ikke forventet. Der vil succesivt, komme mange præsentationer og historier om vores naboer, men dette indlæg skal handle om Birgitte, en kvalitativ,, kreativ og kærlig kvinde på vejen.
Samme dag vi flyttede ind, fik vi Sally. En schapendoes som jo i sagens natur også snart er 12 år gammel.
Vi gik mange ture og næsten dagligt, passerede vi en collie lidt længere nede af vejen. Den lå på fortovet og tog ingen særlig notits af en netop indflyttet, nysgerrig ny nabo eller en fjollet hvalp. Nogen ture senere, var collien død og en ny collie flyttet ind. En ældre kvinde og den nye hvalp begyndte at gå med på vores ture rundt i nabolaget og snart blev det en fast morgenrutine at mødes og gå fra vores bopæl kl. 6. Kvinden var altid meget privat og jeg var meget forsigtig ikke at komme for tæt. På en af vores ture, fik jeg fortalt, at jeg er stewardesse og hun fortalte om sine mange rejser i selskab med sin nu afdøde mand. Hun spurgte blandt andet om jeg nogensinde havde været på St. Thomas V.I. Landingsbanen på øen er meget kort og Birgitte kunne huske at hun havde været skrækslagen. Jeg fortalte begejstret, at jeg godt kunne huske hvordan det var at lande på øen da jeg tilfældigvis havde været au pair på netop St. Thomas V.I.. Den ældre kvinde blev både overrasket og glad og vi talte om de minder vi havde derfra, gik hjemad og hvert til sit. Få minutter efter bankede det på vores dør. Udenfor stod kvinden med en bog hun havde fået foræret af en mand hun havde truffet på St. Thomas V.I. En digtsamling skrevet af Isidor Paiewonsky. 
Der var en hilsen i den hvor der stod: “To Birgitte from Isidor”. og hun spurgte om jeg mon havde truffet ham? Jeg bad hende komme ind og vente et øjeblik. Da jeg kom tilbage, havde jeg den samme digtsamling i hånden. Jeg åbnede den og med Isodors håndskrift stod der skrevet: “To Nan with best wishes /IP”
