Hvad skal vi egentlig svare?
For ikke så længe siden, levede de voksne som holdt så uhyre meget af at handle. De brød sig ikke meget om at undersøge hvor det de handlede blev produceret eller af hvem, uden alene at handle så de kunne nyde og pryde. I landet var der desforuden, kollektiv konsensus om, at des mere des bedre; man ville det hele, men uden at betale. “Billig” blev det mest sagte og søgte ord og man fortalte vidt og bredt, om alle de gode tilbud man havde gjort og fundet. “Prægtigt, mageløst og hvilke mønstre og farver”, sagde man og satte sig straks for, at gøre en endnu bedre handel, thi ingen ønskede at være utilladelig dum ej heller, ikke at due til sit embede. Aldrig havde alle, ad infinitum, haft så meget for så lidt.
“Er du ikke rar at give mig en indkøbskurv? Dem skal man åbenbart selv komme til kassen for at hente. Det gider personalet ikke længere sørge for”, siger en dame til den næste i køen, mens hun rakte hånden ud og rystede på hovedet “Åbner I ikke en kasse mere. Det går for langsomt dette her”, kaldte en mand, længere nede til kassemedarbejderen, som sad låst fast bag kasseapparatet i et lavpris supermarked. Navnet på supermarkedet antydede, at alt andet end det man købte var skrællet og skåret væk, men de det havde de voksne for længst glemt bort. Kurvene havde de fyldt med en ribbensteg til 15.95,- pr. halv kilo. en liter juice på koncentrat til 9,95,-, en liter mælk til 7,65,-,og en agurk til en femmer, Man betalte ikke længere kun, for den varer man havde gravet frem eller de gode tilbud man har fundet og da lavpris supermarkedet havde eksisteret i mere end 35 år, var længere tid siden, at det at gå ud at handle, var en oplevelse med omtanke, ud over det sædvanlige.
På nettet kunne man ubesværet forudbestille fra fast fashion, som konstant og kontinuerligt havde nye kollektioner. “Bestil bare. ” Super smidigt”. “Vi returnerer uden beregning” stod der og tøj og tekstiler blev faktureret, vurderet og returneret. Navnene var mange og endnu flere surfede forbi og de købte med koder, nedsættelser og nedslag. Det skulle være af høj kvalitet, komfortabelt og klart til tiden, men måtte sjældent koste noget. Forventningerne var høje, prisen lav. ”Det skal være billigt”, sagde man, ”men ikke discount”. Og i kurven lå T-shirts til 29,-, flybilletter til 157,- og software til spotpris. Køb nu …. Kup …
FAKTABOKS
At mere og mere blev plastindpakket, duft- og karakterløst, ændrede ikke ved, at jagten på gode tilbud, udsalg og rabatter, blev flere og flere. Udgifter til flybilletter, fødevarer, og arbejdskraft skulle sættes ned, mens omsætningen skulle sættes op. Man forlangte og forventede, krævede uden at kvitte og levede med en elendig erindring fra en svunden tid, hvor ydelse og nydelse lå tæt og at man satte pris på, frem for at trække den fra eller presse den i bund. “Magnifik! nysseligt, excellent”, sagde man og vævede uden trævl eller tråd.
”Men, er der ikke nogen, der betaler prisen?” Spurgte børnene. ”Herregud, hør de uskyldige røster”, svarede de voksne alt imens de så på naturen, på dyrene og på hinanden. Og der stod de så, berejste, bespiste og bevidst, men ingen turde svare.
//Nan
