Jeg har overgivet mig

Foran mig ligger min nye I-phone og min lille I-pad alt i alt, mens jeg skriver på min macbooc. Ind til for bare en uge siden var jeg knap så digitaliseret. Ind til i fredags brugte jeg stadig min lille Nokia telefon. Den kunne bruges til at ringe og skrive sms. Måske kunne den mere, men jeg brugte aldrig andre funktioner. Det fungerede fint at skille lyd, billede og tiden i eget selskab og selv om mere tog længere tid, var mere omstændigt og til tider umuligt, holdt jeg fast i min lille telefon. Skulle jeg parkere bilen i Cph, måtte jeg ringe hjem og bede Nikolaj om at sætte P-skiven, skulle jeg overføre eller modtage penge, måtte jeg sms en af pigerne og hvis jeg en sjælden gang havde brug for en billet til tog eller fly, måtte jeg finde en computer og papir-printe. Det har taget et par minutter mere, men ikke tidsrøvet nok til, at jeg synes der var nogen grund til at skifte.

Udfaldet blev dog, at jeg i fredags gik fra en butik til en anden og bestilte en ny telefon. Den første butik var en løbe butik hvor jeg ville høre om muligheden for at finde en mindre radio jeg kunne løbe med. “Hmmmm – dem er der ikke mange af – hvis nogen ….. I dag løber alle jo med deres telefon!” Herfra gik jeg direkte ind i en tele butik og købte mig en I-phone.

Nu kan jeg selv. Jeg er ikke afhængig. Kan klare mig selv. Har ikke brug for at kontakte nogen unødigt og bede om hjælp eller involvere dem i hvor, hvad eller hvorfor. Jovist er det smart og jeg øver mig i at ramme de små tal og bogstaver og sender et hav af små emojiis og finder frem til programmet hvor jeg med fingeren kan skrive med gammeldags håndskrift: “Gæt hvad jeg har fået”. Samtidig, er det så standardiseret og særdeles sædvanligt at skulle gøre som de fleste; lytte til andet end de lyde der er omkring, se på andet end de mennesker der sidder ved siden af og svare andre end dem der tilfældigt spørger. Ind til videre vil jeg forsøge at lytte og tale med dem der er i min fysiske nærhed – bare lidt endnu. Er jeg alene insisterer jeg på, kontinuerligt at se en solopgang for mit indre øje.