En fast repetitions tradition
Hvert sekund døgnet rundt, bliver fire nye Verdens borgere født. Et lille mirakel man har ventet på med længsel og ærefrygt – Velkommen, To bliver til tre og er for de fleste usammenligneligt med noget andet, prøvet før, i livet. Intet er som det var, alt er lige nu og andre ser det og man mærker det selv. En uprøvet ømhed og man beskytter og bekymrer sig:
“Jeg tror, at det er det man kalder kærlighed.“/Peter Plys.
Med et nye familiemedlemmer, følger også familie traditioner. Traditioner, som er med til at forbinde generationer og opretholde kontinuiteten mellem fortid og nutid. Traditioner som bidrager til fællesskab, som er som de altid har været og fornyer sig. Med få marginaler og undtagelse er fødselsdagen, som for de fleste fejres uforandret. Den dag i året hvor et barn, et familiemedlem, en ven eller veninde er født, afholdes, med nuancer naturligvis, inden for samme farveskala og går over i den måske mest folkelige tradition.
Efter reformationen i 1536 begyndte kongefamilie og adel at fejre geburtsdag – en tysk tradition. Før det, fejrede katolikkerne navnedag. Hver dag i året var opkaldt efter en helgen og den, der hed det samme som denne helgen, fejrede man. Protestanterne derimod, ønskede ikke længere at blive sat i forbindelse med katolske helgener og navnedage blev til fødselsdage. Knap 200 år senere bredte traditionen sig til borgerskabet og gav og giver, anledning til at bryde med hverdagen og samle familien. Man bager kage og tænder lys, som symbol på liv og man skal passe på, at de ikke går ud (varsel om død og ulykke), men istedet selv puste dem ud, for så må man ønske, Vi flager og Dannebrog er ikke blot et officielt symbol, men har hurra symbolik. Man inviterer familie og venner, synger Otto Mikkelsens “I dag er det xx`s fødselsdag” uanset hvor gammel fødselaren er, giver og modtager fint indpakkede overraskelser, puster balloner op og byder på te boller og flødeboller – det holder – drikker varm kakao med pisket flødeskum – tivolikrymmel og lirumlarum.
Min egen fødselsdag har været næsten uforandret siden jeg fyldte 16 år og lige var flyttet hjemmefra. Mine uundværlige og ganske særlige veninder, bliver hvert år inviteret og vi spiser varm grøntsagsgryde med lunt brød og skåler i tempereret vin. Vi taler højt og lytter længe og de indhenter historier hos hinanden, da flere af dem kun ses denne ene gang om året, til min fødselsdag. Gennem årene er få blevet til flere og her lørdag aften sidder 40 piger og fylder … forgylder og tryller mit hjem fuld af kærlighed. Og jeg bliver præcis dén dag mindet om, hvor vigtigt det er, at viderebringe netop denne tradition hvor man fejrer og fester, får sagt det man ikke altid får gjort og stemplet og stadfestet, hvor lykkelig man er, for at være blevet én ud af de fire Verdensborgere, som bliver født hvert sekund.
Kære tætte og helt igennem vidunderlige veninder
Sammen med jer, griber jeg livets muligheder. I hjælper mig med at puste liv i dem <3
//Nan
