af talverdenop | maj 30, 2019 | Hverdagstanker og drømme
Det begyndte i ‘Paris i februar. De skulle bare være sammen et par dage uden forudbestemte formål eller anstillede agendaer. De skulle slentre, spiste og skåle og i et stille øjeblik, mens de flettede fingre på en bænk i Jardin du Luxemburg siger han: “Hvis nu vi skulle have hund igen” ………………………..
“Inden I bestiller en hvalp hos os, så læs venligst disse sider først: “ØNSKER I AT KØBE HVALP” så kan jeg mærke, at I er seriøse” og hun læste selv om hun vidste, at hun var kampklar, parat start soleklar. Hun rystede indvendigt på hovedet af alle spørgsmålene hun skulle svare på: På en skala fra 1-10 .. Du må ikke svare 5 og himlede med øjnene da hun frasagde sig muligheden for selv, at vælge hvalp. Hun farvede fortællingerne når hun fortalte om den “plagsomme process” og “de prekære procedurer” for i det hele taget at komme i betragtning.
Omsider kom de på den svært opnåelige liste og de spøgte med “at man ikke kunne være sikker på at få en hvalp før den var i bilen og man var 15 km væk” Af hunde-moderen blev de vedvarende adviseret om at følge film på hjemmesiden, læse lange mails og på afhentningsdagen, deltage i et otte timers oplæg, om det at blive et hunde medlem rigere. “Vor Herre bevar mig vel” tænkte hun ……….. Det er her, jeg har noget, jeg gerne vil sige undskyld for.
Fredag kørte vi mod Ølgod, for at blive undervist og “hvis bestået”, modtage en mørkebrun doodle hvalp med grønne øjne. Her forende ro og spænding sig og jeg blev forlegen, fad, flov og farveløs for jeg forstod. Forud for afvikling og afhentning af hvalpen har fulgt et engageret og en dedikeret interesse, et livs investering. En sjælden mødt indlevelse og videlyst, en ihærdighed og ubegrænset træning for at blive, ikke bare bedre, men bedst: Et møde med en påpasselig, pålydende, passioneret person med en ambitiøs dagsorden, om at videregive de fine små hvalpe liv i tillid.
Mine fejlslagne fordomme nåede aldrig at slå rod. Buketten er om organiseret og til dig hunde mor, vil jeg plukke, undskyld og tak og du skal vide, at det er to af de smukkeste.
//Nan
af talverdenop | apr 7, 2018 | Den positive debat
Lørdag d. 7. april kunne have været hvilken som helst lørdag i april, men for os, blev det en barmhjertighedens dag, hvor vi skulle tage afsked med Sally, vores vidunderlige og trofaste firbenede ven, gennem tretten år. Hun flyttede ind, otte uger gammel d. 2. juni 2005 kun ën dag efter, vi overtog vores første hus og i et tumult af flyttekasser, renovation og et uoverskueligt væld af praktikaliteter, bød Sally på mulighed for pause, for leg eller bare stikke afsted på en lang luftetur. En lille nuttet sort og hvid broget hundehvalp, med våd snude og lyserødt maveskind gav livet i huset på Ole Olsens Allé et helt andet indhold. en helt anden form for nærvær og et helt og aldeles ukompliceret og betingelsesløst kærlighedsforhold.
Sally var en fri hund som aldrig fik halsbånd på, fordi hun var en hyrdehund og havde hun et iboende gen om at passe på os – vi behøvede aldrig at bekymre os om, at hun stak af. Hun holdt et vågent øje med os, talte os og holdt styr på flokken. Hun er blevet passet af mange familier som har haft glæde af hendes fjogede og fjollede gemyt. Hun løb nysgerrigt ind ad døren, gav dem sin opmærksomhed og forblev den samme hyrdehund som hjemme, blot for en anden flok. Sally var alles hund, vejens vogter og den bedste Bernstorffspark vandreven, man kunne ønske sig. Hun bød ufravigeligt på den mest hjertelige velkomst man kunne ønske sig, hver eneste gang man kom hjem. Hun havde den skønneste, sødeste og sjoveste personlighed og har altid tilbudt sig som den, man kunne putte sig med og tale til, hvis det var det man havde brug for. Den seneste tid har vi iagttaget hende nøje og forstod, at hun var blevet ældre. Hun har foretrukket dit eget selskab, sovet og nu ladet os forstå, at tiden var inde til at træffe det valg, som må være noget af det fjerneste et menneske nogensinde har kunnet fremkalde – en dato.
I dag lørdag, har dyrlægen og Sallys gode ven Mette, hjulpet Sally til den evige søvn. Vi har, inden da, gået den velkendte tur rundt i kvarteret, delt en leverpostejmad og mæt og træt, har hun lagt sig til hvile i kurven med lammeskindstæppet. En smukkere og mere skånsom afsked kunne vi ikke tage med dig, kære ven. Vi trøster os med, at du jo ikke vidste, at der er en dag i morgen. Vi derimod, vil i morgen og den kommende tid mærke et ubeskriveligt savn. So long Sally og tak for alt den kærlighed du gav os <3
//Nan og familie
