Københavneri
Vi mødes over middag i indre København, til en dag uden hverken dagsorden eller bagkant. Vi har bare tæer i sandaler og sommerkjoler og i cykelkurven ligger muleposer med varmere tøj så vi kan cykle til solen går ned. Det er den eneste tanke om dagen vi har gjort til ende, at vi skal være sammen, længe. Vi cykler forbi Rosenborg Slot som Den Kongelige Livgardes Tambourkorps spillende har forladt og videre ned langs Kongens Have, hvor både børn og bedagede holder picnic eller bare et øjebliks pause.Vi passerer Kongens Nytorv hvor forudbestilte busser, åbner dørene for turister som forsøger at orientere sig på pladsen med de mange prominente bygninger. Vi fortsætter ned igennem Nyhavn og gør holdt på toppen af Inderhavnsbroen og skuer ned over Skuespilhuset og Ofelia Plads hvor mange har søgt skygge under parasoller og får en fadøl fordi det er fredag.
Ad veletablerede cykelstier, kører vi ud langs Holmen hvor både Arkitektskolen og Rytmisk Musikkonservatorium har til huse. Vi runder hjørnet af søen på Christiania og fortsætter forbi Flådestationen og ned langs Krudtløbsvej. Vi sender stjålne og drømmende blikke ind i 
Husbådene som har sat solsenge og plantet potter på dækket. Cyklerne sætter vi ved La Banchina, en turkis havneknejpe med udsigt over Københavns Havn. Her drikker vi cappuccino og spiser kanelsnegle fra Banchinas bageri og iagttager et unge par som hopper i vandet fra bådbroen, kajakroere som nysgerrigt runder indsejlingen og en troldand på tur med sine ællinger. Tiden er sat i stå og der er intet vi skal nå.
Alligevel indfinder rastløsheden sig efter nogle timer og vi cykler videre ud mod Refshaleøen og den nye urbane legeplads Reffen. 
Stablede containere, foodtrucks og kreative værksteder byder os velkommen og beder os se, smage og lytte. Det er åbningsdagen for det nye mad-, musik- og innovations mekka hvor henrykkelse og ihærdighed går hånd i hånd. Vi spiser stegte ris og nudler ved bord og bænk i et solrigt hjørne mens mennesker udreder og indtager det 10.000 kvadratmeter store område med op mod 100 madboder, kreative stader og værksteder. 
Vi lader cyklerne stå og går tur langs vandet og over til Halvandet og betragter Reffen fra afstand. En organiseret legeplads med aflagte fragtskibes containere, med en cool, men loose stemning og så med udsigt til havn og himmel, hvor man kan gå på opdagelse i madkulturer, start- og pop ups.
Vi går tilbage til cyklerne og følger stien tilbage mod Den Grøndlandske Handelsplads. Vi finder to liggestole og køber sød hvidvin,den man normalt kun ville drikke til dessert. Vi sætter stolene helt tæt på havnefronten og synker ned. Det er blevet mørkere og kun enkelte romantikere med flag agter og nogle venner eller en kæreste i stævnen, sejler stille omkring ved vores fødder. Det gamle toldkammer fra 1937 ved Nordre Toldbod, som nu er en smuk restaurant, ligger diskret og alligevel dominerende på den anden side af kajen og vidner om tiden før Øresundsbroen og de dengang ventende passagerer, på vej med færgen til Sverige.
Solen hænger lavt over København, snart er det lygte tid og tid til at begive os hjemad. Vi cykler langs Toldbogade, forbi skonnerten Fulton og videre endnu. Der er kig til Amalienborg på venstre hånd og Operaen på højre. Ved Toldboden stiller vi os ved kanten, for at komme lidt tættere på Kongeskibet Dannebrog som har snart skal modtage H. K. H. `s protektioner, i anledning af den royale runde fødselsdag. Bag os er caféen fyldt med festglade gæster og velkendt musik, men vi bestemmer os for, at blive ved vandet, som vi har gjort selskab det meste af dagen og nøjes med at lytte til tonerne af vores Hovedstad. Vi sidder stille, ser over på de steder vi har besøgt tidligere på dagen og med solbrændte kinder og snavsede tæer i sandaler fornemmer vi følelser af taknemmelighed og “nok” . Det er tid til at ønske hinanden og København, godnat.
Epilog: Danmark har mange malerisk smukke og billedskønne steder man kan cykle i og til.. Denne tekst, kunne være skrevet fra flere af disse steder, da den handler om sammensmeltningen af det fysiske, det sanselige og roen, mere end det at befinde sig i København. Den handler om det at være sammen hele dagen, en sommerdag i maj. Den handler om den tavse dialog og nærvær, men den handler også om at blive bevidst om vores lille land, hvor man kan cykle sammen, trække vejret i den (nogenlunde) friske luft og drikke vand fra hanen.
Prioriterer man sådan en fridag, forsvinder brokkeriet og den mulige vrede til fordel for den daglige glæde.
//Nan
