
CPH:DOX
Så længe jeg husker, har jeg ydet en indsats og arbejdet som frivillig. Mit seneste frivillige projekt er på CPH:DOX. Jeg har siddet i out-reach – der hvor man sørger for at informere interesseorganisationer, universiteter og statslige samt private fonde, om film der måtte have deres interesse. Der hvor man rækker hånden ud og tilbyder og gør opmærksom på alle de mange tilbud, der finder sted under festivalen. Fra d. 16. -26.. marts vil 210 dokumentarfilm fra hele Verden blive vist, primært i København, men også i 35 andre kommuner landet over https://cphdox.dk CPH:DOX`s mission er at være den bedste dokumentar filmfestival både og det handler ikke kun om at se på Verden, men også at være i den. Det handler om at tage del i den. Det handler om film, men i høj grad også om at deltage i debatter, talks eller workshops. Det handler om, hvor kunstnerne bevæger sig hen når Verden råber højt.
Sociale medier bliver ofte hyldet for at øge demokratiet. Alle kan komme til orde. CPH:DOX sætter også lyd og billeder på. De begivenheder vi har hørt og læst om, bliver dokumenteret i fyldige eller fattige fortællinger og personlige dokumenter. Sande skildringer og mennesker maler hver sin fortælling på det filmiske lærred. Dokumentarisme er en kunstart hvor kunstneren, præsenterer virkeligheden ud fra sin synsvinkel og suverænt beslutter, hvilke elementer fra virkeligheden som skal med i filmen.
Dokumentarfilm formidler facceteret. Der findes film som vil ændre, film som vil forme fremtidens filmsprog og er feltet for film med fantastiske fortællinger. Der er Sound og Science, Der er Next, New Vision og Next Wave awards. Talks, events, meetings og greetings. En stor frø-blanding af markblomster i alle farver som kan plukkes af samtlige generationer. Man kan plukke en hel buket eller nøjes med en rød anemone, en blåhat eller en gul evighedsblomst. For min del bliver det blandt andet:
Miss Rosewood, Min mor er pink, Childhood, Shapeshifters
Og en lydbølge af koncertfilm, blandt andet Revolution of Sound. Tangerine Dream om Edgar Froese, der mente, at musik blot er organiserede lyde, frekvenser, vibrationer og bølger. På sin vis er Froese`s syn på musik et godt udgangspunkt for at lægge det man kender ned, stille sig på hovedet og se Verden på en ny og anden måde:
“Musik existiert nicht”
//Nan