Refleksioner over generationer

Refleksioner over generationer

Dette her er min mor. Fotoet er 20 år gammelt og hun er lige så gammel som jeg er nu. Den fødselsdag hun holder, er de fødselsdage jeg er inviteret til i disser år. Den udstråling hun har, er langt fra den de kvinder jeg kender på min alder, udstråler i dag.  Den, på det tidspunkt, alderssvarende kvinde hun giver indtryk af at være, udfordrer det udtryk kvinder har i dag. Den sødmefyldte skolepige stil. Hårspænderne der holder håret væk fra ansigtet,  den minimalistiske, næsten nøgne og naturlige make-up, det modne mad-moderlige og på det tidspunkt, bedste-mamma-buttede. Fotoet er også taget af nogen, sikkert til privat brug – til familie albummet måske? Hvor skulle man ellers gøre af det? Jeg husker det som om, at alle mødre i alle album så sådan ud.

Vi banker gerne hårdt på livets dør i tilfælde af, at det skulle være døv.

Dette her er mig på dagen, 20 år efter. Jeg har naturligvis klædt mig på efter fødselsdagsomstændighederne. Det er ikke det. Det er udstrålingen som er forandret. Noget med individualisme, og subjektivisme som har sneget sig ind som 45+ kvindernes mellemnavn. Vi holder fast i hvem vi er og så betyder det ikke så meget, om du synes om det du ser  (bare du ikke ser den sødmefyldte skolepige stil eller en moden mad-moder)  Fotoet tager vi selv og det skal publiceres – mange-dobbelt-sideres. Vores  modenhed afspejler vi i en stor selvfølgelig og selvvalgt, selvglæde. Og ja, vi bliver ældre, men vi synes, at det er smukt og sexet og storpige stang-selvsikker agtigt. Vi  bruger kohl, kinderouge og læbeblyant og har stor bevidsthed om, at vi måske nok er her i morgen, men at vores drømme måske ikke er. Bevidsthed + wish to be = we are. Vi har levet længe nok til ikke at lade stå til, men stå op og ikke falde ind eller falde hen, men bare falde til og igennem.


Om 20 år vil kvindeudtrykket igen have ændret sig. Umiddelbart uforudsigeligt, i hvilken retning? Jeg vil lade lykkehjulet spinde og lægge mig på “ekstra tur” og insistere på, at

dereringenreglerforhvadmankanmåellerbørholdesigfranårmaner+45.

Meld dig ind – meld det ud, men afmeld aldrig. Vores generation skal man ikke gå forbi uberørt..

//Nan

Livet glider forbi og jeg ser det

Livet glider forbi og jeg ser det

Mmmmm…..Sengetøjet dufter rent og jeg skubber en af de fire puder ind under øret. Jeg griber efter min telefon og ser med smil, de mange livstegn fra virtuelle og virkelige venner. I løbet af de seneste syv timer hvor jeg har sovet trygt og godt, har nogen tænkt og sendt tanker.  Jeg overvejer at tage et foto af mig selv i den store Queen size seng, men synes, at jeg ser for søvnig ud endnu. Jeg venter. Drikker et glas koldt vand fra flasken på køl og springer i løbetøjet. Sorte tights, sweat og cap. Ser alligevel meget godt ud tænker jeg og overvejer, om det er nu, at jeg skal tage det foto?  Foran spejlet måske? Løbeturen går gennem San Francisco`s gader. Det amerikanske flag vejrer på toppen af hver anden bygning og jeg løber ned mod vandet. De morgenfriske løber med mig eller bare står og indånder synet af solen i spejlblanke højhuse.

Sluuurp….Kaffen fra Starbucks med non-fat mælk og en glutenfri bolle med ost og æg. Jeg finder den første solstråle ved et bord udenfor og lægger benene på stolen ved siden af. Nu kunne jeg tage det foto. I solen med kaffekoppen med “Nan” skrevet på? En ung mand på skateboard ned af Market Street udnytter de endnu halvtomme gader og udforsker og øver sine moves. En yngre afro amerikaner … . siger man egentlig det, eller er det blot en yngre afrikaner … jeg mener amerikaner, hilser og siger “Godmorning Gorgeous”, idet han passerer bordet. Himlen bliver lidt mere blå og gaderne bliver spulet og gjort klar til Saint Stupid`s day med sært udklædte celebrants. Skønne, skøre San Fransisco.

Be sure to wear flowers in your hair

 

Uhhh….Vandet i det lille bassin hos negleklinikken er køligt. Mine fødder har vandret rundt i San Fransisco`s indbydende butikker nogle timer, så jeg har foræret mig selv en pedicure. En times selskab med en der nusser mine fødder og give neglene lidt rød næææ, måske jeg hellere skulle tage en mere douche nuance lak; Det er jo forår. Jeg læser massøsens magasiner for at smugkigge på stjernerne og damen ved foden af mine fødder, må slå mig let på inderbenet så jeg flytter fødderne når de skal ud af eller ned i vandet. Jeg kan ikke nå min telefon, men motivet fra massagestolen ville ellers have været oplagt. Inden jeg går, låner jeg toilettet og vasker hænder i havtorn og tørrer dem i silke servietter. Jeg tipper hende en dollar mere end jeg sædvanligvis ville gøre. Dels fordi hun har gjort et flot stykke arbejde, men mest fordi, at der lå en løs dollar og, at jeg alligevel skal hæve flere kontanter, inden jeg går en afsluttende runde på markedet ved The Ferry Builiding.

Waow. ….Magegølst. Massevis af boder står side om side på havnen med vandet reflekterende i baggrunden. Mænd og koner har bragt frisk frugt, fisk og fermenterede grøntsager til torvs. Lime og liljekonvaller, krydderurter og knudekål, tang, tofu og tørrede tyttebær. En offervillig i skindforklæde spreder tørret lavendel fra en lille træspand, med messingbånd og spatel, i de smalle stræder mellem boderne og det dufter. De besøgende har siv-hatte og bastkurve og strå mellem tænderne. De køber ny-spunden uld af herren i hør og boghvede brød af bageren i bomuld. Jeg køber kosher pickles og det picture … jeg kunne jo tage det her?

Ahhhhh….hjemme på hotellet. Jeg tager et langt lunt karbad, barberer ben og synger Seebach. Lægger nakken på et af de mange hvide tykke  frotte håndklæder og en stress buster badebombe eksploderer. Det syder af ceder og citron. Krøllet kravler jeg ud og tager et klæde om håret og tørrer kroppen med et andet. Jeg er exfolieret, vel- og afbalanceret. Fønner frisuren og færdiggør outfittet. Må huske at tage den selfie på flyet, inden jeg flyver hjem til familien.

//Nan