Et nyt skal til at begynde
Stilhed er de vigtige øjeblikke, hvor ingen andre endnu, har farvet tankerne. Det er lyden af fravær, det er ord uden stemme. Lyden af stilhed kan høres om natten, i skoven, i kirken, på bjerget, ved vandet eller i de øjeblikke, hvor månen går ned og solen står op og et godnat bliver til et godmorgen. I det skifte, i de allertidligste morgentimer, hører jeg stilheden. I de tidlige morgentimer, har natten taget gårsdagen med sig og giver mulighed for at lytte til intuition og til at få inspiration. I de tidlige morgentimer, er tiden i eget selskab, et tredje rum man kan tage ophold, en mulighed for eller måske en forpligtigelse til at resignere og reflektere.
Morgenerne mellem jul og nytår har en mæthed, men også et mod på, over sig. Forventningerne til mad, vin, gaver og samvær med familien er overstået, måske ovenikøbet, vel indfriet. Året er ved at være omme, endeligt og et nyt skal snart bydes velkommen. Skal vi gøre som vi gjorde, fortsætte hvor vi slap eller skal vi tænke om, tænke efter, tænke sammen … finjustere, adaptere, graduere….. Og vi lægger planer, projekterer, organiserer og systematiserer selv om vi godt ved, at det er det uventede, det vi ikke havde hverken forventet eller forudset, der kommer til at sætte de dybeste aftryk.
I året der kommer, vil vi møde, vi vil miste. Vi vil berøres og vi skal trøste. Der vil komme hverdage, sær- og mærke dage og året vil muligvis minde om året der gik, eller forandre for altid. Derfor er nytår, overgangen og tiden op til og henover, også en tid med tanker om året der snart er forbi og det der skal komme. En stille tid, hvor man kan overgive sig, finde det fineste frem og bringe det med sig videre og fortsætte med at byde på det.
Om året der kommer ved jeg, at vores ældste datter drager i mission, vores yngste, søger ind på en uddannelse og at vi skal bygge nyt badeværelse. Jeg ved, at jeg skal huske på og tage mig af, men først og fremmest ved jeg, at jeg vil forsøge at nedtone mig selv for ikke at stå i vejen for de drømme og håb, som andre måtte have. Jeg er tilfreds, i perioder nærmest lykkelig og har derfor ingen ønsker for mig selv alene, men for os os og de mennesker jeg møder. De ønsker siver i stilhed, i de aller tidligeste morgentimer og jeg indfrier og sætter dem fri, som det er muligt, når Verden vågner og dagene viser sig. 2019 er fuld af nye dage – jeg vil gøre mig umage og tage godt i mod dem.
Let love rule og godt nytår <3
//Nan
