Fire + Tre = et andet liv
Vores soveværelse vindue vender mod øst. På denne tid af året, sender solen sine stråler ind og hilser godmorgen, kort efter kl 05:00. Nogen ville måske synes, at det var lidt tidligt, men lige i dag, Kristi Himmelfarts dag, er det ikke spor for tidligt. Det er jo den ekstra lille dag, som er skubbet ind i en, ofte alt for tætpakket arbejdsuge. En dag hvor vi kan blive mennesker igen, holde fri med hinanden, tale sammen eller bare med os selv. En dag med mulighed for at at få øje på foråret og kastanietræerne som har tændt sine lygter, lytte til solsortens fløjsbløde fløjtetoner, dufte liljekonvaller og lindetræer, men undlade at klippe ligusterhækken fordi blåmejser og musvitter har nylagte æg i reder. En dag med mulighed for at lytte til sit eget og andres åndedræt.
For det er jo det man kan, på sådan en ekstra fridag. Invitere til fordybelse, til at stoppe op og til at engagere og involvere sig, især i det og dem er omkring os. Det vi af og til ikke får gjort, gødet, vandet og talt med…… Lægge de lange og timestramme arbejdsdage med et højt energi- og forventningsniveau og tankerne som er med arbejdsgiver både ud, men også hjemme, bag os. Glemme de kun to kærkomne dage når arbejdsugen er omme, og weekenden – omsider – med to dage hvor vi inviterer dem vi alt for sjældent ser, udfører alt det praktiske vi ikke får nået eller sover til langt op ad formiddagen fordi ugen har indhentet os. I dag er vi hverken udmattede, udkørte eller udbrændte. I dag er jo en ekstra dag, en fridag til at tage af, en behagelig overraskelses sag som så ovenikøbet falder på en solskinsdag.
Jeg sætter vand over til kaffen og åbner dørene til haven. Barfodet går jeg ud i det endnu dugvåde græs og ser på Rhododendron, krokus og krydderurter. 
Jeg lægger nakken tilbage og ser op i blokbøgens mægtige krone og misser mod solens insisterende stråler. Ser i staudebedet hvor skvalderkål og fandens mælkebøtter har gang i en fest, mens påske- og pinseliljer er ved at takke af. 
Jeg fylder vand i fuglebadet som Hans har hugget i rød granit og får øje på ribsbusken som har sat blomster på ranke. Et rødt egern med hvid mave og lang busket hale, planker raftehegnet, mens to duer i paradisæbletræet foran, lader deres næb mødes. En humlebi eller er det en honningbi, summer omkring og bestøver og jeg vil plante lilla stedmoder, gule engblommer og røde valmuer……men først på lørdag, på en planlagt fridag. Vandet koger og jeg lader det sive gennem filteret af colombianske bønner. Klokken er blevet 5:30 og en fridag sidst på ugen, gnider sine øjne og strækker sig.
Og i en gammel avis jeg finder står der, at en virksomhed i Danmark har sat arbejdstiden ned til 30 timer om ugen. Fire dage på arbejde, tre dage fri. Produktiviteten er steget med 20% og sygefraværet er mere end halveret. Glade, raske og tilfredse medarbejdere forlader arbejdspladsen om torsdagen efter en 30 timers arbejdsuge. De tjener måske lidt færre penge, men er blevet rigere på et menneskeligt indhold. Liv og arbejdslivets lagkage er delt op i spiselige halvdele. Med den model, tænker jeg, vil der blive plads til flere, mens alle ville have tid til mere……..
.//Nan
