Frihed, frisind og idéen om at ville noget andet

Frihed, frisind og idéen om at ville noget andet

34 hektar  eller 340.000 m2 – Så meget eller så lidt, fylder Danmarks fjerde største turistattraktion,Christiania. Smukt omkring voldene på Christianshavn bor 630 voksne og 130 børn, dels i nedlagte kasernebygninger, lader og krudthuse  og dels i barakker og skurvogne, de selv har konstrueret og bygget, mestendels af genbrugsmaterialer. I søen bor lappedykker, skarv og fiskehejre, gæs, ænder og knopsvane, på land bor man i Pagoden, Bananhuset, Carls Bastion og Snesol som måske ligger på Mælkebøtte- eller Mælkevejen og selv om man godt kan hedde Kim og Karina hører man oftere navne som Tjalfe, Urban og Nemo.

Slumstormere, hippier, kunstnere, hjemløse og narkomaner, indtog det nedlagte kaserneområde i 26. september 1971. Flere af dem fulgte en drøm, om et liv baseret på frihed, kreativitet og fællesskab. Flere af dem har været med til at nedskrive Christianias målsætning, om at opbygge et sted, hvor hvert enkelt individ frit kan udfolde sig, under ansvar over for fællesskabet. Flere af de oprindelige indbyggere bor stadig i den kollektivt styrede landsby; Det samme gør deres børn og børnebørn. De vokser op på Staden i Hovedstaden. En stad med både indkøbscentral, grønthandler, bager, smedje, cykelforretning, træværksted, ovn-værksted, trykkeri mm. En stad med spillesteder, restauranter, gallerier, teater, opera og jazz, men også en hverdags stad med mulighed for at indånde det skabende, skæve og selvstyrede særklasse samfund og blive mindet om, at der findes alternativer.

I 1975 fandt det første julemarked på Christiania sted i Den Grå hal, oprindeligt en ridehal fra 1853. Der blev solgt ud af hjemmesløjd, hjemmestrik og hjemmebag og man byttede og købte for kontanter. I dag, over fyrre år senere, skal man booke stadeplads i god tid, have mobilpay og ikke nødvendigvis Christianit. I dag kæmper oprindeligheder med fabriksfabrikeret, støbt og formet, men ikke i Den Grå Hal.  Her hånd- fletter, former, væver, trykker og plukker man fortsat unikaer og originaliteter. Julemarkedet er for mange en tilbagevendende tradition om at gense de mange små boder med kunsthåndværk, smykker og opfindelser. At drikke glögg med rom, spise lune æbleskiver og få øje på nissen der spiller fløjte hvis ikke han råber, at det er en god idé at se børneteater: “Så er man sikker på at komme i julestemning og har man fået en jule overdosisvende, kan man blive kureret”.  Man kan købe en plastik ko med glimmer og lyseholder i ryggen,  lytte til lysene og Django Rheinhard, se på en natugle med neglelak og diadem, eller blot, vove sig ud på Christiania – et oprør, en øjenåbner, en forløst drøm.

Christiania har modstandere og tilhængere som så mange andre samvær- og samfundsformer. En overgang boede jeg på Christmas Møllers Plads og i den tid, blev Christiania mit tilholdssted. De tidlige morgener hvor jeg løb rundt om Voldene og lyttede til lyden af brænde der blev hugget og duften, der kort tid efter steg op af de kvikt konstruerede skorstene. Eftermiddage med musik, en håndøl og mennesker der gik til og fra og aftnerne hvor man kunne få sig et billigt måltid mad fra en af de mange gryder eller grillen. Sameksistensen af løsgående gadekryds og skæve eksistenser, men naturligvis også det paradoksale i, en gade fuld af forbudte sager, som man konstaterer og ignorerer, men hverken fotograferer eller konfronterer.

Jeg kommer stadig på Christiania og i lørdags da jeg gik fra julemarkedet i den Grå Hal, sad Julia og Julius og mindede mig om det fineste initiativ – det Christiania er aller bedst til: “De juleløses jul”.  Jeg har selv hjulpet med afholdelsen, sammen med de mange andre frivillige kræfter der kokkererer og arrangerer og klapper taktfast når over 1000 gæster ankommer. Det er smukt, fuld af varme og kærlighed og skærer julesulet fra og helt ind til benet af, hvad julen egentlig handler om; At flette hænder, skabe julelys og samhørighed og sammen fejre hjerternes fest. Den grundtanke lever for mig, hele året på Christiania.

//Nan

Væk mig ikke

Væk mig ikke

Fredag d. 4. august 2017

Kære dagbog

Denne morgen vågnede jeg kl. 3:43 New York tid, som så mange morgener før. Jeg stod op,lavede kaffe, fandt avisen og satte mig tilbage i sengen, som så mange morgener før. Jeg så på telefonen og åbnede computeren, lukkede ned igen og tog løbesko på, som så mange morgener før. Solen sov endnu og mørket ude skræmte mig så jeg tog elevatoren til hotellets fitness rum og her, kære dagbog, begynder en dag, jeg endnu ikke ved, om har fundet sted.

Løbearrangementet bød på et stort panel af muligheder for et forprogrammeret, et individuelt eller en robotificeret træner som vil… tale til mig? Jeg kan regulere højde og hastighed. længde og løberute alt imens, tusindevis af TV kanaler kæmper om min opmærksomhed.

“Putin sends Trump a message: “Don´t mess with us”” ….. Har du også dårligt hjerte? Hej, mit navn er doktor xxx. Jeg har i mange år haft hjertesorger, men så fik jeg anbefalet…… Og vi skal over til vejret og vejene. Hvordan ser det ud? Skaaat – har du set de mange gode tilbud de har ned i xxx “Time for talk is over: Trump grapples for new approach on North Korea” Mit navn er xxx og dette er CNN. Døjer du også med økonomiske vanskeligheder? Så er xxx det måske noget for dig. “A young man was shot this morning, outside a Seven Eleven in Queens”.  Jeg er xxx og i alt for mange år, levede jeg uden at kunne høre. Takket være xxx, kan jeg igen nyde mine børnebørns pludren. Mange mennesker, får ikke den medicin de har brug for. Det koster bare 1 $, at ændre dette. Donér i dag. “Trump about RAISE act: “This competitive application process will favor applicants who can speak English, financially support themselves and their families, and demonstrate skills that will contribute to our economy””  Står du i en krise? Ring gratis på 1-800 xxx og få gratis rådgivning. Her i studiet taler vi alle engelsk – ha ha ha – mit navn er xxx og du har tunet ind på CNN.

Informations- og hastighedsniveauet eskalerer. Stigningen intensiveres procentvis fra brise til kuling, i tungt sand og angsten for tabt terræn. Min kropstemperatur og mit tankesæt nærmer sig en inopportuns tinde. Som et hæfte man bladrer alt for hurtigt i, tumler tanker, arme og ben, pulsen pumper, hjertet jamrer, fødder og hænder – KLUDDERMOR!

Den virtuelle virkelighed er skiftet ud med det uforfalskede USA og jeg tømmer tankerne og trækker vejret. Ben og hovede koordinerer en ikke destineret eller defineret, civiliseret spadseretur.  Forældre med duften af nyvaskede børn i klapvogne, arbejdere med Carhartt Caps og Caterpillar boots, Chai Chi udøvere ved torvet, motionister med musik, som løber fra et venekateter på armen til ørene gennem små hvide ledninger , business-mænd&kvinder på benarbejde til stationen, ældre ægtepar på silence slentretur og hundeluftere – Fred, frihed og frimodighed.