
Der er noget, jeg gerne vil sige undskyld for…
Undskyld! Det var ikke med vilje. Jeg tænkte mig ikke om. Jeg beklager….modtag min undskyldning. Jeg tog fejl – om forladelse.
Undskyld jeg kommer for sent (underforstået, så er det sagt, så kan vi komme videre) Undskyld (indledning) må jeg have lov til at forstyrre et øjeblik? Vil du have, at jeg skal sige undskyld (substantiv) Vil De fortsætte Hr. Hansen – undskyld – Nielsen (fortalelse) Undskyld, men (ikke gyldig undskyldning)
Kan man blive fritaget for skyld? Undgå skyld – den forbistrede onde skyld?
“Sorry, is all that you can't say/Years gone by and still/Words don
t come easily/Like sorry- like sorry”
Tracy Chapman
For politikere og sportsfolk er det blevet mindre svært at sige undskyld. Af og til i en sådan grad, at ordet i sig selv, næsten mister sin betydning.. Det ellers lille så utrættelige og dog så altafgørende ord, er så udbredt, at man tvivler på, om det kommer fra hjerne eller hjerte. Èn undskylder for spritkørsel, én for at have sendt krænkende mails til kollegaer, én for at have bragt sit parti i stormvejr, én fordi hendes ministre ikke rejste sig for Dronningen, én for at have taget epo, en for at have belemre sine vælgere med møgsager, én for at ytre sig racistisk, én for ikke at have videregivet vigtige oplysninger, en for at have slået sin kone ihjel. Og det kan være vigtigt og rigtigt at få sagt undskyld, men undskyld er ikke et universalt helbreds-ord i sig selv. Det kan det være for den der siger det, men ikke altid for den der modtager det. Vi kan undskylde for noget vi har gjort, men undskyldningen har først sin reelle virkning når modtageren forstår og accepterer den. At bede om og modtage en sådan, kræver heling og refleksion. Ordet kan ikke stå alene, men skal tage handling i hånden og så skal det bruges med omtanke. Sammen skal man igen kunne se ud af forruden, men ikke glemme at kaste et blik i bakspejlet.
Hver især tillægger vi undskyldning egen betydning – nogen personligt – andre strategisk. Men for at undskyld, ikke skal blive for trampet på, for fladt eller for slidt simpelthen, må de der har påtaget sig et hverv, de der er blevet betroet, forbilleder, repræsentanter og dem vi kigger på og beundrer, kende til ansvaret og hellere reflektere før end efter. Forebygge før skaden sker. Historien står jo ikke til at ændre…… eller jo, ….. man kan selvfølgelig lappe og lime…,.Det mærkelige er blot, at den undskyldning vi får, sjældent vejer lige så tungt som den vi savner.
At undskylde er at påtage sig et ansvar, men også en skyld som man gerne vil fritages for, så man kan komme tilbage i flokken. Havde man dog blot erkendt det man ved i dag, i går, for så havde man ikke behøvet at sige undskyld. Omvendt, peger en reel undskyldning naturligvis, mod en dialog, at én har lyttet. En undskyldning er en åbning og en erkendelse af, at vi er fejlbarlige, at det er menneskeligt, at vi…. er….
Lad os i mellemtiden gøre os umage, forvente noget af vores medmennesker og tro og håbe på, at de også forventer noget af os.
//Nan